En samlet medicinalindustri kritiserer lovforslag om lagre af kritisk medicin

Der skal oprettes sikkerhedslagre af kritisk medicin, som svarer til otte ugers forbrug eller salg, og det er de producenter, som leverer medicinen, der skal stå for det.

Sådan lyder det i et nyt lovforslag, som skal være med til at sikre kritisk medicin, hvis der opstår korte perioder med forsyningsvanskeligheder.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er en af de 92 organisationer, som har haft lovforslaget i høring, hvor der var frist kort før påske.

Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif, mener, at der er en god intention bag forslaget om at skulle sikre en stabil forsyning af kritisk medicin.

Men et lovpligtig krav om et lager af medicin til otte uger er ikke den rette måde at løse problemerne med forsyning på, mener han.

»Der er patienter, læger og apotekere, som hver dag rammer ind i forsyningsvanskeligheder. Det er dybt frustrerende, og det bør man prøve at gøre noget ved,« siger Henrik Vestergaard og fortsætter:

»Det er ikke umuligt at bygge lagrene op. Men det er en meget besværlig og dyr måde at prøve at løse problemerne på. Man skyder langt over målet, når man definerer mere end 300 lægemidler som kritiske og kræver 8 ugers lagre uden at se på, om der har været problemer med forsyningen fra de omfattede virksomheder og produkter tidligere.«

Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag til en bekendtgørelse med en liste over den medicin, som vurderes at være kritisk og skal omfattes af lagerpligten.

Mindre attraktivt marked

Henrik Vestergaard er bl.a. bekymret for, at et krav om et otte ugers lager vil gøre det danske marked mindre attraktivt for medicinalvirksomhederne.

Den bekymring deler Thomas Richter, som er chef for public affairs i Pfizer FIND (Finland, Island, Norge, Danmark).

Europa er en stor muskel og har mulighed for at lave en europæisk løsning

Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør, Lif

Overordnet hilser Pfizer tiltag, der kan styrke forsyningssikkerheden i Danmark og EU, velkommen.

Men Thomas Richter påpeger, at selskabet ser en række udfordringer i lovforslaget, som Pfizer også har påpeget over for Lif, der har indgivet et høringssvar på vegne af industrien.

»Det kan dog fremhæves, at forslaget i sin nuværende form potentielt kan forringe vilkårene i Danmark ved at pålægge virksomhederne økonomiske og administrative byrder, som f.eks. kan betyde højere priser for borgerne, men også helt afholde nogle virksomheder fra at markedsføre deres lægemidler i Danmark.«

»Dette kan samlet set føre til en ringere forsyningssikkerhed,« siger Thomas Richter i en skriftlig kommentar.

Fælles europæiske løsninger

For at løse problemerne med forsyninger af lægemidler mener Lif, at man både bør lave nogle nationale tiltag og arbejde for en fælles løsning i EU.

Henrik Vestergaard peger bl.a. på, at der skal være flere beføjelser til apotekerne, så de kan substituere mere medicin end i dag, når det drejer sig om korte perioder med konkrete forsyningsvanskeligheder.

Derudover bør man ifølge den viceadministrerende direktør sørge for, at lægerne for eksempelvis har information om, hvilken medicin der er mangel på hos apotekerne, så man undgår, at de udskriver en recept på et lægemiddel, som er i restordre.

Ved ekstraordinære omstændigheder, som eksempelvis i tilfælde af en pandemi, bør man kigge mod EU for nogle fælles europæiske løsninger, mener han.

»Europa er en stor muskel og har mulighed for at lave en europæisk løsning. I EU arbejder man også på at lave nogle europæiske lagre af medicin og fordelingsmekanismer.«

»Man arbejder bl.a. på en solidaritetsforpligtelse, så vi ikke hver især opbygger vores egne lagre, men har et fælles lager, som vi er klar til at fordele den dag, hvor vi står i en særlig situation. Det er fornuftigt, for vi oplevede problemer under COVID-19 med skrøbelige forsyningslinjer og nationale tiltag,« siger Henrik Vestergaard.

En helt anden købekraft

Hos Dansk Industri (DI) mener man også, at man i stedet bør kigge mod EU for en fælles europæisk løsning, og på kort sigt bør et lager være en opgave for de nationale myndigheder. Det siger Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef for DI Life Science.

»På den korte bane mener vi, at det bør være myndighedernes rolle at etablere sikkerhedslagre, og ikke virksomhederne,« siger han og fortsætter:

Forslaget vurderes af vores medlemmer som en meget stor ændring af vilkårene for at levere til det danske marked

Peter Jørgensen, direktør, IGL

»Det er ikke kun i Danmark, at man oplever forsyningsusikkerhed med lægemidler. Så vi mener også, at der skal findes en europæisk løsning. Hvis man kan finde en europæisk løsning, så er der en helt anden købekraft.«

Lovforslaget indeholder bl.a. også en indberetningspligt, hvor virksomhederne til Lægemiddelstyrelsen skal indberette beholdningen af lægemidler, som skal være på lager.

De ændringer sammenholdt med, at Danmark er et lille marked med stor priskonkurrence, gør Peder Søgaard-Pedersen – ligesom Lif og Pfizer – bekymret for, at forslaget vil betyde, at der er nogle virksomheder, som vil vælge det danske marked fra.

»At virksomheder løbende skal rapportere omkring deres egne lagre, og at de skal sikre en forsyning på otte uger, lægger sig oven i, at Danmark er et lille marked. Der er en reel risiko for, at vi om et år står i en situation, hvor forsyningssikkerheden kun er blevet værre. Der vil være nogle virksomheder, som ikke kan få det til at hænge sammen og derfor trækker sig,« siger Peder Søgaard-Pedersen.

En mindre lagerbeholdning

Samme toner lyder fra Peter Jørgensen, som er direktør i Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL).

»Forslaget stiller nogle krav til virksomhederne, som det ikke er sikkert, at de kan opfylde. Vi er heller ikke overbeviste om, at kravene er strengt nødvendige for at løse forsyningsproblemerne,« siger Peter Jørgensen og fortsætter:

»Danmark er i forvejen et meget lille marked med meget lave priser. Forslaget vurderes af vores medlemmer som en meget stor ændring af vilkårene for at levere til det danske marked. Nogle virksomheder vil nok overveje, hvor meget mening det giver at blive på det danske marked i helt samme omfang som i dag.«

Han mener bl.a., at man bør overveje at gøre kravet til lagerets beholdning mindre, så det i stedet skal dække fire eller seks ugers forbrug af lægemidler.

Derudover mener Peter Jørgensen ligesom Henrik Vestergaard fra Lif, at listen over kritisk medicin er alt for lang og omfattende. Han mener, at man i stedet bør undersøge og fokusere på de typer af medicin, hvor der tidligere har vist sig at være problemer med forsyningen.

»Vi er i en rigtig god dialog med myndighederne for at undersøge, hvilke elementer i forslaget, som man vil kunne ændre på, uden at man mister det overordnede formål: At sikre den nødvendige forsyning af lægemidler. Og det er vores klare indtryk, at der bliver lyttet,« siger Peter Jørgensen.

Lovforslag om sikkerhedslagre og indberetningspligt

Baggrund: Lægemiddelstyrelsen konstaterer ‘stigende forsyningsvanskeligheder’ af lægemidler, og det nye lovforslag er et forsøg på at sikre, at kortere perioder med forsyningsproblemer ikke kommer til at påvirke patienter og samfund.

Lovforslaget er en ændring af loven om lægemidler. Forslaget samt to bekendtgørelser har været sendt i høring hos godt 90 forskellige parter.

Lovforslaget indeholder et forslag om, at virksomheder, som leverer kritiske lægemidler til primærsektoren i Danmark, skal oprette et sikkerhedslagre af de kritiske lægemidler.

Lageret skal svare til otte ugers forbrug, som er beregnet ud fra virksomhedernes salg af det pågældende lægemiddel hos apotekerne og i detailhandlen.

Forslaget indebærer også en indberetningspligt, hvor virksomhederne skal indberette beholdningerne af deres lagre til Lægemiddelstyrelsen.

Der vil ifølge forslaget være mulighed for at søge om dispensation, hvis en virksomhed f.eks. har en meget lille markedsandel for et lægemiddel.

Lovforslaget er planlagt til at træde i kraft 1. juli 2024. Senest tre måneder efter 1. oktober i år skal virksomhederne have opbygget lageret.

Læs lovforslaget og høringsbrevet her.

Kilde: Høringsportalen