Sundhedsminister, politikere og forperson for BUP: Trængt økonomi er ingen undskyldning

Både sundhedsministeren, folketingspolitikere og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) kritiserer nu, at Region Hovedstaden har brugt et tocifret millionbeløb, der var øremærket til at ansætte flere i psykiatrien, på i stedet at dække et underskud i Region Hovedstadens Psykiatri.

Region Hovedstaden modtog i 2023 samlet 36,1 mio. kr. fra Folketingets ‘her-og-nu’-kapacitetspakke, som var direkte beregnet til nyansættelser i psykiatrien. Pengene kom dels fra 10-årsplanen for psykiatrien og fra finansloven for 2023.

Regionen valgte imidlertid at bruge 29 mio. kr. ud af de 36,1 mio. kr. på at dække en del af et underskud i Region Hovedstadens Psykiatri frem for at bruge dem som tiltænkt til at udvide kapaciteten i den regionale psykiatri.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har ingen forståelse for, at Region Hovedstaden har udnyttet en stor del af midlerne på noget andet, end de var bevilget til.

»Jeg må indrømme, at jeg er noget forundret over, at man i regionen har valgt at bruge en stor del af pengene til at lappe huller i stedet for at bygge op. Når vi har sat ekstra penge af til at styrke kapaciteten i psykiatrien, så er det jo fordi, det efterhånden må stå krystalklart for enhver, at psykiatrien er hårdt presset og har svært ved at følge med det stigende antal patienter. Derfor vil jeg også opfordre til, at man både i Region Hovedstaden og de øvrige regioner rent faktisk bruger de ekstra midler, som vi tilfører fra Christiansborg, til at løfte psykiatrien til gavn for patienter og sundhedspersonalet,« siger Sophie Løhde.

Sundhedsministeren afviser, at en presset økonomi i regionerne kan bruges som undskyldning for at bruge akutmidlerne til andre formål, end de var tiltænkt.

»Jeg er helt bevidst om, at økonomien i regionerne er udfordret, og at der skal træffes svære beslutninger, men det er samtidig vigtigt, at regionerne har øje for de områder, der har de allerstørste behov, og her mener vi i regeringen, at det er nødvendigt at prioritere psykiatrien. Det har vi allerede gjort i de to finanslovsaftaler, og regeringen har fundet finansiering til en fuldt finansieret 10-årsplan med et milliardstort løft af psykiatrien,« siger Sophie Løhde.

BUP: Svært at have tillid til systemet

Nina Tejs Jørring, overlæge i Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg og forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, er skuffet over at høre, hvordan Region Hovedstaden har dækket underskud med midler fra ‘her-og-nu’-kapacitetspakken, som egentligt var målrettet nyansættelser i psykiatrien.

»Det er ekstremt svært at have tillid til systemet, når der bliver givet nogle penge, som skal give flere ansatte, flere kolleger, og man så aldrig ser dem. Og at man så hører, at det er fordi, pengene egentligt er blevet brugt til at lukke et hul, fordi der var et underskud,« siger Nina Tejs Jørring.

Hun forstår godt, hvis sundhedsministeren og Christiansborg føler sig snydt.

Der er lokalt selvstyre, men når formålet er så klart beskrevet, som det er tilfældet her, så forventer vi selvfølgelig, at midlerne forvaltes lokalt med afsæt i det formål

Jens Henrik Thulesen Dahl, psykiatriordfører, Danmarksdemokraterne

»Hvis jeg var sundhedsminister, ville jeg da blive dybt frustreret, hvis man giver ekstra penge til den regionale psykiatri, og så kan man se, at de bliver brugt til at dække underskud. Det er nedslående, at vi har nogle regionspolitikere, som bruger de her penge til noget helt andet, end de er øremærket til,« siger Nina Tejs Jørring.

Hun er overbevist om, at havde der været tale om en akutpakke til kræftbehandling, så ville man ikke have overvejet at bruge midlerne på noget andet.

»Som børne- og ungdomspsykiater kan jeg godt blive ramt af sådan en følelse af, at hvis der havde været tale om en akutpakke til nyansættelser ved kræftbehandling, fordi der manglede overlæger, så tror jeg ikke man kunne finde på at komme bagefter og sige, ‘nu ansætter vi alligevel ikke de overlæger men bruger i stedet pengene til at lukke et hul’. Jeg tager det som et udtryk for, at der er nogle politikere, der mener, at når det kommer til stykket, så er psykisk sygdom alligevel ikke noget, vi behøver at tage helt så alvorligt.«

LA: Penge skal betales tilbage

Louise Brown, psykiatriordfører i Liberal Alliance, er også stærkt kritisk.

»Regionerne har jo deres egen økonomi og kan i princippet råde over den, som de har lyst. Men der laves jo aftaler om mål, der skal nås, og opgaver, der skal løses, når økonomiaftalen indgås. Når så der tilføres ekstra midler, der i princippet er øremærket, kan det ikke hjælpe noget, at de bliver brugt til andre ting. Den slags går ikke. For mig er det blot endnu et eksempel til bunken af eksempler på, hvorfor regionerne burde nedlægges, alternativt gentænkes,« siger Louise Brown.

Hun antyder, at Region Hovedstaden har sløset pengene væk.

»Når der bliver givet penge til et bestemt formål, så forventer vi naturligvis også, at det er det, de bliver brugt til. Jeg ville også skælde min datter ud, hvis jeg sendte hende til købmanden med 100 kr. for at hente mælk og smør, men hun kom hjem med blandet slik og cola. Man sløser ikke med andre folks penge, og man overholder sine aftaler,« siger hun.

Louise Brown mener, at staten bør kræve midlerne tilbage.

»Som udgangspunkt skal de tilbagebetales. Jeg tror desværre ikke, at det får de store konsekvenser, selvom det går ud over en masse borgere, der igen ikke får den service, de har krav på hurtigt nok. Man kunne jo håbe på, at regeringen tør ændre på regionsstrukturen i forbindelse med de kommende sundhedsstrukturforhandlinger,« siger Louise Brown.

DD: Regeringen skal indkalde til nye forhandlinger

‘Her-og-nu’-kapacitetspakken var en del af 10-årsplanen fra efteråret 2022, som Jens Henrik Thulesen Dahl, psykiatriordfører for Danmarksdemokraterne, var med til at forhandle igennem. Her fik Region Hovedstaden 24,1 mio. kr., der blev suppleret med yderligere 12 mio. kr. i forbindelse med finansloven for 2023.

Han er også kritisk over for regionens prioriteringer.

»Midlerne, der blev afsat med finansloven for 2023, skulle gå til at modvirke stigende ventetider og bidrage til overholdelse af patientrettigheder i psykiatrien. Derfor er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, når regionerne bruger midlerne til andre formål. Vi har behov for, at regeringen indkalder til forhandlinger, så vi kan sikre den 10-årsplan og det løft i psykiatrien, der betyder, at patienter og deres pårørende oplever at modtage en rettidig støtte og behandling af høj kvalitet,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han understreger samtidig vigtigheden af, at øremærkede midler bliver brugt til formålet.

»Problemet opstår, hvis de midler, der øremærkes fra Christiansborg, ikke går til det formål, der er tiltænkt i regionerne. Der er lokalt selvstyre, men når formålet er så klart beskrevet, som det er tilfældet her, så forventer vi selvfølgelig, at midlerne forvaltes lokalt med afsæt i det formål. Risikoen er jo, at patienter og pårørende ikke oplever, at ventetiderne bliver kortere eller behandlingen bedre, hvis ikke pengene går til det tiltænkte formål,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han vil ikke arbejde for, at staten kræver midlerne tilbagebetalt.

»Vi er ikke optaget af at pege fingre, men at vi får løst problemerne og får bugt med den manglende kapacitet og de alt for lange ventetider i psykiatrien. Og her har regionerne naturligvis et ansvar for at levere på det håndslag, der gives, når der udmøntes midler,« siger han.

‘Her-og-nu’-penge skulle bruges til ventetider og udredningsret

Ifølge Finansloven for 2023, der blev vedtaget 24. april 2023, var regeringen og aftalepartierne enige om at fremrykke ‘her-og-nu’-pakken til den regionale psykiatri. Her er et uddrag fra aftaleteksten:

»Med ‘Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed’ fra 2022 blev der afsat 77,2 mio. kr. i 2023 til en ‘her-og-nu’-kapacitetspakke til den regionale psykiatri, der har til formål at modvirke stigende ventetider og bidrage til overholdelsen af udredningsrettighederne.

Der er dog fortsat store udfordringer, særligt i børne- og ungepsykiatrien, hvor udredningsretten blev overholdt i 48 pct. af forløbene i 4. kvartal 2022, mod 82 pct. i 4. kvartal 2021.

Aftalepartierne er derfor enige om, at der fremrykkes midler til en akut styrkelse af den regionale psykiatri ved fremrykning af ‘her-og-nu’-pakken.

Midlerne skal gå til en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien og vil i overvejende grad gå til udgifter til mere personale i psykiatrien.

Midlerne muliggør en fremrykning af den styrkede indsats i ‘Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed’ til 2023. Der afsættes 40,0 mio. kr. i 2023 til formålet.«