Svensk succes med genterapi mod ultrasjælden øjensygdom

I det nordlige Sverige i Västerbotten er en øjensygdom mere almindelig end noget andet sted på Jorden.

Der er ellers tale om den ultrasjældne øjensygdom Bothnia-dystrofi, som kun omkring 10.000 personer på verdensplan lider af.

Sygdommen er arvelig og genetisk betinget, og ud over Västerbotten findes der også et hotspot for sygdommen i New Foundland i Canada, sikkert fordi der også i New Foundland har foregået indavl i små lokalsamfund.

Der findes i dag ingen behandlinger mod Bothnia-dystrofi, men det kan der måske komme i fremtiden, efter forskere fra Karolinska Institutet i Sverige i samarbejde med Novartis har udviklet en genterapi til at rette op på den genfejl, som giver øjensygdommen.

Genterapien har forskerne afprøvet på 12 personer med øjensygdommen, og af dem har 11 fået forbedret deres syn signifikant.

Forskningen er offentliggjort i Nature Communications.

»Det er tilfredsstillende at tænke på, at vi for syv til otte år siden slet ikke havde mulighederne for at lave denne slags forsøg i Sverige, men at vi nu kan tilbyde svenske patienter med Bothnia-dystrofi at deltage i et klinisk studie med en behandling, der forhåbentlig kan hjælpe dem,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Anders Kvanta fra Karolinska Institutets Department of Clinical Neuroscience.

Fejl i gen giver natblindhed

Bothnia-dystrofi er en progressiv øjensygdom, der udvikler sig gennem livet og først kommer for alvor til udtryk omkring alderen 30 år.

Sygdommen skyldes fejl i genet RLBP1, som er involveret i genbrug af bestemte metabolitter med betydning for evnen til at tilpasse sig nedsat lyd.

Det vil sige, at øjnene hos personer med Bothnia-dystrofi bruger flere timer på at tilpasse sig for eksempel det mere dæmpede lys indendørs, når de kommer ind udefra.

Bliver de udsat for meget lys, for eksempel lyset fra en modkørende bil, bliver de igen funktionelt blinde i flere timer efterfølgende.

Konsekvensen er, at reduceret lys helt generelt opfattes ekstremt mørkt.

Netop fordi personer med Bothnia-dystrofi lever i det nordlige Sverige, hvor der er meget mørkt en stor del af året, kan øjensygdommen udgøre et betydeligt handikap.

»I Västerbotten lever omkring 80 personer med Bothnia-dystrofi, hvilket gjorde det relevant for os at se på muligheden for at udvikle en genterapi til at gøre noget ved sygdommen,« forklarer Anders Kvanta.

12 personer med i forsøg

Den genterapi, som forskerne har udviklet, er baseret på en viral vektor, der bringer et funktionelt RLBP1-gen ind i cellerne i øjets nethinde.

Her erstatter genet det dysfunktionelle gen, hvilket i teorien skulle genetablere muligheden for at genbruge de nødvendige metabolitter for hurtigt at kunne tilpasse synet til mørkere omgivelser.

Vi kommer med flere beviser for, at det er muligt at udvikle genterapier til personer med sjældne arvelige øjensygdomme

Anders Kvanta, professor, Karolinska Institutets Department of Clinical Neuroscience

Forskerne har ad fire omgange tilbudt behandlingen til i alt 12 forsøgspersoner med Bothnia-dystrofi.

Indtil videre foreligger der kun midlertidige data på, hvordan det så går dem, efter de har modtaget behandlingen, men resultaterne er lovende.

11 af patienterne har fået forbedret deres syn markant og kan nu meget hurtigere tilpasse sig mørke omgivelser.

Behandlingen har også ledt til, at forsøgsdeltagerne rapporterer om øget livskvalitet.

»Det er meget stærke indledende data fra et fase 1-forsøg, som havde som primært mål at etablere, om behandlingen er sikker. Det er vi meget tilfredse med,« siger Anders Kvanta.

Han uddyber, at en styrke i studiet er, at forskerne selv har udviklet deres eget effektmål, som er netop evnen til at tilpasse sig mørke omgivelser.

»Flere forsøg med lignende genterapier til personer med øjensygdom har fejlet, fordi man ikke har haft et godt effektmål at undersøge. Det viser, at man skal være forsigtig med at definere, hvordan man vil måle effekt,« siger Anders Kvanta.

Kan ende med ikke at blive til noget

Anders Kvanta vil meget gerne involvere flere forsøgspersoner i undersøgelsen for at kunne slå fast, at genterapien kan gøre noget godt for en gruppe mennesker uden andre behandlingsmuligheder, men det kan vise sig at være en drøm uden opfyldelse.

Problemet med genterapien er ikke, at den ikke er effektiv, men at den er beregnet til en meget lille patientgruppe.

Det kan derfor være svært for Novartis, der indtil videre har finansieret udviklingen af genterapien, at tjene penge på den.

Det er en problemstilling, som ikke bare gælder for Novartis og en genterapi mod Bothnia-dystrofi, men ved udvikling af genterapier til meget sjældne genetiske sygdomme helt generelt.

»Det handler om simple tal og om, hvorvidt dem, der skal betale for udviklingen af disse genterapier, kan se sig selv tjene penge på dem. Det er en generel udfordring ved udviklingen af genterapier til ultrasjældne sygdomme, at man ender med at skulle skrue prisen på behandlingerne meget højt op for at tjene de penge, som man har investeret i forskningen, ind igen,« forklarer Anders Kvanta.

Fremskridt i forskningen

På den positive side hæfter Anders Kvanta sig dog i, at forskerne med det kliniske forsøg viser, at det faktisk er muligt at forbedre symptomerne på en genetisk øjensygdom.

Indtil videre er kun én genterapi til behandling af en genetisk øjensygdom godkendt noget sted i verden, og det er Luxturna til behandling af arvelig RPE65-relateret nethindedystrofi.

Siden den behandling blev godkendt, har der været flere forsøg på at få godkendt flere genterapier til personer med øjensygdomme, men de kliniske studier, der skulle have banet vejen for behandlingerne, har ikke vist den ønskede effekt.

Derfor er resultaterne fra det svenske forsøg så vigtige.

»Vi kommer med flere beviser for, at det er muligt at udvikle genterapier til personer med sjældne arvelige øjensygdomme. Ydermere er der også for nyligt kommet andre resultater ud, som har peget i samme retning. Succeserne betyder, at den type behandlinger måske igen bliver interessante at se på for de store lægemiddelvirksomheder, der skal betale for udviklingen af dem,« siger Anders Kvanta.