Ny teknologi rummer både muligheder og udfordringer for patientsikkerheden

Kan introduktionen af ny teknologi og brug af kunstig intelligens bruges til at tackle de problemer, som en voksende ældrebefolkning, stigende sundhedsudgifter og mangel på sundhedspersonale udgør for patientsikkerheden i mange lande? Det var et emnerne

på dagsordenen på konferencen ‘International Forum on Quality and Safety in Healthcare’, der i denne uge afholdes i Bella Centret i København. Her er godt 3.000 deltagere fra 50 lande samlet for at diskutere kvalitet og sikkerhed i sundhedsvæsenet.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft i de nationale sundhedsvæsner er formodentlig én af de allerstørste trusler mod patientsikkerheden i mange lande. Det er en realitet, som allerede begynder at gøre sig gældende nu og ventes at blive yderligere forstærket i de kommende år, når effekten af en giftig cocktail bestående af et markant stigende antal ældre, kombineret med arbejdskraftmangel i sundhedsvæsnet, for alvor slår igennem.

»Nødvendigt at prioritere«

Alene i perioden frem til 2030 ventes der at blive behov for at finde yderligere 40.000 personer til at fylde hullerne i geledderne i det danske sundhedsvæsen.

Hvorvidt de kan findes, havde Arendse Tange Larsen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, et svar på:

»Det er ikke muligt. Derfor bliver det nødvendigt at prioritere,« sagde hun på kongressen. Arendse Tange Larsen har i samarbejde med blandt andre Rigshospitalet været med til at vurdere potentialet i teknologien WARD-CSS (WARD-Clinical Support System) som er udviklet ved at kombinere teknisk videnskabelig viden og erfarne lægers vurdering af fysiologiske værdier og tilstande til at skabe en kunstig intelligens, som konstant og automatisk overvåger og fortolker patienters helbred. Det gør den ud fra blandt andet patientens vitale værdier som puls, blodtryk, iltmætning, hjerterytme og åndedræt. Hvis patienten får det værre, bliver en alarm udløst.

»Forventningen er, at systemet vil kunne give mere effektive arbejdsgange, frigøre ressourcer, reducere sundhedsudgifterne og måske også reducere antallet af indlæggelsesdage og behovet for genindlæggelser,« sagde Arendse Tange Larsen.

Projektdirektør Helle Gaub fra Sjællands Universitetshospital kunne tilsvarende fortælle om positive erfaringer med udviklingen af en ‘transportrobot’, som kan hjælpe personalet med at løfte og flytte patienter.

Behov for realistiske forventninger til teknologi

Flere efterfølgende indlæg på sessionen opfordrede til, at forventningerne til, hvad ny teknologi og AI kan gøre for patientsikkerheden, skal være realistiske.

Introduktion af ny teknologi rummer ofte et behov for mere komplekse løsninger, og der kan ligge en fare i at tro, at teknologien i sig selv kan modvirke manglen på sundhedsprofessionelle i de kommende år.

Med stadig flere indførte teknologier øges kompleksiteten i patientbehandlingerne, hvilket kan have negative konsekvenser for personalet, øge risikoen for fejl – og dermed være til skade for patientsikkerheden, uanset at den oprindelige ambition var det modsatte.