Make Almen Praksis Great Again

Danmark har verdens bedste primærsektor. Sådan lyder det ofte i medier og til skåltaler.

Om vi er verdensmestre, ved jeg ikke, men vi har en meget velfungerende primærsektor, hvor tilfredshedenblandt patienterne generelt er høj. Dog halter det mest med tilgængeligheden, hvilket måske ikke er overraskende.

Hvem har ikke ringet forgæves til deres egen læge, eller ventet i en lang telefonkø for så at få en tid efter fire uger. Arbejdet i almen praksis er afvekslende og meget givende, med gode kolleger og lange patientforløb med mulighed for at hjælpe mange patienter og familier. Og vi ved, at enlangvarig relation mellem patient og læge forlænger livetfor patienterne betydeligt. Kontinuitet giver længere liv.

Lad de patienter, der har ressourcerne, få mere ansvar

Samtidig er det også meget krævende med mange stressorer som travlhed, tiltagende komplekse, multisyge patienter og flere administrative opgaver. Dette er ingredienser til en rigtig dårlig cocktail, hvor smagen forværres med den stigende ulighed i Danmark, den ældre befolkningen ogstore andel af udbrændte praktiserende læger.

Det er alvorligt! Hvordan får vi gjort verdens bedste arbejde og primærsektor god igen? ‘Make Almen Praksis Great Again’ (MAPGA), fristes man til at sige.

Multimorbiditet er mere tidskrævende og kan være svære at behandle korrekt, fordi de mange konkurrerende sygdomme og guidelines kræver mange konsultationer, der varer mere end 15 minutter, og er udråbt som sundhedsvæsenets største udfordring. Hvilket måske forklarer sammenhængen med antalletaf multisyge patienter og lægens udbrændthed.

Den nuværende honorarmodel er et væsentligt incitament til, hvordan almen praksis drives, og den medfører, at drift og effektivitet er i højsædet. I flere OECD-lande har kvaliteten fået en større betydning med såkaldt ‘pay for performance’, hvilket harvist gode resultatersom færre indlæggelser og komplikationer til for eksempel diabetes. Den nuværende honorarmodel understøtterikke de demografiske og strukturelle ændringer i sundhedsvæsenet med flere ældre og opgaveglidning fra sekundær- til primærsektoren.

For at lykkes med MAPGA skal vi gøre det nemt for alle ansatte i almen praksis. Nemt forstået på den måde, at spildtid reduceres, at personalet får hjælp fra beslutningsstøtteværktøjer, at integrationer til øvrige systemer og sektorer bliver smidige og integrerede, således at der er tid til kerneopgaven: at hjælpe patienterne til at leve det bedst mulige liv.

Lad de patienter, der har ressourcerne, få mere ansvar. Teknologien kan nemt understøtte, at patienter bidrager med informationer inden konsultationen, således at vi kan triagere patienterne til enten digital/fysisk konsultation, og at de konsulterer den rette faggruppe. Hvis man for eksempel bestiller en tid på grund af mavesmerter, er der mange patienter, der inden kan give svar på alle lægens standardspørgsmål.

Under pandemien så vi, at simple procedurer kan varetages af ufaglærte, og det er oplagt at gøre brug af denne arbejdskraft flere steder i sundhedsvæsenet.

Vi kan håndtere patienter med kroniske sygdomme bedre, hvor forløbet er tilpasset den enkelte og ikke ‘one size fits all’, for på den måde at reducere unødvendige årskontroller. For dem er der mange af. Der skal ikke meget til, for at MAPGA lykkes, for det er et givende arbejde, og vi har forudsætninger for virkelig at få verdens bedste primærsektor.