Det står der om sundhed i regeringsgrundlaget

Regeringens sundhedspolitik består grundlæggende af to spor, et kort og et langt.

På den kortere bane vil regeringen løse en række akutte udfordringer i sundhedsvæsenet med en toårig akutplan. Akutplanen skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister.

Regeringen vil prioritere 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024 til akutplanen, som skal finansieres af finansloven for 2023.

Foruden de 2 mia. kr. fremgår det af appendikset til akutplanen, at der fortsat skal gøres flittigt brug af privathospitaler, behandlingsretten skal midlertidigt forlænges til 60 dage, uagtet at de mest syge patienter altid skal behandles først. Og så vil regeringen sprede vagtbelastningen ud på flere medarbejdere og give hurtigere autorisation til udlændinge, som ønsker at arbejde i sundhedsvæsenet.

Hjælp til samspilsramte

På den længere bane vil regeringen tage initiativ til nødvendige beslutninger og grundlæggende forandringer, som er forudsætningen for at skabe fremtidens sundhedsvæsen. Ifølge regeringen er der især brug for at forbedre samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen.

Derfor vil regeringen nedsætte en strukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, herunder hvordan vi får:

• Et sundhedsvæsen, der er sammenhængende og samarbejder på tværs af fagligheder og geografi.

• En opgavefordeling i sundhedsvæsenet mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i centrum og får en sammenhængende plan for behandling.

• Nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet – både geografisk og socialt.

Millardløft af psykiatrien:

På baggrund af Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret.

Den ekstra investering i psykiatrien vil ifølge regeringen betyde, at den om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.

Der skal desuden gennemføres en gennemgribende modernisering af psykologsystemet, så det matcher det ændrede sygdomsbillede, hvor flere lider af angst og depression, og så patienterne sikres egentlige rettigheder til hurtig behandling.

Ny national strategi for personlig medicin og life science:

I løbet af regeringsperioden vil regeringen præsentere en ny ambitiøs, national strategi for personlig medicin. Desuden vil regeringen i løbet af perioden udarbejde en ny life science-strategi.

Bedre hjælp til mennesker med svær overvægt:

Regeringen vil styrke forebyggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab.

Rekruttering af personale og prioritering af opgaver:

Regeringen vil på baggrund af anbefalinger fra Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet iværksætte tiltag, der kan sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til kerneopgaven. Det skal bl.a. ske ved bedre rekruttering, og at flere tager del i vagter og patientnært arbejde.

Regeringen vil endvidere nedsætte et tværgående nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for pengene og herunder f.eks. reduktion af overbehandling og øget patientinddragelse i behandlingsvalg. Regeringen vil desuden prioritere styrket klinisk forskning i regi af forhandlingerne om fordeling af forskningsreserven.

Etablering af sundhedsfond:

Regeringen vil fremlægge forslag til en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering, som reducerer arbejdskraftsudfordringen og sikrer danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling.

Læs også: Danmarks nye flertalsregering vil vaske tavlen ren på sundhedsområdet