Danske Regioner vil forringe PLO’s indflydelse på egne aftaler med det offentlige

Sundhedsstrukturkommissionens arbejde med at skitsere fremtidens sundhedsvæsen er i fuld gang, og det har sat gang i spillet om magten.

Særligt Danske Regioner har været i offensiven på det seneste, og i denne uge blev der sendt endnu en håndgranat af sted fra Dampfærgevej.

I et nyt udspil foreslår Danske Regioner, at PLO i fremtiden får markant mindre indflydelse på sine aftaler med det offentlige. I stedet skal der stilles større krav til, hvilke opgaver lægerne løser og måden, de løser dem på.

»De ting, som vi kommer med i udspillet, er forslag, som vi har samlet sammen over en årrække. Derfor er det naturligt at fremlægge dem nu, hvor vi diskuterer sundhedsvæsenets indretning,« siger Bo Libergren (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Fagpolitik fylder for meget

Mens Bo Libergrens nuværende embedstitel er ny, går hans kendskab til praksissektoren årtier tilbage. For 20 år siden sad Bo Libergren som udvalgsformand i Fyns Amt. Senest har han stået i spidsen for to overenskomstforhandlinger med PLO, og den udvikling, han har været vidne til i forhandlingerne, kalder på forandring.

Det er min oplevelse, at rollen som fagforening er trådt i forgrunden for PLO, mens rollen som sundhedspolitisk aktør fylder mindre og mindre

Bo Libergren (V), regionsrådsformand, Region Syddanmark

»Det er min oplevelse, at rollen som fagforening er trådt i forgrunden for PLO, mens rollen som sundhedspolitisk aktør fylder mindre og mindre. Det handler for meget om bøjede 25 øre og for lidt om patientperspektivet, og det gør det meget svært at udvikle praksissektoren,« siger Bo Libergren.

Helt konkret foreslår Danske Regioner i sit udspil, at den nuværende overenskomst for almen praksis på nogle områder erstattes af en kontrakt, hvor de enkelte lægehuse forpligter sig til at løse en række basisopgaver for det offentlige og leve op til en række ufravigelige krav i forhold til kvalitet, data, tilgængelighed mv.

Det skal sikre en ensartethed i behandlingen, som ikke findes i dag.

»Der er mange ting, som fungerer rigtig godt i almen praksis, og derfor skal almen praksis også spille en nøglerolle i fremtiden. Men det går ikke, at ydelseskataloget er en menu, som lægerne vælger ud fra, alt efter hvad de har lyst til at levere,« siger Bo Libergren.

Sektorens helt store svaghed er ifølge Bo Libergren, at den i dag er blottet for faglig ledelse.

»Der eksisterer ikke et fagligt ledelsessystem i almen praksis. De kvalitetsdata, vi har fra lægerne er sporadiske og usystematiske. Vi ved reelt ikke, hvad vi får for pengene, og hvad kvaliteten af behandlingen er. Det går ikke, hvis vi skal lægge flere opgaver ud i primærsektoren fra hospitalerne, som vi har gjort det med diabetes og KOL,« siger Bo Libergren.

Bedre sanktionsmuligheder

Ønsker Danske Regioner i dag at sanktionere en praktiserende læge, sker det gennem Samarbejdsudvalget for almen praksis. Skal lægerne sanktioneres kræver det, at Danske Regioner opnår enighed med PLO’s repræsentanter, som også sidder med i det paritetisk sammensatte organ.

I fremtiden bør sager om sanktioner i stedet overgå til at være et regionalt kompetenceområde, mener Danske Regioner, mens lægernes retssikkerhed bør opretholdes andetsteds.

»De læger, som tager af kassen, får hurtigt frataget ydernummeret i Samarbejdsudvalget. Men i sager, hvor overtrædelsen af overenskomsten er mindre grov, har det været meget svært for os at sanktionere lægerne. Det er problematisk, at vi på den ene side har myndighedsansvaret for udbetalingerne, mens sanktionsregimet er paritetisk,« siger Bo Libergren.

Siden Danske Regioner fremlagde udspillet tidligere på ugen, har reaktionerne været mange. Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, har på Twitter kaldt udspillet for unødigt aggressivt, mens Jes Søgaard, sundhedsøkonom, har kaldt det en krigserklæring til de praktiserende læger.

Men ifølge Bo Libergren skal udspillet ikke ses som en krigserklæring, men et ønske om at styrke almen praksis yderligere.

»Jeg undrer mig lidt over nogle af de reaktioner, der har været på vores udspil. For eksempel ideen med kontaktpunktet. Det bliver på sociale medier udlagt, som om at vi vil forhindre folk i at ringe til deres praktiserende læge, men det er et fortegnet billede. Lidt polemisk kan man sige, at tog de praktiserende læger rent faktisk telefonen mellem 8-16, så ville der være mindre behov for kontaktpunktet. PLO har også selv ønsket at komme af med skadevisitationen og har dermed skabt et parallelt univers,« siger Bo Libergren.