Nye gebyrregler er nedtur for den akademiske forskning i Danmark

Da klokken slog midnat 11. januar, var det slut med fribilletter til ikke-kommercielle kliniske forskere fra landets hospitaler og universiteter.

Indtil da havde den akademiske kliniske forskning været fritaget for at betale et gebyr forbundet med omkostningerne ved sagsbehandlingen af ansøgninger om kliniske forsøg hos Lægemiddelstyrelsen og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK).

Gebyret, som i stedet er blevet opkrævet i industrien, skal dække både sagsbehandlingen og løbende kontrolovervågning.

Fra den dag blev det ændret, så ikke-kommercielle kliniske forsøg ikke længere er gebyrfritaget, men fra 11. januar skal betale omkostningerne forbundet med sagsbehandlingen hos VMK. Årsgebyret til Lægemiddelstyrelsen er dog halveret sammenlignet med det, som kommercielle ansøgere skal betale.

Dette tiltag gør da, at det bliver sværere for os at lave denne uafhængige forskning

Peter Rossing, forskningsleder, Steno Diabetes Center Copenhagen

Når regnskabet bliver opgjort står ikke-kommercielle forskere til at skulle finde minimum 40.000 kr., hver gang de vil have et klinisk forsøg registreret.

Den beslutning ærgrer forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing.

»Det er ærgerligt. Tidligere har vi betalt et meget mindre beløb på omkring 4.000 kr., men nu skal vi til at finde 40.000 kr. for at registrere et klinisk studie og yderligere 10.000 kr., hver gang vi vil ændre på noget i studiet. Som forskningsleder har jeg mange ph.d.-studerende, som laver klinisk forskning, og det betyder, at vi skal til at finde minimum 40.000 kr. ekstra til hvert ph.d.-projekt,« siger han.

Mange penge ud af et ph.d.-stipendiat

For Peter Rossing at se er gebyret en forkert vej at gå.

Som forsker er han ærgerlig over, at beslutningen betyder, at han enten skal forsøge at finde flere penge til sine forskningsprojekter, eller at han må skære ned på noget af forskningen for at finde penge til gebyret.

»De legater, der typisk gives til ph.d.-studerende, er på omkring én mio. kr., og i det lys er 40.000 kr. rigtig mange penge,« siger Peter Rossing.

Understøtter ikke klinisk forskning i Danmark

Peter Rossing mener også, at tiltaget ikke er i tråd med tanken om at understøtte den kliniske forskning i Danmark, sådan som regeringen ellers har lagt op til med sin life science strategi.

Han fortæller, at det må være tanken, at hvis man vil vise omverden, at man er et tiltrækkende sted for at lave sin kliniske forskning, skal man som land også kunne fremvise god klinisk forskning selv.

Et gebyr på 40.000 kr. for at registrere kliniske forsøg samt ca. 10.000 for ændringer understøtter ifølge Peter Rossing ikke den tankegang.

»Det er ikke trivielt at lave forskning, som er uafhængig af industrien, men dette tiltag gør da, at det bliver sværere for os at lave denne uafhængige forskning,« siger han.

Rammer små hospitaler ekstra hårdt

En anden af de forskere, der er uforstående overfor den høje gebyrstigning, er overlæge Klavs Würgler Hansen fra Regionshospitalet Silkeborg.

Han fortæller, at 40.000 kr. er rigtig mange penge for små hospitaler og små forskningsprojekter – især hvis det er inden for områder, hvor der ikke eksisterer store veletablerede fonde.

Ifølge Klavs Würgler Hansen bliver projekter, der allerede er i støbeskeen, ramt særligt hårdt, fordi der til dem allerede er søgt fondsmidler, og heri mangler der for nuværende 40.000 kr.

Jeg tror, at de nye gebyrer både kommer til at betyde, at det bliver mere besværligt at finde finansiering til sine kliniske forsøg, og at nogle forskningsprojekter forbliver i skuffen

Klavs Würgler Hansen, overlæge, Regionshospitalet Silkeborg

Hans anden bekymring er, at det fremadrettet bliver endnu sværere at finde fonde, der vil støtte forskning på mindre hospitaler.

»Som forsker på et mindre hospital er man allerede fra start bagud på point, og det gør det bestemt ikke lettere at finde finansiering til sin kliniske forskning, at man nu også skal søge om mindst 40.000 kr. ekstra til at få registreret sine forsøg. Og så undrer det mig også, at man ikke har taget højde for omfanget af protokollerne. Nogle protokoller er givetvis komplekse og kræver mange timer af VMK, men at mindre protokoller, der ikke i samme omfang kræver mange timer at gennemgå, også skal koste 40.000 kr., er jeg uforstående over for,« siger Klavs Würgler Hansen.

Derudover undrer han sig også over, at regeringen samtidig er kommet ud med et udspil til 500 mio. kr. til en stor teknologisatsning inden for medicinsk teknologi.

»Det giver ingen mening, at man så samtidig begrænser den uafhængige forskning inden for den satsning. Jeg tror, at de nye gebyrer både kommer til at betyde, at det bliver mere besværligt at finde finansiering til sine kliniske forsøg, og at nogle forskningsprojekter forbliver i skuffen, fordi finansieringen kommer til at blive for tung,« siger Klavs Würgler Hansen.

Ny strategi for life science i 2024

Dagens Medicin har forsøgt at få fat i Indenrigs- og Sundhedsministeriet for en kommentar til, hvorfor man har valgt ikke længere at fritage ikke-kommercielle kliniske forskere fra gebyr i forbindelse med registrering af kliniske forsøg.

I et skriftligt svar oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at »gebyrstigninger for ikke-kommercielle kliniske forsøg skyldes, at en del af bevillingen til den midlertidige gebyrfritagelse udløb ved udgangen af 2023. Der er derfor indført delvist gebyr for ikke-kommercielle forsøg gældende fra den 11. januar 2024.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker dog også, at regeringen vil styrke rammerne for klinisk forskning gennem andre initiativer.

Bl.a. bliver der i det skriftlige svar pointeret, at »der med Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2024, som blev indgået mellem regeringen og Folketingets partier den 2. november 2023, blev afsat i alt 788,1 mio. kr. til forskning inden for sundhed og life science, herunder bl.a. 210 mio. kr. til styrket patientnær klinisk og uafhængig forskning og 316,5 mio. kr. til forskning, teknologiudvikling og innovation inden for life science, sundhed og velfærdsteknologi.«

Derudover »vil regeringen lancere en ny strategi for life science i 2024, hvor der vil være fokus på at skabe bedre rammer for forskning,« skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Dagens Medicin.