Få overblikket: Sådan vil regeringen skabe mere borgernær velfærd

Regeringen har præsenteret sit bud på, hvordan de danske kommuner skal flytte tid fra registreringer og bureaukrati og ud til tid brugt med borgerne.

Få overblikket her over hovedpunkterne herunder:

Voksende bureaukrati i kommunerne skal rulles tilbage og erstattes af borgernær velfærd

Bureaukratiet er skabt på Christiansborg og rådhusene i bedste mening, men omfanget er blevet en hæmsko for nærværet med borgerne. I dag bruger kommunerne hver sjette krone på administration, hvilket, regeringen mener, er for meget.

Regeringen mener, at balancen mellem timer brugt på skrivebordsarbejde overfor timer brugt tæt på borgeren, har forskubbet sig. Regeringen vil skabe mere tid til nærvær ved at sætte medarbejdernes faglighed fri, give lederne frihed under ansvar og ved at stole på, at det er tæt på borgerne, at de bedste løsninger findes.

Regeringen foreslår, at næsten ti års voksende bureaukrati i kommunerne tilbagerulles og omprioriteres til velfærd. Det skal frigøre 2,5 mia. kr. ekstra til mere lokal, borgernær velfærd svarende til en reduktion af administrationsudgifterne på ca. 5 pct.

Regeringen foreslår yderligere, at halvdelen af de daglige registreringer på ældreområdet skal fjernes. For de andre store velfærdsområder skal der nedsættes partnerskaber, som skal fastsætte målsætninger for, hvor meget tid der skal bruges sammen med borgerne.

Og for det tredje foreslår regeringen, at der indføres en ny, forenklet tilsynsmodel på ældreområdet, som bl.a. indebærer, at de to statslige tilsyn sammenlægges og får styrket fokus på reaktive tilsyn.

Statsligt regelstop

Siden 1989 er antallet af statslige love og bekendtgørelser steget med mere end 50 pct. For at bremse væksten af de mange regler og krav vil regeringen indføre et regelstop. Det betyder konkret, at hvis der fremover bliver indført nye regler eller krav, der tager medarbejdernes tid sammen med borgerne, så skal der samtidig fjernes et tilsvarende antal eksisterende regler eller krav.

Regelstoppet skal være et stærkt signal om, at alle politikere skal holde fingrene væk og undgå at spænde ben for, at medarbejderne kan løse de opgaver, de er uddannet til.

Medarbejderne skal ud at tage del i arbejdet med borgerne

For mange sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er kommet væk fra det daglige arbejde med borgerne og har i stedet arbejdsopgaver bundet i administration, konsulentopgaver og koordination i forvaltningen.

Regeringen ønsker, at medarbejdere med relevant baggrund, der i dag har stillinger i forvaltningen, skal ud at tage del i arbejdet med borgerne. Derudover skal medarbejderne have bedre muligheder for at gøre karriere inden for deres felt, uden at det betyder, at de ikke længere tager del i arbejdet med borgerne.

Trepartsaftaler om flere kolleger til velfærden

Der er i dag markante rekrutteringsudfordringer på tværs af den offentlige sektor, og særligt slemt ser det ud på ældreområdet.

Som et første skridt til at løse rekrutteringsudfordringerne vil regeringen indkalde til trepartsforhandlinger om fælles forpligtende løsninger. Først gælder det ældreområdet og dernæst på dagtilbuds- og folkeskoleområdet.

Regeringen foreslår bl.a.:

• Fælles forpligtende mål for kommunerne om, at antallet af fuldtidsansatte skal øges.

• Alle nye stillinger skal slås op som fuldtidsstillinger. Fuldtidsstillinger skal være standarden.

• Ret til fuldtid. Alle deltidsansatte, der ønsker at arbejde fuldtid, får tildelt en fuldtidsstilling.

• Sygefraværet skal nedbringes gennem bedre arbejdsmiljø og ledelse.

• Bedre muligheder for opkvalificering og sporskifte for personale i dagtilbud og folkeskoler samt bedre overgange fra uddannelse til praksis.

• Lokale løsninger, så flere seniorer får lyst til at blive i velfærden.

Styrkede SOSU-uddannelser og elevløn under uddannelse

Regeringen vil indføre løn til alle elever på social- og sundhedsuddannelserne fra grundforløbets anden del. Målet er, at flere elever gennemfører uddannelserne.

Ordningen med elevløn skal evalueres efter tre år. Regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

Regeringen vil også styrke social- og sundhedsuddannelserne gennem ekstra indsats for elever med behov for sprogunderstøttelse og mentorordninger samt skabe flere veje ind på social- og sundhedsuddannelserne, herunder ved fokus på praktisk oplæring i hverdagen. Regeringen vil desuden afdække, hvilke barrierer der er for at etablere flere SOSU-satellitter.

Udbredelse af velfærdsaftaler til alle landets kommuner

Regeringen foreslår fortsat, at alle landets 98 kommuner skal sættes fri på et af de store velfærdsområder: Dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.

Velfærdsaftalerne sætter kommunerne fri for næsten al statslig lovgivning på et af de store velfærdsområder, mens kommunerne er forpligtet til at fjerne kommunale regler og selvpålagt bureaukrati.

Regeringen tror på, at erfaringerne med velfærdsaftalerne vil give ny vigtig viden til at forme et velfærdssamfund, der er kendetegnet ved større frihed, nærvær og kvalitet.

I øjeblikket har kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg indgået velfærdsaftaler på ældreområdet.

Opgør med eksterne vikarer

Der må ikke være barrierer, der gør det mere attraktivt at vælge eksterne vikarer fremfor fastansatte medarbejdere. Derfor vil regeringen gøre op med eksterne vikarer. Pengene skal gå til de personalegrupper, som arbejder i den offentlige velfærd og ikke eksterne vikarbureauer.

Regeringen foreslår, at kommuner og regioner forpligter sig til så vidt muligt ikke at bruge eksterne vikarer til at dække huller i vagtplanen. Regeringen vil søge at indgå aftaler med de to parter om konkrete, ambitiøse måltal for nedbringelsen af brugen af eksterne vikarer på sundheds- og ældreområdet.

Regeringen ønsker også at fjerne barrierer, der kan udgøre en hindring for omprioriteringen af midler fra eksterne vikarer til fastansatte i kommuner og regioner.

Hjælp og værdighed i hverdagen gennem øget brug af velfærdsteknologi

Regeringen tror på, at øget brug af velfærdsteknologi kan bidrage til, at den ældre borger kan blive mere fri, få mere værdighed og bliver mere selvhjulpen i hverdagen

Derfor foreslår regeringen at investere i styrkelse og udbredelse af velfærdsteknologi. Regeringen vil bl.a. udpege tre frontløberkommuner, som får til opgave at gå forrest med at implementere nye velfærdsteknologier i ældreplejen. Regeringen vil også understøtte, at innovative løsninger implementeres bredt i kommunerne. Herudover skal et nationalt partnerskab for velfærdsteknologi sætte skub i implementeringen af velfærdsteknologi i den nære sundheds- og ældresektor.

Løft af uddannelserne på velfærdsområdet

Uddannelserne på velfærdsområdet skal styrkes, og her mener regeringen allerede, at den er godt i gang. Besparelserne på uddannelserne er droppet, og der er investeret i bedre kvalitet. Og i forlængelse af Danmark kan mere I blev der reserveret 200 mio. kr. årligt til et yderligere løft af uddannelserne på velfærdsområdet.

Men der er brug for mere for at fremtiddsikre uddannelserne til velfærdsfagene og gøre dem til en attraktiv vej for langt flere unge

Regeringen vil derfor investere yderligere 300 mio. kr. i uddannelserne til velfærdsfagene. Det kan blandt andet gå til:

• Flere undervisningstimer

• At ruste de studerende bedre til praksis

• Bedre undervisningsfaciliteter og værksteder

• Bedre praktik på uddannelserne

Kilde: ’Danmark kan mere III’