Psykiatrimidler har givet flere senge og mere personale

Da finansloven for 2020 afsatte 600 mio. kr. til psykiatrien hvert år, var det ledsaget af et krav om at evaluere årligt, hvordan pengene blev brugt ude i regionerne.

Opgørelsen af forbruget er fordelt på indikatorer, der tilsammen beskriver udviklingen i sengepladser, udgiftsniveau, antal genindlæggelser samt anvendelsen af tvang i psykiatrien. Der følges op på følgende overordnede indikatorer for kapaciteten og kvaliteten af psykiatrien:

• Udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien, herunder i retspsykiatrien

• Udgiftsniveauet på psykiatriområdet

• Udviklingen i antallet af genindlæggelser

• Udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien

Nu viser den anden årlige opfølgning en positiv udvikling i kapacitetsudviklingen, antallet af normerede sengepladser og antallet af fuldtidsbeskæftigede i psykiatrien. Der ses desuden et fald i anvendelsen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien.

Løftet afspejles også i den prioriterede anvendelse af midler i regionerne, hvor man i 2021 brugte 839 mio. kr. mere til psykiatrien sammenlignet med 2019.

»Det har været afgørende for regeringen at styrke psykiatrien. Derfor prioriterede vi som det første psykiatrien med ekstra 600 mio. kr. årligt på finansloven. De er bl.a. gået til at finansiere 121 nye sengepladser, og at regionerne har kunnet iværksætte en række andre tiltrængte initiativer til eksempelvis at nedbringe antallet af akutte genindlæggelser. Vi er dog stadig langt fra mål, men den fælles opfølgning viser, at de 600 mio. kr. årligt er udmøntet i tiltag, der gør gavn for både patienter og pårørende,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Fortsat stigning i akutte genindlæggelser

Regeringen og aftalepartierne har i sundhedsreformen fastsat et mål om at nedbringe andelen af akutte genindlæggelser, herunder også for psykiatrien, med 5 pct. i 2026, 10 pct. i 2030 og 15 pct. i 2035. Men trods de tilførte midler, stiger antallet af akutte genindlæggelser stadig, skriver Sundhedsministeriet. Stigningen skal dog tages med det forbehold, at det tager tid for kapacitets- og normeringsforbedringer at slå igennem i behandlingskvaliteten.

Hos Danske Regioner er de glade for, at opgørelsen viser, at de 600 mio. gør en forskel i praksis.

»De fleste danskere oplever på et tidspunkt at få psykisk sygdom tæt ind på livet, enten som patient eller som nær pårørende. Derfor glæder det mig, at vi med pengene på finansloven og de ekstra midler, som regionerne tilfører, kan gøre en reel forskel i psykiatrien – bl.a. ved at styrke kapaciteten og tværfagligheden og ved at øge antallet af medarbejdere, som arbejder på fuld tid. Jeg må dog samtidig sige, at vi ikke er i mål endnu. Vi ser frem til, at psykiatrien bliver yderligere prioriteret i den kommende 10-årsplan. Der er brug for langsigtede tiltag, som kan sikre mere forebyggelse, bedre opfølgning og større sammenhæng for borgerne,« siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S).

Effekt af ekstra midler til psykiatrien

• 121 nye sengepladser bliver etableret i psykiatrien, hvoraf 76 er på retspsykiatriske afsnit.

• 40 af de nye pladser er allerede blevet etableret, og 81 pladser er i planlægnings- eller etableringsfasen og forventes at blive implementeret i de kommende år.

• Der er kommet 621 flere fuldtidsbeskæftigede med patientrettede funktioner i psykiatrien siden 2019.

• Der er afsat 150 mio. kr. årligt til anlægsmidler i 2020-2023. I Region Hovedstaden er midlerne f.eks. brugt til, at børne- og ungdomspsykiatrien kan samles og udbygges i Glostrup, etablering af 12 nye sengepladser til selvskadende patienter og 20 nye retspsykiatriske pladser på Sct. Hans.

• Der er igangsat en lang række vigtige initiativer i regionerne, f.eks. ansættelse af flere socialsygeplejersker og recovery-mentorer, udvidelse af den ambulante retspsykiatri og udgående teams for retspsykiatriske patienter mv.

Kilde: Anden opfølgning på udmøntning af 600 mio. kr. til psykiatrien fra Aftale om finansloven for 2020 og Danske Regioner.