Cheflæge: »Vi har ikke datademokrati i det danske sundhedsvæsen«

Da Sundhedsstrukturkommissionens formand, Jesper Fisker, 11. juni præsenterede resultaterne af kommissionens arbejde, var det bl.a. med en anbefaling om, at der skal etableres en ny national organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet.

Anbefalingen blev ledsaget af en kommentar fra Jesper Fisker om, at ledelserne på sygehusafdelinger, hospitaler og regioner ikke er gode nok til at tage konsekvensen af de data, som i stort tal indsamles på stort set alle parametre i sundhedsvæsenet.

Med konklusionerne fra en nyligt afsluttet masteruddannelse om netop datadrevet ledelse i sin mentale rygsæk er Christina Frøslev-Friis, cheflæge på Bedøvelse og Intensiv på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa og Sønderborg, enig med kommissionsformanden.

»Det er kloge og gode anbefalinger, som kommissionen er kommet med. Anbefalingen om etablering af en ny national organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet er også en anerkendelse af behovet for ledelse. Min bekymring er, hvordan anbefalingen vil blive modtaget og fortolket,« siger Christina Frøslev-Friis.

Data skal tillægges værdi

Hvis sundhedsstrukturkommissionen skal have held med at få gennemført anbefalingen, vil det efter hendes vurdering kræve en kultur i sundhedsvæsenet, hvor databaseret ledelse i større grad bliver anerkendt.

Der kan opstå en betydelig grad af synergi ved at ansætte faggrupper med andre kompetencer til at løse de opgaver, vi som læger ikke er uddannede til at løse

Christina Frøslev-Friis, cheflæge, Sygehus Sønderjylland

»Jeg mener helt grundlæggende ikke, at vi på nuværende tidspunkt er klar til at acceptere datadrevet ledelse. Vi er udfordret på datademokrati i det danske sundhedsvæsen. Ud fra resultaterne af min masteropgave kan jeg være i tvivl om, hvorvidt politikere og ledere i sundhedsvæsenet forstår betydningen af begrebet datadreven ledelse og er klar til at følge konklusionerne af data. Hvis man oprigtigt mener, at man vil have datadrevet ledelse, skal man også tillægge data værdi, og vægte dem højt. Vi får aldrig den fulde værdi af data, databaseret ledelse og AI, hvis vi fortsætter med at betvivle resultaterne,« siger Christina Frøslev-Friis.

Erfaring eller data?

Selv om data er sammenstillet efter objektive, korrekte og almindeligt accepterede kriterier, er det ikke ensbetydende, at de accepteres og efterleves, mener Christina Frøslev-Friis.

»Desværre er vi ofte hurtige til at afvise data, hvis de ikke passer sammen med vores personlige vurderinger. Generelt afviser vi validiteten af data, og gør det vi mener er det rigtige. Holdningen er, at ‘det er resultaterne, men jeg mener noget andet’. Erfaring vægtes højere end data. Og jo højere oppe i hierarkiet, det sker, desto større er faren for, at det vil sive ned gennem organisationen,« siger Christina Frøslev-Friis.

Hun anerkender samtidig, at der kan være andre årsager end personlige erfaringer til at afvise data:

»Det kan være helt legitimt at tilsidesætte datakonklusioner, hvis der er fuld gennemsigtighed om, hvorfor man som ledelse vælger at gøre det. Og derfor bør man allerede i den indledende fase af arbejdet afklare og inddrage, hvilke politiske, økonomiske, etiske, moralske og andre hensyn, som også skal vægtes. Få dem på bordet sammen med data.«

Christina Frøslev-Friis mener også, at det er nødvendigt at stille det kritiske spørgsmål, om læger generelt har de rette kompetencer til at indsamle og bearbejde store datasæt og omsætte det til ledelse. Derfor opfordrer hun til at inkludere andre faggrupper med bedre forudsætninger for at arbejde med data.

»Der kan opstå en betydelig grad af synergi ved at ansætte faggrupper med andre kompetencer til at løse de opgaver, vi som læger ikke er uddannede til at løse.«