Akutplan med bred vifte af initiativer skal hjælpe trængte sygehuse

Sundhedsvæsenet i Danmark har været ramt af en række udfordringer, der samlet set har resulteret i et betydeligt behandlingsefterslæb.

Det er er efter regeringens vurdering en uholdbar situation for både patienter og sundhedspersonale. Derfor skal en netop indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om en akutplan nu med en række initiativer bl.a. nedbringe ventetiden på operationer, og gøre akutmodtagelserne mere robuste for at lette presset på sygehusene.

I en pressemeddelelse siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V):

»Flere af vores sygehuse står i en svær situation, og vi skal have dem tilbage på rette spor, så patienterne hurtigere kan blive behandlet, og vi letter presset på sundhedspersonalet. Og med akutplanen til to mia. kr. har vi en klar køreplan for, hvordan det helt konkret skal lykkes. Akutplanen består af en række initiativer, som tilsammen skal bidrage til, at situationen på vores sygehuse inden for en kort årrække bliver mærkbart bedre,« siger Sophie Løhde.

Danske Regioner: God aftale

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) siger i samme pressemeddelelse:

»Vi har lavet en rigtig god aftale, der vil være med til at få bragt ventetiden for patienterne ned. Vi vil bl.a. fortsætte arbejdet med en mere fair fordeling af vagterne blandt medarbejderne. Det er vigtigt for den vej, vi gerne vil i vores sundhedsvæsen. Det er også positivt, at det bliver nemmere at ansætte udenlandsk personale med de kompetencer, der er mest brug for. Vi er desuden enige om et stærkt fokus på at forebygge, at borgere skal akut på hospitalet. Derfor udbreder vi flere initiativer, der understøtter kommunernes forebyggelsesindsats, så vi undgår uhensigtsmæssige indlæggelser,« siger Anders Kühnau.

En række initiativer om at robustgøre akutmodtagelserne og bidrage til øget brug af udenlandsk arbejdskraft er aftalt med KL. Samtidig vil regeringens lovforslag om midlertidigt at afskaffe modregning for personer på efterløn omfatte medarbejdere i hele sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren.

KL: Klar til at tage ansvar

Formand for KL Martin Damm siger:

»Med planen tager vi et første skridt mod at skabe en mere sammenhængende behandling af patienterne – blandt andet med et udvidet behandlingsansvar på 72 timer – og samtidig sikre, at vi bruge kræfterne bedst muligt i det samlede sundhedsvæsen. I kommunerne er vi klar til handling og til at tage ansvar, for hvis vi skal løse problemerne – både på kort og lang sigt – er der brug for at se på hele sundhedsvæsenet på én gang, så flere patienter for eksempel kan få støtte og behandling derhjemme eller på en kommunal plads frem for at skulle optage senge på sygehusene,« siger Martin Damm.

For at sikre en mærkbar effekt af akutplan er regeringen og Danske Regioner enige om at følge aftalen tæt. Det skal bl.a. ske ved, at Danske Regioner hvert kvartal udarbejder en status for afviklingen af behandlingsefterslæbet, som drøftes på møder med alle fem regionsformænd og ministeren.

For at sikre fremdrift i forhold til de aftalte målsætninger vil repræsentanter for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner, Finansministeriet, regionerne og Sundhedsstyrelsen desuden mødes løbende.

Fakta om akutplanen

Afhjælpning af flaskehalse og bemandingsmæssige problemer: Regionerne vil vedtage principper, så vagtarbejdet i højere grad fordeles, og sikre hurtig udbredelse af gode erfaringer med mere fleksibel vagtplanstilrettelæggelse, så flere kan få et fuldtidsarbejde med vagter til at hænge sammen med familielivet. Indsatsen skal både gælde nyansatte såvel som allerede ansatte.

Mere patientnært arbejde og bedre brug af personalegrupper: Regionerne vil gå i dialog med relevante medarbejdergrupper og sikre, at administrativt arbejde begrænses, og der er mere tid til det patientnære ved f.eks. at administrative medarbejdere og lægesekretærer i højere grad aflaster det sundhedsfaglige personales opgaver hermed. Samtidig kan udvikling, forskning og ph.d.-arbejde i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor det er muligt. Samtidig vil regionerne sikre, at nyansættelser inden for alle relevante faggrupper sker på en måde, hvor man mest muligt deltager i det patientnære arbejde.

Midlertidige tillæg og honorering ekstra vagter: De økonomiske midler i akutpakken kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med særlige midlertidige indsatser og afviklingen af udskudt aktivitet på sygehusene mv.

Styrket indsats på specialsygeplejerskeområdet: Regionerne vil øge antallet af specialuddannelsesstillinger i anæstesiologisk sygepleje med 20 pct. i 2023 i forhold til 2019. Herudover vil regionerne styrke rekrutteringsindsatsen til specialuddannelsen i intensivsygepleje. Endelig afsættes 0,4 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til Sundhedsdatastyrelsen til at styrke datagrundlaget for regionernes uddannelsesplanlægning.

Midlertidig afskaffelse i modregning i efterløn: Regeringen vil afskaffe modregning i efterløn midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren, i 2023 og 2024 med henblik på., at flere kan bidrage til indsatsen. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom.

En god start for nye medarbejdere: Regionerne vil sikre, at tiltag om bedre onboarding, i forhold til at mindske udskiftning blandt medarbejdere, udbredes til sygehuse i alle regioner.

Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft: Regeringen vil ensrette sprogkravene for sygeplejersker fra tredjelande med kravene for EU/EØS-lande. Det sikres fortsat, at sundhedspersonalet har danskkundskaber på et tilstrækkeligt niveau af hensyn til bl.a. patientsikkerheden.

Task force for udenlandsk arbejdskraft: Der nedsættes en taskforce med deltagelse af bl.a. Danske Regioner og KL, som inden sommerferien skal komme med forslag til en smidig og effektiv proces, der sikrer, at efterspurgte udenlandske sundhedspersoner hurtigt kan komme til at deltage i løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

Midler til at nedbringe sagspukler: Der tilføres 5 mio. i 2023 og 9,7 mio. i 2024 til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for International Rekruttering og Integration til yderligere at nedbringe sagspuklen for ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande og behandle de heraf afledte ansøgninger om arbejdstilladelser.

Midlertidig forlængelse af behandlingsretten: Retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken forlænges fra 30 til 60 dage midlertidigt, så regionerne får bedre mulighed for at prioritere behandling, samtidig med at de mest syge fortsat vil blive behandlet først.

Bedre arbejdstilrettelæggelse: Regionerne vil udbrede tiltag til understøttelse af bedre brug af knappe personaleressourcer, yderligere omlægning til dagkirurgi samt alternative organisationsformer som f.eks. ‘friklinikker’.

Opsøgende indsats og fokus på at nedbringe udeblivelser: Regionerne vil foretage en opsøgende indsats i forhold til patienter, som har ventet længe på behandling, idet situationen for nogle af disse patienter kan have ændret sig, og der derfor kan være andre indsatser, som patienten har mere gavn af. Regeringen og regionerne vil arbejde for at mindske udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på sygehusene. F.eks. ved at fjerne barrierer for yderligere brug af påmindelses-SMS’er.

Robustgørelse af akutmodtagelser

72-timers behandlingsansvar: Samtlige regioner vil inden udgangen af 2023 skulle implementere ordningen om 72-timers behandlingsansvar kendt fra Region Hovedstaden, hvor sygehuset bevarer behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse.

Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold: Regioner og kommuner vil sikre et tæt samarbejde lokalt om at forebygge sygehusophold bl.a. i regi af de nye sundhedsklynger. Klyngerne skal bl.a. sikre lokale løsninger på, at flere akutte problemer kan forebygges.

Udbrede ordning med faste plejehjemslæger: Regionerne vil arbejde på at udbrede ordningen med fasttilknyttede plejehjemslæger med det formål at forebygge indlæggelser.