Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Politik

Akutberedskabet styrkes med flere akutbiler og udkørende teams

Udgivet:
Kommentarer (0)

Der bliver andet penge til indkøb af nye akutbiler og uddannelse af ambulancebehandlere med den nye finanslov.

Regeringen og partierne bag finanslov for 2024 er blevet enige om at oprette en ekstra pulje på 273,3 mio. kr., der skal gå til at sikre effektiv behandling på alle tider af døgnet.


Flere ambulancebehandlere, akutbiler med nyt udstyr og udkørende teams er blot nogle af de ting som sundhedssektoren kan se frem til, efter at regeringen og partierne bag finansloven for 2024 er blevet enige om at udmønte en ekstra pulje på 273,3 mio. kr. til akutberedskabet. Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Målet med puljen er at sikre, at borgere landet over kan få hurtig og effektiv behandling døgnet rundt, selvom de bor langt væk fra et hospital.

»Det er afgørende, at hjælpen kommer hurtigt frem, når man har brug for den, uanset om man bor tæt på eller langt fra et sygehus,« siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

»Det vil øge kapaciteten, og det skal være med til at sikre, at borgerne kan få hurtig behandling, hvis de for eksempel kommer ud for en ulykke eller bliver ramt af akut opstået sygdom.«

Forventningen er, at puljen får stor betydning for det præhospitale område, som i højere grad end før bidrager til behandlingen af patienter. Før har de præhospitale opgaver primært drejet sig om transport, men nu handler det i ligeså høj grad om at udøve tidlig behandling og smertelindring, så snart de ankommer til et skadested.

Puljen løber fra 2024-2027 og kan søges af landets regioner.


Midlerne fra akutpuljen går bl.a. til:

  • Etablering og udvidelse af døgndækkende beredskab rundt om i landet, bl.a. med flere akutbiler og indkøb af udstyr til eksisterende akutbiler, så den akutte hjælp kan styrkes og nå frem.

  • Øget elevoptag som ambulancebehandler, herunder flere voksenelevpladser til ambulancebehandlere i Region Sjælland for at styrke kompetencerne og kapaciteten i akutberedskabet.

  • Styrkelse af den sundhedsfaglige visitation gennem bl.a. styrkelse af vagtcentralen og etableringen af en visitationsenhed i Sønderjylland.

  • Nyt helikoptertankanlæg på Bornholm.

  • Udbredelse af ’sociolancen’ til flere kommuner i Region Hovedstaden – sociolancen er et ambulancekoncept med social- og sundhedsfaglig bemanding målrettet socialt udsatte.

  • Støtte til udkørende teams, bl.a. i socialpsykiatrien i Region Sjælland, der kan yde behandling på stedet til gavn for udsatte og sårbare grupper.


Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere