Fremtidens sundhedsvæsen set med unges øjne

Der er ikke meget disruption over den flotte rådhushal i Aarhus, der rager tre etager op og giver et formidabelt lysindfald med vinduer fra gulv til loft. Midt i hallen er grupper af unge placeret ved ni borde med hvide, nystrøgede duge lagt snorlige på. Men det er altså disruption – forstået som nedbrydning af det eksisterende for derefter at opbygge noget nyt og bedre – der er på programmet for de omkring 60 fremmødte studerende.

‘U-strukturkommissionen’ er en begivenhed, arrangeret af Ungdommens Røde Kors, der samler unge fra hele landet med det formål at disrupte den eksisterende sundhedsstrukturkommission, hvor lige præcis nul unge er repræsenteret. I løbet af dagens workshop skal de komme med deres bud på fremtidens sundhedsvæsen.

Dagens facilitator er en kreativ iværksættertype, han indtager en stor scene med en opmuntrende peptalk til deltagerne. De ved det ikke endnu, men snart bliver de kastet ud i at skulle tegne, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal se ud.

Målet med dagen er nemlig, at de unges ideer skal ned på papir, så ideerne senere kan omdannes til en professionel tegneserie, der skal overrækkes til en række beslutningstagere på sundhedsområdet.

»Vi kan alle tegne,« forsikrer facilitatoren, inden dagens tætpakkede program for alvor bliver skudt i gang.

Tværfaglig networking

En af de unge studerende, der deltager i ‘U-strukturkommissionen’, er Sigrid Friis. Hun er næsten færdig med sin bachelor i Informationsvidenskab på Aarhus Universitet og meldte sig til arrangementet, fordi hun mener, at det vil være relevant for hendes faglighed og samtidig en god mulighed for at møde andre unge.

Hun er i gruppe med tre andre, og ud fra emnet ‘kvalitet’ skal de i fællesskab brainstorme og blive klogere på sundhedssektoren, og hvordan man både arbejder med og sikrer en høj kvalitet. De øvrige grupper arbejder med emnerne ‘bæredygtighed’, ‘organisering’ og ‘adgang’.

Firemandsgruppen finder hurtigt ud af, at de vil brainstorme på mulige teknologiske løsninger set fra sundhedspersonalets perspektiv.

Martine Ahlgren Krüger, der til dagligt studerer antropologi, fortæller de tre andre, at hun har arbejdet på et plejehjem, hvor der blev brugt teknologi i hverdagen, men at medarbejderne nogle gange var skeptiske over for den ‘ukendte’ teknologi.

Teknologi kan også fungere som et bindeled mellem de mange faggrupper, der har deres daglige gang i sundhedsvæsenet, pointerer Simon Hasle Laursen, der læser til fysioterapeut.

»Enig,« lyder det fra hans gruppekolleger.

Grupperne hænger post-its på væggen for at få overblik over, hvilke forslag de skal gå videre med.Foto: Caroline Schønberg

Et lyt fra ‘den virkelige verden’

For at de ni grupper af unge kan blive så skarpe som muligt på deres emne, har de mulighed for at ringe til tre livliner for at få inspiration. Det er forskellige aktører i sundhedsvæsenet, som på forhånd har sagt til arrangørerne, at de vil stå til rådighed.

På trævæggen i rådhushallen hænger der derfor navne, telefonnumre og korte beskrivelser på bl.a. en læge, en kronisk syg og en hospitalsdirektør, som deltagerne kan kontakte.

Gruppen deler sig op i to og to. Martine Ahlgren Krüger og Zeki Cali, der studerer sundhedsteknologi, lægger ud med at ringe til en kommunal social- og sundhedsassistent for at blive klogere på, hvordan teknologi kan gøre en forskel i hendes arbejde.

Efter et kort interview kan de fortælle de to andre, at det ifølge social- og sundhedsassistenten kan være svært at finde den rette information om en borgers forløb, f.eks. når en patient bliver udskrevet til eget hjem, da plejepersonalet ikke altid kan tilgå oplysninger fra sygehuset.

Sosu’er i det nære sundhedsvæsen bruger lang tid på at finde ud af, hvad der er galt, selvom sygehuset allerede ved det, konkluderer Zeki Cali og Martine Ahlgren Krüger ud fra samtalen. De tænker, at teknologi og systemer, der kan tale sammen på tværs af sektorer, må være en god løsning på netop den udfordring.

Det fører til, at de to gruppemakkere vil finde ud af, hvad man kan gøre for, at sundhedspersonalet får ejerskab over teknologien og ikke bliver intimideret af den, som Martine Ahlgren Krüger oplevede på det plejehjem, hvor hun arbejdede.

Derfor ringer de til endnu en livline. Denne gang en udviklingsdirektør i et konsulenthus, der arbejder med at udvikle og implementere sundhedsteknologi i regioner og kommuner.

Han fortæller, at en god teknologisk implementering kræver, at personalet er åbne over for teknologien, selvom det kan opfattes ‘bøvlet’, hvis man ikke er vant til den. Ifølge direktøren ligger udfordringen ved sundhedsteknologi i finansiering og dataindsamling, da det er svært for techfirmaerne at få adgang til den nødvendige sundhedsdata, for at de kan udvikle ny teknologi.

Rutschebanetur

Mens deltagerne holder frokostpause og småsnakker i deres grupper, toner en kvinde op på et hvidt lærred over scenen via en FaceTime-forbindelse. Det er et af medlemmerne fra ‘den rigtige’ sundhedsstrukturkommission, Marie Paldam Folker, som til dagligt er chef for Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark.

Hun fortæller, at sundhedsstrukturkommissionen i dag er samlet i København for at gøre deres anbefalinger klar til regeringen. Selvom tegneserien, der bliver ‘U-strukturkommissionens’ endelige produkt, ikke kan nå at sætte et aftryk på kommissionens endelige anbefalinger, der præsenteres i juni, glæder hun sig til at se, hvad de unge finder frem til.

De næste timer er deltagerne dybt koncentrerede om at gøre deres ideer klar. Visionerne skal visualiseres gennem tegninger og kruseduller på et storyboard, der er delt op i felter for at synliggøre den forandring, de ønsker.

»Det har været lidt af en rutschebanetur,« siger Sigrid Friis om processen.

Hun synes ikke rigtig, at deres forslag er blevet super konkret, men hun er tilfreds. Martine Ahlgren Krüger uddeler highfives til alle i gruppen, og en form for lettelse breder sig i deres ansigter. De er alle enige om, at deres forskellige uddannelsesbaggrunde har været en styrke i samarbejdet og har hjulpet dem til at finde frem til deres endelige forslag.

Healthtech frigør ressourcer

På ægte ‘Løvens Hule’-manér bliver de ni gruppers tegnefilm sidst på eftermiddagen vist på salens storskærm, hvorefter et panel bestående af bl.a. direktør i Ungdommens Røde Kors Geske Fischer-Hansen, læge og iværksætter Martin Vesterby og innovativ rådgiver Tenna Korsbek Andreasen giver feedback.

Storyboardet skal filmes, mens de læser deres forslag op, så det ender med at være en kort tegnefilm.Foto: Caroline Schønberg

Firemandsgruppens tegneserie handler om den fiktive sygeplejerske Hanne, der har så travlt, at hun har svært ved at finde tid til at yde omsorg over for sine patienter. Det var ellers årsagen til, at hun valgte at læse til sygeplejerske.

Derfor har gruppen tegnet, at flere opgaver skal overlades til kunstig intelligens. Men det kræver, at Hanne er med til at forme den nye teknologi, så den er relevant for hendes arbejde, samt at der bliver investeret i healthtech, så der er penge til at udvikle teknologiske hjælpemidler. På den måde kan Hanne overlade opgaver som dokumentation til robotterne og i stedet lave opgaver, der skaber værdi for patienterne og hende selv.

Dommerpanelet roser gruppens ide og lægger vægt på, at det er super relevant og stemmer overens med mange klinikeres synspunkt. Men er borgerne mon også klar til, at deres sundhedsdata bliver brugt i teknologien, spørger Martin Vesterby retorisk.

Reel betydning?

Syv timers hjernevridende workshop er nået til vejs ende. Landsforperson i Ungdommens Røde Kors, Jonas Wiederholt Larsen, takker for en god dag med gode inputs og meddeler, at man er velkommen til at blive hængende og spise pizza.

»Bare rolig, I behøver ikke at tegne mere, hvis nogle har fået et traume over det,« siger han friskt.

I den nærmeste fremtid bliver de unges ideer og tegnefilm omdannet til en tegneserie, der vil blive overrakt til sundhedsstrukturkommissionen, sundhedsministeren og relevante aktører. En af deltagerne sætter spørgsmålstegn ved tidshorisonten:

»Kommer ‘U-strukturkommissionens’ input til at have en reel betydning, nu hvor kommissionens arbejde snart er færdigt?«

Til det svarer Martin Vesterby, at det ikke er målet, at de unges input bliver en del af kommissionens anbefalinger, men at beslutningstagere vil bruge deres forslag fremover.

Læs også:

15. marts 2024: »Selvom vi er ‘grønne’ i faget, har vi mange løsningsforslag og visioner at byde ind med«

11. marts 2024: Unge udfordrer sundhedsstruktur­kommissionen