Anton Pottegård: »Det tryller ikke på magisk vis flere lægemidler frem at kræve otte ugers lager«

Et nyt lovforslag indebærer, at virksomheder, der leverer kritisk medicin, skal opbygge et sikkerhedslager på otte ugers forbrug. Det skal være med til at afhjælpe korte perioder med forsyningsvanskeligheder. Men det vil ikke hjælpe og er en helt forkert måde at tilgå problemet på.

Sådan lyder det fra Anton Pottegård, klinisk farmaceut og professor ved Syddansk Universitet, som dermed melder sig i koret af kritikere af forslaget.

»Det tryller ikke på magisk vis flere lægemidler frem at kræve et otte ugers lager. Lægemidlerne mangler stadig. Det er et meget komplekst problem, og det er sjældent, at komplekse problemer har rigtig simple løsninger,« siger Anton Pottegård og fortsætter:

»Hvis man har et par uger, hvor man ikke kan levere, så vil det selvfølgelig i nogle situationer hjælpe at have lagre. Men helt grundlæggende tror jeg ikke, at det vil virke.«

En ændring af systemet

Lovforslaget, som for nylig har været i høring hos en lang række organisationer, indebærer også, at virksomhederne får en indberetningspligt, hvor de skal indberette beholdningerne af deres lagre til Lægemiddelstyrelsen.

Der er desuden udarbejdet et forslag til en bekendtgørelse med en liste over den medicin, som vurderes at være ‘kritisk’ og derfor skal omfattes af lagerpligten.

Den liste har Lægemiddelindustriforeningen og Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler tidligere i Dagens Medicin kritiseret for at være alt for lang og omfattende.

Det er Anton Pottegård enig i. Hvis professoren skal udpege medicin, som han mener, kan kategoriseres som ‘kritisk’, peger han på f.eks. insulin, epilepsimedicin og blodfortyndende medicin.

Vi glemmer det, som er vigtigere: at systemet skal have hjælp til at håndtere, hvordan vi skal gøre, når vi mangler et lægemiddel

Anton Pottegård, professor, SDU

Men det er svært at afgøre, hvor grænsen skal sættes, og som listen ser ud nu, er der ifølge Anton Pottegård ikke længere tale om en liste, men om en ændring af hele systemet.

»Tænk, hvis man pludselig ikke kan smertedække folk, eller hvor stort et problem det vil være, hvis vi mangler p-piller. Og sådan kan man blive ved. Det er en svær øvelse, og det bliver en helt arbitrær grænse,« siger han og uddyber:

»Når man først går ned af den sti, hvor det hele jo dybest set er vigtigt, så taler man ikke længere om en liste af kritisk medicin. Det bliver i realiteten mere en systemændring end en liste af kritiske lægemidler, så i praksis er det en anden måde at indrette lægemiddelmarkedet på,« siger Anton Pottegård, som har været med til at udvikle restordre.dk, der giver et overblik over lægemidler i restordre.

Risiko for højere priser og mere spild

Et andet aspekt er prisen og holdbarheden. Et krav om otte ugers medicinlager risikerer nemlig ifølge Anton Pottegård at føre til både dyrere medicin og mere spild.

Og da listen over kritisk medicin er så omfattende, er det ifølge Anton Pottegård stort set alle producenter, som vil skulle til at opbygge et lager.

»Et lager på otte uger er et kæmpe kapitalkrav, som gør, at lægemidlerne nok bliver dyrere. Men det betyder også, at alle lægemidler vil få otte ugers kortere holdbarhed.«

»Vi smider rigeligt med medicin ud i forvejen, fordi datoen er løbet ud på grund af mange forskellige årsager. Det er ikke særlig attraktivt at forkorte holdbarheden på en masse medicin med otte uger, og det forekommer mig heller ikke særligt CO2-venligt.«

Han tilføjer, at lagerkravet vil gøre det mere kompliceret at komme ind på det danske marked, og det kan risikere at få den konsekvens, at nogle virksomheder vil vælge Danmark fra.

Den bekymring deler bl.a. Dansk Industri (DI). Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef for DI Life Science, har tidligere udtalt til Dagens Medicin, at ‘der en reel risiko for, at vi om et år står i en situation, hvor forsyningssikkerheden kun er blevet værre’.

»Der vil være nogle virksomheder, som ikke kan få det til at hænge sammen og derfor trækker sig,« sagde Peder Søgaard-Pedersen.

Banale problemer og praktiske løsninger

I virkeligheden er problemet ikke, at der mangler lægemidler. Det er ifølge Anton Pottegård ‘et vilkår, som vi ikke kan gøre noget ved’:

»Vi glemmer det, som er vigtigere: at systemet skal have hjælp til at håndtere, hvordan vi skal gøre, når vi mangler et lægemiddel. Problemet er den administrative byrde, som opstår, når man skal til at håndtere, at der mangler nogle piller,« siger han.

Anton Pottegård peger bl.a. på, at det burde være mere fleksibelt for apotekerne at udlevere medicin.

Eksempelvis hvis en patient har fået ordineret 500 mg penicillin, som er i restordre, så burde det ifølge professoren være muligt for apoteket at udlevere 1.000 mg.

»Vi har indrettet vores system på den måde, at apotekerne ikke må udlevere 1.000 mg og sige til patienterne, at de kan knække tabletten over, når lægen har ordineret 500 mg. I stedet kræver det, at man går tilbage til lægen.«

»Det kunne vi løse ved at lave om på udleveringsreglerne, så man ikke behøver at involvere en læge. Rigtig mange af vores problemer med restordrer er virkelig banale. I langt de fleste tilfælde kan man finde en praktisk løsning,« siger han.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, er det planlagt til at træde i kraft 1. juli 2024. Senest tre måneder efter 1. oktober i år skal virksomhederne have opbygget lageret.

Læs også: En samlet medicinalindustri kritiserer lovforslag om lagre af kritisk medicin

Lovforslag om sikkerhedslagre og indberetningspligt

Baggrund: Lægemiddelstyrelsen konstaterer ‘stigende forsyningsvanskeligheder’ af lægemidler, og det nye lovforslag er et forsøg på at sikre, at kortere perioder med forsyningsproblemer ikke kommer til at påvirke patienter og samfund.

Lovforslaget er en ændring af loven om lægemidler. Forslaget samt to bekendtgørelser har været sendt i høring hos godt 90 forskellige parter.

Lovforslaget indeholder et forslag om, at virksomheder, som leverer kritiske lægemidler til primærsektoren i Danmark, skal oprette et sikkerhedslagre af de kritiske lægemidler.

Lageret skal svare til otte ugers forbrug, som er beregnet ud fra virksomhedernes salg af det pågældende lægemiddel hos apotekerne og i detailhandlen.

Forslaget indebærer også en indberetningspligt, hvor virksomhederne skal indberette beholdningerne af deres lagre til Lægemiddelstyrelsen.

Der vil ifølge forslaget være mulighed for at søge om dispensation, hvis en virksomhed f.eks. har en meget lille markedsandel for et lægemiddel.

Læslovforslaget og høringsbrevet her.

Kilde:Høringsportalen