Danmarks nye flertalsregering vil vaske tavlen ren på sundhedsområdet

Skal regionerne nedlægges? Hvordan vil regeringen løse den store rekrutteringskrise i sundhedsvæsenet? Og hvad stiller vi op med den voksende ældrebyrde?

Luk regionerne, lad dem leve. Her skal samarbejdets styrke nu vise sig. I stedet for et lunkent kompromis har vi besluttet at se på det hele med friske øjne, for det er der brug for

Lars Løkke Rasmussen, formand, Moderaterne

Udfordringerne tårner sig op på sundhedsområdet, der var et af valgkampens helt store temaer. Derfor var forventningerne til indholdet på sundhedsområdet på forhånd store, da Danmarks nye flertalsregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne kl. 12 præsenterede regeringsgrundlaget foran Marienborg.

Men mens det mere end 50 sider lange dokument med titlen ‘Ansvar for Danmark’ byder på flere opsigtsvækkende reformspor og konkrete politiske aftaler – herunder afskaffelsen af Store bededag som helligdag, markante ændringer på skatte- og uddannelsesområdet samt en CO2-skat for landbruget – så står det nu klart, at vi formentlig skal et godt stykke ind i 2024, før vi bliver klogere på, hvordan regeringen strukturelt vil reformere sundhedsområdet.

Årsagen er, at regeringen først vil nedsætte en strukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag for den fremtidige organisering i sundhedsvæsenet.

»Strukturkommissionen nedsættes inden udgangen af 1. kvartal 2023 med henblik på at afrapportere i foråret 2024, så følgelovgivning kan behandles i folketingssamlingen 2024/25,« står der i regeringsgrundlaget.

Visker tavlen ren

20 minutter inde i præsentationen var det Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, som først sporede samtalen ind på sundhedsområdet. Her forklarede han beslutningen med et behov for at viske tavlen ren og ikke binde sig til en ramme på forhånd.

»Og så er det selvfølgelig mit hjertebarn, sundhedsområdet, hvor vi kommer fra forskellige positioner. Luk regionerne, lad dem leve. Her skal samarbejdets styrke nu vise sig. I stedet for et lunkent kompromis har vi besluttet at se på det hele med friske øjne, for det er der brug for,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Strukturkommissionen skal primært finde svar på, hvordan vi får nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet, styrket samarbejdet på tværs af fagligheder og geografi og sikret en opgavefordeling mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen, der har patienten for øje.

Håndsrækning til akutområdet

Trods de lange reformudsigter indeholder Danmarks nye SVM-regerings sundhedspolitik også et spor på den kortere bane.

Og her er der især en håndsrækning på vej til den hårdt trængte psykiatri og udfordringerne på akutområdet.

Over de kommende to år ønsker regeringen at tilføre sundhedsvæsenet samlet 2 mia. kr. med en såkaldt akutplan, hvis primære formål er at nedbringe de nuværende ventelister.

»Akutplanen skal bidrage til, at vi kan stabilisere og styrke vores sygehuse på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Det vil være et vigtigt første skridt at stå på, når vi skal sikre, at sundhedsvæsenet bliver mere robust på sigt med en ambitiøs sundhedsreform,« står der i regeringsgrundlaget, hvor behovet for en ambitiøs sundhedsreform endnu engang understreges.

Behandlingsretten vil desuden midlertidigt blive forlænget til 60 dage, uagtet at de mest syge patienter altid skal behandles først.

Milliardløft til psykiatrien

Også den hårdt trængte psykiatri kan se frem til en særlig håndsrækning fra Danmarks nye flertalsregering.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret.

»Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4. mia. kr. hvert år,« står der i regeringsgrundlaget.

Her fremgår det også, at regeringen vil gennemføre en gennemgribende modernisering af psykologsystemet, så det matcher det ændrede sygdomsbillede, hvor flere lider af angst og depression, og så patienterne sikres egentlige rettigheder til hurtig behandling.

Læs også: Det står der om sundhed i regeringsgrundlaget