Overvægt
Rygning øger mængden af fedt på maven
Udgivet:
Kommentarer (0)
Et studie som omfatter millioner af personer, viser, at rygning faktisk er associeret til en øget mængde fedt på maven og omkring organerne.
Rygere har en anden fordeling af fedt på kroppen end ikkerygere, viser ny forskning. Rygning leder især til fedtdeponering på maven og omkring organerne. Det er skidt for helbredet og kan måske motivere rygere til at stoppe med at ryge, siger forsker.
Rygning er rigtig, rigtig dårligt for helbredet. Alligevel fortsætter mange med at ryge. Nogle fortsætter endda med at ryge, fordi det er alment kendt, at når man stopper med at ryge, risikerer man at tage på.
Det er dog ifølge et nyt studie en sandhed med modifikationer. Studiet viser, at rygning faktisk er associeret til en øget mængde fedt på maven og omkring organerne.
Især fedt omkring organerne er rigtig skidt for helbredet, idet det kan føre til udvikling af en lang række sygdomme fra hjerte-kar-sygdomme til type 2-diabetes.
Nå ja, rygning er også forbundet med øget risiko for udvikling af lungekræft, KOL og mange andre sygdomme.
»Vores studie understøtter tidligere forskning, der har peget på, at rygning faktisk kan lede til øget deponering af fedt på maven og omkring organerne. Det er vigtigt at vide, for rigtig mange mennesker undlader at stoppe med at ryge, fordi de er bange for at tage på. Måske kan denne nye viden få nogle til at genoverveje, om de ikke burde stoppe med at ryge,« fortæller en af forskerne bag studiet, adjunkt Germán Carrasquilla fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Addiction.
Rygestop kan føre til andre sunde vaner
Germán Carrasquilla og hans kolleger er ikke de første til at undersøge koblingen mellem rygning og deponering af fedt på kroppen.
Det viser, at rygning ikke bare er usundt, fordi det skader lungerne, men også fordi det øger mængden af fedt omkring organerne
Germán Carrasquilla, forsker, Novo Nordisk Foundation Center
Tidligere forskning har dog peget i begge retninger, altså at rygning kan lede til vægttab, men også at rygning kan være forbundet med øgning i mængden af fedt på maven.
Problemet med meget af den tidligere forskning har dog været, at det har været svært for forskere at justere for de mange andre faktorer, der også kan komme i spil i forbindelse med et rygestop.
Måske begynder folk at motionere mere eller generelt leve sundere. Det vil alt andet lige også have betydning for fedtfordelingen på kroppen, uden at det nødvendigvis direkte har noget med rygning at gøre.
Data fra millioner af mennesker
I studiet gik Germán Carrasquilla med sine kolleger til opgaven på en ny måde.
Specifikt undersøgte de sammenhængen mellem genetisk disposition for rygning og fordelingen af fedt på kroppen. Metodisk kaldes denne form for analyse for Mendelsk randomisering, hvilket er et effektivt værktøj til at etablere eventuel kausalitet.
Forskerne greb til formålet fat i data fra flere af verdens største genomstudier. Det drejede sig om data fra GWAS and Sequencing Consortium of Alcohol and Nicotine use (GSCAN), Genetic Investigation of Anthropometric Traits (GIANT) og UK Biobank.
I data kunne forskerne undersøge sammenhæng mellem forskellige aspekter af rygning og forskellige aspekter af fedtdeponering på kroppen.
Forskerne havde genetiske data for disposition for rygeopstart hos 1.232.091 personer, genetisk disposition for livslang rygning – altså antal år som ryger – på 462.690 personer og genetisk disposition for mængden af rygning – altså antal cigaretter røget om dagen – på 337.334 personer.
Det kunne de sammenholde med data vedrørende talje-til-hofte-ratio, taljevidde og hoftevidde enten justeret eller ikkejusteret for BMI.
»Forskere har før forsøgt at undersøge en sammenhæng mellem genetisk disposition for rygning og fedtfordelingen på kroppen, men det har man gjort ved at kigge på ét gen. Her har vi kigget på tværs af alle genetiske varianter for rygning og sammenholdt det med data vedrørende fedtfordeling på kroppen,« forklarer Germán Carrasquilla.
Rygning giver mere fedt omkring organerne
Resultatet af undersøgelsen peger på en for nogle mennesker overraskende konklusion.
Både genetisk disposition for at starte med at ryge, ryge i mange år og ryge mange cigaretter om dagen er associeret med en øget mængde fedt omkring maven målt som højere talje-til-hofte-ratio hos personer med genetisk disposition for rygning.
Uanset hvordan man ser på det, er rygning en markant risikofaktor for et dårligt helbred
Germán Carrasquilla, forsker, Novo Nordisk Foundation Center
Forskerne foretog også en mindre analyse for at undersøge fedtfordelingen omkring maven, og her fandt de, at genetisk disposition for rygning især var forbundet med større mængder visceralt fedt, altså fedt omkring organerne.
Visceralt fedt i for store mængder udgør en stor helbredsrisiko og peger på den måde på en indtil videre ikke erkendt helbredsrisiko forbundet med rygning.
»Det viser, at rygning ikke bare er usundt, fordi det skader lungerne, men også fordi det øger mængden af fedt omkring organerne og derigennem øger risikoen for udvikling af blandt andet type 2-diabetes og hjertekarsygdomme,« siger Germán Carrasquilla.
Rygere bør genoverveje rygestop
Selv om forskerne med studiet har etableret en sammenhæng mellem genetisk disposition for rygning og forhøjede mængder fedt på maven og omkring organerne, mangler de stadig at forstå den biologiske sammenhæng.
Tidligere studier har indikeret, at kortisol eller hormoner kan være medvirkende i associationen, men det fandt forskerne ikke beviser for i det nye studie.
Det er derfor stadig et område, der skal dykkes dybere ned i.
»Det er et spørgsmål, som kun kan besvares ved at have mere individualiserede data, end vi har haft i dette studie. Det er i den retning, forskningen bør gå,« siger Germán Carrasquilla.
Uden den biologiske forståelse er der dog stadig en vigtig pointe at trække ud af det nye forskningsresultat.
Det er muligvis sandt, at man kan tage et par kilo på, hvis man stopper med at ryge, men fedtfordelingen vil i så fald være mere sund end fedtfordelingen associeret til rygning.
»Helbredsfordelene ved at stoppe med at ryge er mange. Og selv tanken om, at rygestop leder til, at man tager på i vægt, bliver udfordret i dette studie. Forhåbentlig kan det samlede budskab få nogle af de mennesker, som stadig ryger, fordi de ikke vil tage på, til at genoverveje, om de ikke bør stoppe med at ryge alligevel. Uanset hvordan man ser på det, er rygning en markant risikofaktor for et dårligt helbred,« siger Germán Carrasquilla.
Del artiklen: