Den norske lægeforening sagsøger den norske stat for manglende godkendelse af KBU-forløb

En manglende godkendelse af den danske kliniske basisuddannelse (KBU) giver problemer i Norge.

For at overholde EØS-aftalens gængse regler om fri bevægelighed i lande i Europa uden for EU, skal der vurderes, om de kompetencer en læge har fået gennem KBU i Danmark, svarer til de kompetencer, en læge får gennem det tilsvarende norske LIS1.

Det mener Anne-Karin Rime, formand for den norske lægeforening, Legeforening, som 27. februar offentliggjorde at den har sagsøgt den norske stat. Det skriver Legeforeningen i en pressemeddelelse.

»I det omfang der er et sammenfald, skal lægen belønnes for sin kompetence og kvalifikationer. De norske myndigheders praksis, hvor ekspertisen fra KBU kategorisk afvises, er i strid med EØS-aftalen,« understreger Anne-Karin Rime.

I en tid, hvor der er mangel på ressourcer til sundhedspersonale, og kamp om budgetmidler, er det uforståeligt, at sundhedsmyndighederne ikke har kunnet løse den her sag

Anne-Karin Rime, formand, Den Norske Legeforening

Lægeforeningen mener, at det er svært at se en god grund til, at lægers kompetencer fra KBU ikke tæller som en del af LIS1 og påpeger, at de norske myndigheder har anledning til at godkende KBU som en valid uddannelse, men vælger ikke at gøre det. Og ifølge Anne-Karin Rime skyldes det bureaukratisk formalisme:

»Det er overraskende, at myndighederne lægger afgørende vægt på formaliteter og begrebsbrug frem for at foretage en reel vurdering af, hvilken kompetence disse læger har. Ifølge hoveddelen af ​​EØS-aftalen er det den faktiske kompetence og ikke formaliteterne, der er afgørende. Vi har haft indtryk af, at der har været et politisk ønske om at finde en løsning, også i regeringen. Under alle omstændigheder er sagen stoppet af bureaukratisk formalisme,« siger hun.

Den nuværende godkendelsesproces underminerer det nordiske samarbejde

Konsekvenserne er tydelige for de berørte læger ifølge Legeforeningen. Godkendelsesprocessen medfører, at læger, som har været gennem KBU, også skal igennem LIS1. Der skal med andre ord laves dobbeltarbejde for at komme videre i det norske sundhedsvæsen som nyuddannet læge. Og det er et stort problem ifølge Sigurd Stette, som repræsenterer de læger, der er ramt af den manglende KBU-godkendelse.

»Disse læger er ressourcepersoner og besidder vigtig ekspertise, som vi har brug for i Norge. Men kompetencen anerkendes ikke, og vi mister værdifuld arbejdskraft på grund af den nuværende godkendelsesproces. Flere erfarne læger vælger at sige deres job op i Norge for at færdiggøre deres speciale i Danmark. Nationale interesser og nordisk samarbejde undermineres, mens det norske sundhedsvæsen er i en alvorlig krise,« fortæller han.

Danske læger tager eftertragtede LIS 1-stillinger

I forhold til antallet af ansøgere og behovet for læger i det norske sundhedsvæsen, er der for få LIS1-stillinger til rådighed. Den norske lægeforening oplyser, at der i 2022 var dobbelt så mange ansøgere, som der var LIS1-stillinger, og nyuddannede læger må ofte vente længe, før de får mulighed for at starte på specialistforløbene. Samtidig gør godkendelsesprocessen, at danske læger optager op til 40-60 LIS1 stillinger om året.

Det skal ændres for at løse problemerne i det norske sundhedsvæsen, mener Anne-Karin Rime:

»En ændring af godkendelsesprocessen kan frigøre stillinger til læger, der virkelig har brug for LIS1,« siger den norske lægeformand og fortsætter:

»I en tid, hvor der er mangel på ressourcer til sundhedspersonale, og kamp om budgetmidler, er det uforståeligt, at sundhedsmyndighederne ikke har kunnet løse den her sag. I stedet forlanger de, at ydelser overlappes for læger, der kunne og burde bruges bedre andre steder i sundhedsvæsenet. Legeforeningen har længe arbejdet for en politisk løsning, men det er altså ikke blevet til. Vi ser derfor os selv som nødt til at tage retslige skridt for at få afklaret denne uholdbare situation,« siger hun.