Læger med subspeciale i kommunikation

Den ene er praktiserende læge, den anden er snart speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, og begge har de været bidt af kommunikation, siden et højt nummer bragte dem sammen i turnus på Sygehus Sønderjylland for snart 20 år siden.

Kommunikationen og den metode, vi arbejder efter, kan bruges på tværs af alle specialer

Rikke Wesselhöft, læge

Dengang var det et tilbud om et kommunikationskursus, der tændte den første gnist, og siden blev de begge uddannet i at undervise andre basis- og turnuslæger i kommunikation.

»Da vi kom til at undervise sammen, opdagede vi hurtigt, at vi passede rigtig godt sammen undervisningsmæssigt. Og selvom vores veje skiltes specialemæssigt, har vi fulgtes ad lige siden,« siger Juliane Dinesen.

Og det var den tilfældighed, der startede et parløb over to årtier.

Uddannet i Calgary-Cambridge-guiden

Siden da er de begge blevet uddannet kommunikationsundervisere i sundhedsmedicin efter Calgary-Cambridge-guiden, der er en metode til fælles kommunikation fokuseret omkring en fast struktur, der skal skabe en fælles dagsorden. De har også været en del af Lægeforeningens baggrundsgruppe for kommunikation og har gennem årene undervist og uddannet utallige sundhedsprofessionelle i sundhedskommunikation.

Nu har de netop skabt det kursusmateriale, som 10.000-12.000 sundhedsansatte i Region Syddanmark skal igennem over de næste 5 år under overskriften ‘Den gode samtale’.

»Kommunikationen og den metode, vi arbejder efter, kan bruges på tværs af alle specialer. Og vi er meget optaget af, hvad det gør i mødet med patienter, når man vægter kommunikationen højt og interesserer sig for den som menneske. Det kan godt lyde som en floskel, fordi det at møde patienten, der hvor vedkommende er, er så basalt. Men det kræver stadig en bevidsthed, uanset hvor længe man har været i faget,« siger Rikke Wesselhöft.

Fokus på patientperspektivet

Noget af det Rikke Wesselhöft og Juliane Dinesen fokuserer på i deres undervisning er, at den enkelte læge skal reflektere over sin relation til patienten. Det betyder refleksion over, hvad der eksempelvis kan være en trigger, der spænder ben for kommunikationen mellem læge og patient.

God patientkommunikation er så vigtigt, fordi de samtaler, der giver os en god fornemmelse af at have lyttet til patienten selv i svære situationer, er dem, der forhindrer os i at brænde ud

Juliane Dinesen, praktiserende læge

»Behandlerens perspektiv er det vi bringer ind i rummet. Vi kan være præget af tidligere erfaringer, hvor vi ikke er lykkedes, eller en forudindtagethed, som påvirker vores perspektiv. Men vi skal være opmærksom på, at dette kan påvirke samtalen uhensigtsmæssigt. Det kræver opmærksomhed, før man kan lægge det væk og fokusere på patientens perspektiv,« siger Juliane Dinesen.

Med et ben i hvert deres speciale supplerer de to læger hinanden godt, siger de. Både når de udvikler nyt materiale, og når de er ude at undervise.

»Vi oplever, at uanset hvem og hvor vi underviser, så kan de fleste spejle sig i en af os. Jeg kommer med en sygehusbaggrund og Juliane fra praksis, og det viser helt praktisk, at den kommunikation, vi underviser i, fungerer bredt i meget forskellige sammenhænge,« siger Rikke Wesselhöft.

Mod til at turde det svære

Bag ambitionen om den gode patientkommunikation ligger der meget mere end tilfredshedsundersøgelser og et ønske om færre patientklager. Det skal også handle om arbejdsglæde, mener de to læger.

Blå bøger:

Juliane Dinesen, 47 år. Speciallæge i almen medicin. Bor i Sønderborg, hvor både hun og hendes mand Jesper arbejder som praktiserende læger. Sammen har de tre børn og to hunde.

Rikke Wesselhöft, 49 år. Næsten speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Er ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Sydjylland og som forskningslektor ved Syddansk Universitet. Bor i Odense sammen med sin mand, der er jurist. De har fire børn og en hund.

»God patientkommunikation er så vigtigt, fordi de samtaler, der giver os en god fornemmelse af at have lyttet til patienten og haft en frugtbar dialog selv i svære situationer, er dem, der forhindrer os i at brænde ud. Det er samtaler, der lader os op, så vi kan blive i faget,« siger Juliane Dinesen.

Når Rikke Wesselhöft og Juliane Dinesen underviser og laver undervisningsmateriale, er det med fokus på en god oplevelse for patienten, men det kræver også noget af den enkelte sundhedsprofessionelle. Gennem rollespil og øvelser med udgangspunkt i kursisternes egne cases, får de indblik i, hvordan deres kommunikation fungerer, og hvad de måske kan gøre anderledes.

»Det handler om at have mod i mødet med patienten, selv når det er en svær samtale, hvor patienten ikke er tilfreds,« siger Juliane Dinesen.

Hun forklarer, at selvom patienterne ikke nødvendigvis ved, hvad der er den rigtige behandling, så ved de, hvad der er et godt møde mellem mennesker. Det er derfor kommunikationen er så vigtig for patientens oplevelse af tilfredshed.

»Man kan nemt komme til at gå i forsvar, når man oplever, at andre er kritisk overfor én, så det er noget af det, vi træner rigtig meget med vores kursister. Som læger og andet sundhedspersonale skal vi fortsat kunne arbejde i den relation og nå frem til en fælles plan,« siger Rikke Wesselhöft.

Kommunikation er vigtig del af lægearbejdet

Det er svært at stoppe talestrømmen fra de to læger, for når den ene holder pause for at trække vejret, fortsætter den anden med at fortælle om undervisning af medicinstuderende, kommunikation rettet imod børn og deres forældre og alverdens andre kommunikationsprojekter.

»Vi er begge to læger, men bruger rigtig meget af vores energi og fritid på arbejdet med sundhedskommunikation særligt rettet mod patienter. Her er vores lægebaggrund en ressource, vi trækker på, men vi bliver også selv klogere, hver gang vi har været ude at undervise,« siger Juliane Dinesen.

Begge læger tager fritiden til hjælp, når de arbejder på større projekter – det er de nødt til. Men det er ikke noget offer, det er ren passion. For dem er kommunikation en lige så vigtig færdighed i lægelivet som at kunne identificere akutte medicinske tilstande.

»Projektet i Region Syddanmark er banebrydende, fordi alle får det samme sprog omkring kommunikation. Det vil føre til øget opmærksomhed på kommunikation som en fælles del af den kliniske hverdag, hvor det kan trænes igen og igen. Ét kursus, én bog eller ét semesters undervisning betyder ikke, at man er færdig med at udvikle sine kommunikative evner. Det er noget, der kræver vedvarende fokus,« siger Rikke Wesselhöft.

Med andre ord skal kommunikationen med patienter løbende have lige så stor opmærksomhed som andre perspektiver af den lægeuddannelse, der aldrig slutter.

»Og det er jo ikke anderledes end børnepsykiateren, der skal holde sig opdateret på angstområdet, eller forskeren der hele tiden søger ny viden. Det er færdigheder, vi skal træne og mestre, og det skal tages lige så alvorligt som al anden faglighed,« fastslår Rikke Wesselhöft.

Gode tips til bedre patientkommunikation:

1. Begynd med at forhandle en fælles dagsorden på plads, så du er sikker på, at I er enige om, hvad mødet skal handle om.

2. Vær nysgerrig på patienten, hvad er hans/hendes perspektiv?

3. Behandlerens perspektiv: Hvad bringer du ind i rummet?

4. Hold fokus på at opnå en fælles plan.

5. Vær ærlig og modig i din kommunikation og spørg ind, også til det, der kan være svært.

Læs også:

Mere end 10.000 sundhedsprofessionelle skal lære at kommunikere bedre med patienterne

Overlæge: »Kommunikation er noget af det sjoveste ved lægegerningen«