Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Økonomi

Magnus Heunicke: Der er ingen grund til at øremærke penge til psykiatrien

Udgivet:
Kommentarer (0)

Sundhedsministeren er enig i, at man ikke skal øremærke penge til psykiatrien mens forhandlingerne om en 10-årsplan står på.

Regeringen har fremlagt finanslovsudspillet for 2023, og trods store udfordringer i psykiatrien var ingen penge øremærket til området. Ifølge sundhedsministeren er det den rigtige måde at gøre det på, så længe forhandlingerne om en 10-årsplan er i gang.


I går fremlagde finansminister Nicolai Wammen regeringens udspil til en finanslov for det kommende år. Og det er ikke gået ubemærket hen, at der i udspillet ikke er øremærket penge specifikt til psykiatrien.

Regeringen har derimod afsat i forhandlingsreserve på 600 mio. kr. i 2023, hvor partierne skal forhandle om, hvad pengene skal bruges på. Trods kritik af løsningen fra blandt andet regeringens støttepartier samt foreninger, mener sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at det er den rigtige måde at gribe det an på.

Ifølge Magnus Heunicke giver det nemlig ikke mening at afsætte penge til psykiatrien, når forhandlingerne om en 10-årsplan for psykiatrien fortsat pågår.

»Det havde været at bypasse den proces, vi er i gang med nu, hvor vi forhandler om en 10-årsplan,« fortæller Magnus Heunicke til Ritzau.

Han fortæller desuden, at først når 10-årsplanen er lavet, kan man begynde at investere i at nå målene gennem de kommende finanslove.

Sundhedsministeren ønsker ikke at udtale sig om, hvor meget af forhandlingsreserven, der skal gå til psykiatrien samt hvilke indsatsområder, der skal prioriteres. Det skal være op til partierne at beslutte, hvad pengene skal bruges på. Regeringen har dog selv givet udtryk for, at pengene skal gå til psykiatrien og ældre.

»Det er op til partierne at forhandle, men jeg noterer mig, at der er et stort ønske om at styrke psykiatrien. Det er positivt. Det er også vores idé,« siger Magnus Heunicke til Ritzau.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere