Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Økonomi

Hovedstaden og Midtjylland varsler nedskæringer

Udgivet:
Kommentarer (0)

I forbindelse med indgåelsen af budgetaftalen for 2024 udarbejdede regionen et dokument med en gennemgang af besparelsernes konsekvenser for de enkelte hospitaler.

Region Hovedstadens budgetaftale for 2024 ventes at føre til nedlæggelse af flere end 300 stillinger, og fyring af op mod 80 medarbejdere. Region Midtjylland har desuden indført omgående ansættelsestop.


Nedlæggelse af 307 stillinger og fyring af op mod 80 medarbejdere ventes at blive konsekvensen af den budgetaftale for 2024, som regionsrådet i Region Hovedstaden vedtog i september, fremgår det af et svar fra regionen til netmediet Sundhedsmonitor.

I sit svar skriver regionen, at der er tale om foreløbige tal, og at antallet af afskedigelser hele tiden bliver mindre i takt med, at det lykkes at omplacere medarbejdere, eller at medarbejdere får nyt arbejde. Hovedparten af afskedigelserne vil være blandt det administrative personale, der afskediges som en konsekvens af statens krav om administrative besparelser i regionerne i 2024 på 300 mio. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør ca. 100 mio. kr.

I forbindelse med indgåelsen af budgetaftalen for 2024 udarbejdede regionen et dokument med en gennemgang af besparelsernes konsekvenser for de enkelte hospitaler. Her fremgår det, at regionen ud over sengelukninger også skal reducere antallet af årsværk med ca. 300.

Sundhedsmonitor omtaler også et protestbrev, som fagforeningen FOA har skrevet til regionsrådet og koncernledelsen, hvor FOA giver udtryk for, at »afskedigelser af kolleger, der reelt er stor mangel på og behov for«, kan få langsigtede negative konsekvenser for bl.a. arbejdsmiljøet.

Midtjylland også i klemme

Samtidig har Region Midtjylland ifølge TV2 Østjylland med omgående virkning indført ansættelsesstop frem til udgangen af marts 2024. Årsagen er først og fremmest, at regionen forventer en budgetoverskridelse i 2023 på 4-500 mio. kr. i 2023.

Konst. regionsdirektør Jonas Dahl siger til TV2 Østjylland, at regionen ser ind i et meget stramt budget for 2024, hvor der skal findes store besparelser.

»Ved at udvise tilbageholdenhed i forhold til kurser og konferencer og rettidig omhu i forhold til at indføre et kvalificeret ansættelsesstop, så kan vi forhåbentlig reducere antallet af afskedigelser og bidrage til at få skabt økonomisk balance,« siger Jonas Dahl.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere