Region Midtjyllands klimaregnskab siger ikke ret meget om sundhedsvæsenets klimaaftryk

Sundhedsområdet står overordnet for 85 pct. af de 5 danske regioners klimaaftryk. Da Region Midtjylland i april kunne fortælle, at klimaregnskabet viste en 20 pct.’s reduktion af klimaaftrykket fra 2022 til 2023, lød det derfor som en rigtig god nyhed.

Men regionens pressemeddelelse fortæller også, at faldet i klimaaftrykket primært skyldes, at Region Midtjylland nu har afsluttet byggeriet af Regionshospitalet Gødstrup og derfor ikke længere har udgifter til det. Og at regionen heller ikke længere har store udgifter til de massive indkøb af COVID-tests, som regionen på vegne af resten af landet ellers stod for at indkøbe i 2021 og 2022.

Det er utilfredsstillende, men vi har ikke noget, som er bedre på nuværende tidspunkt

Dorte Christensen, vicedirektør, Afdeling for Indkøb og Medicoteknik i Region Midtjylland

Med andre ord skyldes den gode nyhed om, at regionens klimaaftryk er faldet med 20 pct. altså ikke de mange konkrete, grønne initiativer, som Region Midtjylland har søsat de seneste år, men alene at regionens økonomiske udgifter til indkøb, byggeri og andet er faldet.

Dagens Medicin har bedt Region Midtjylland om en forklaring.

Frustrerende opgørelse

20 pct.’s reduktion af CO₂-udledningen i klimaregnskabet lyder ellers flot, men det skyldes åbenbart ikke de mange grønne initiativer, som Region Midtjylland har sat i gang i sundhedsvæsenet?

»Nej, og det er frustrerende,« siger vicedirektør Dorte Christensen, Afdeling for Indkøb og Medicoteknik i Region Midtjylland.

»Det store problem med klimaregnskabet er, at det bygger på økonomiske tal, dvs. hvor meget vi køber ind, og ikke direkte på tal for udledning af drivhusgasser. Det betyder bl.a., at når vi nu afskaffer engangsudstyr og investerer mange penge i flergangsudstyr, så ses det ikke som en reduktion på klimaregnskabet,« siger hun.

Vicedirektøren henviser her til, at regionen bl.a. er i gang med en større omstilling fra engangs- til flergangsudstyr. Her gik fødeafdelingerne i 2023 forrest med at afskaffe bl.a. lejepapir, engangs-sutursæt, medicinbægre og engangsvaskeklude.

Det har kostet på indkøbssiden, fordi det er dyrere at købe flergangs- end engangsudstyr, og fordi der også skal investeres i nye arbejdsgange på vaskeri og sterilcentral. Men som tingene gøres op i dag, fremgår eventuelle grønne gevinster ikke af klimaregnskabet.

»Nogle af vores investeringer kan ikke ses i klimaregnskabet, selv om vi mindsker vores klimaaftryk. Det gælder f.eks. et stort projekt, hvor vi opsamler lattergas (N₂O) og spalter den til nitrogen og ilt, som så udledes til atmosfæren,« forklarer Dorte Christensen.

»Det vil mindske vores udledning svarende til 1.800 tons CO2e (se faktaboks, red.) om året, men da klimaregnskabet bygger på økonomi vil denne besparelse ikke afspejle sig dér.«

Lattergas bruges bl.a. til smertelindring på fødeafdelingen.

Om drivhusgasser og klima

Afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie, gas) til el, varme og transport øger mængden af drivhusgasser.

Drivhusgasser påvirker klimaet ved at lade solens stråler passere atmosfæren og forhindre en del af varmen i at undslippe igen. Det kaldes drivhuseffekten.

Fire gasser findes naturligt i atmosfæren: H₂O (vand), CO₂ (kuldioxid), CH₄ (metan) og N₂O (lattergas).

Enheden CO2e (CO₂-ækvivalent) anvendes til at udtrykke drivhusgassernes globale opvarmningspotentiale. Drivhuseffekten af metan er ca. 25 gange kraftigere end CO₂ over 100 år (CO2e = 25), mens lattergas er ca. 298 gange kraftigere (CO2e = 298).

Freongasser (dvs. ChlorFluoroCarboner, CFC-gasser) er menneskeskabte drivhusgasser, som tidligere blev anvendt i bl.a. køleskabe, aircondition og spraydåser. Gasserne nedbrød ozonlaget og blev derfor forbudt i 1995.

Langt fra lov til praksis

Af regionens pressemeddelelse fremgår det også, at affaldsmængden er steget med 161 tons fra 2022 til 2023.

Samtidig er genanvendelsesprocenten kun steget fra 23 til 24 pct., så der er lang vej til de 70 pct. genanvendelse, som er Region Midtjyllands mål for 2030.

Det er halvandet år siden, at det blev lovpligtigt at sortere affald på sygehusene. Hvordan kan det være, at I ikke er nået længere?

»Vi er først nu ved at implementere Region Midtjyllands affaldsplan på sygehusene. Vi har bl.a. skullet indkøbe nye beholdere, som først skulle i udbud, og vi har måttet bygge om på afdelingerne for at få plads til dem. Og så har de ældre hospitaler ikke plads til de affaldsbeholdere, som kræves for at kunne sortere,« forklarer Dorte Christensen.

Klimaregnskab for begyndere

Den første oliekrise i 1973 afslørede, at det som samfund er vigtigt at have sikre og præcise energiopgørelser. Samfundets forbrug af fossile brændstoffer er den primære årsag til udledning af drivhusgasser, og dette forbrug er derfor også udgangspunktet, når man skal aflægge et klimaregnskab. I dag udarbejdes klimaregnskaber både nationalt, regionalt, i kommunerne og i de enkelte virksomheder, offentlige såvel som private.

Da 196 lande i 2015 skrev under på Paris-aftalen, hvis hovedmål var at begrænse den globale opvarmning pga. afbrænding af olie, kul og gas, besluttede man samtidig, at der skulle udarbejdes fælles regler for at opgøre landenes klimaindsats.

De første klimaregnskaber indeholdt alene det nationale forbrug af olie, kul og gas. Senere ændrede man regnskabsmetoden, så den også omfatter CO2e fra de varer, man forbruger, men som er produceret i udlandet.

Denne regnskabsmetode har Region Midtjylland anvendt siden 2017, og de nationale målsætninger bygger også på den type regnskaber.

Omregning fra købspris til klimaaftryk

I det nationale klimaregnskab suppleres energistatistikken med data fra Danmarks Statistik for import af varer, fordelt på varegrupper. Beregningsmetoden er fastlagt internationalt.

Omregningen fra importtal i kroner og øre til CO2e sker ved hjælp af Exiobase, en stor global database, som med data fra 43 lande har beregnet den gennemsnitlige klimabelastning ved vareproduktion i mere end 160 forskellige brancher.

En branche kan f.eks. være ’svineproduktion’, ’dyrkning af rismarker’ eller ’fremstilling af medicinske, præcisions-, optiske instrumenter og ure’.

Exiobase opererer med 163 branchekategorier, og 200 produktkategorier med hver sin omregningsfaktor, der i klimaregnskabet bruges til at beregne CO2e ud fra indkøbspriser.

Metoden kan altså ikke anvendes til at beregne det enkelte produkts klimaaftryk, men kan udelukkende benyttes til at estimere klimaaftrykket af det samlede forbrug.

Utilfredsstillende beregningsmetode

Når det handler om en region, en kommune eller en virksomheds klimaregnskab, er udgangspunktet fakturaerne for de varer eller tjenesteydelser, som man har købt i årets løb. Det er selvsagt ikke en særlig præcis beregningsmetode.

»Det er utilfredsstillende, men vi har ikke noget, som er bedre på nuværende tidspunkt. Klimaregnskabet er ikke retvisende. Det bygger på økonomi, så prisen bestemmer, hvilken CO₂-udledning man tillægger indkøbet. Vi kan have to ens produkter, som i princippet har det samme aftryk i produktionen, men hvis prisen er 10 pct. højere for det ene, vil det produkt få et større klimaaftryk i klimaregnskabet,« konstaterer Dorte Christensen.

Det betyder f.eks., at en komposterbar engangskop fremstår som mere klimabelastende end en engangskop af plast, fordi salgsprisen er højere. Og ny medicin som f.eks. Wegovy/Ozempic kommer til at fremstå som tusindfold mere klimabelastende end Panodil alene på grund af prisen. Prisen og dermed også klimaaftrykket afspejler dog også markedsføring og den forskning, der har udviklet produktet.

Beregningsmetoden og Exiobase’s omregningsfaktorer justeres løbende, efterhånden som man får flere data og ny viden. Derfor kan der også komme bagudrettede justeringer af regnskaberne.

Med til historien hører også, at databasen endnu ikke har specifikke kategorier, som er målrettet sundhedsvæsenet.

Fælles styringsmodel på vej

Danske Regioner indkøber omkring 150.000 forskellige produkter til sundhedsvæsenet. Et fuldt retvisende klimaregnskab vil derfor forudsætte, at der foreligger en livscyklusanalyse (LCA) af klimaaftrykket ’fra vugge til grav’ for samtlige produkter.

Det besværliggøres af, at det generelt er svært at få produktoplysninger fra leverandørerne, og kan man mon nu også stole på, at f.eks. energiforsyningen på fabrikken i Kina, USA eller Vietnam er grøn, altså stammer fra sol og vind, hvis producenten oplyser det? For når en vare produceres med grøn energi, opgøres CO2e for dén del af processen til nul.

Da Danske Regioner i januar 2024 lancerede den ‘Fælles regionale strategi for Grønne Hospitaler’, var en af de gode nyheder, at man vil udarbejde en fælles regional klimastyringsmodel. Den arbejder en tværregional arbejdsgruppe på nu.

Klimastyringsmodellen skal dels kunne beregne potentialer for CO2e-reduktion på forskellige områder, dels måle effekten af konkrete bæredygtighedsinitiativer. Endelig skal modellen kunne følge, hvordan det går med at nå de mål, man har sat sig, f.eks. om en 50 pct.’s reduktion af klimaaftrykket inden 2035.

Når klimastyringsmodellen er færdigudviklet, vil Region Midtjylland og de andre danske regioner kunne udarbejde mere nuancerede klimaregnskaber, hvor de konkrete besparelser på CO2e i sundhedsvæsenet bliver tydelige. Til den tid vil medarbejderne også løbende kunne følge, om deres indsats for den grønne omstilling gør en forskel.