DNA-spor fører til sigtelse i gammel og uopklaret drabssag

En analyse foretaget af Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, har ført til anholdelse af en 53-årig mand, der i går, onsdag, blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 27 dage. Han nægter sig skyldig.

Han er blevet anholdt for drabet på 23-årige Hanne With, der i 1990 blev brutalt drabt i sin lejlighed. Drabssagen er gennem årene løbende blevet efterforsket, og i takt med udviklingen i DNA-teknologien har Københavns Politi især koncentreret sig om analyser af DNA-materiale, som er fundet på drabsofferets bukser, og med meget stor sandsynlighed stammer fra gerningsmanden, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Gennembrud takket være genetisk slægtsforskning

Politiet har fundet frem til den 53-årige mand ved hjælp af såkaldt slægtskabssøgning, hvor DNA-spor fra den formodede gerningsmand bliver sammenlignet med eksisterende materiale i politiets DNA-register.

Den sigtedes DNA er efter anholdelsen blevet analyseret af Retsgenetisk Afdeling, og resultatet viser, at sigtede ‘med stor sandsynlighed’ er ophavsmand til DNA-materialet på offerets tøj, oplyser Københavns Politi.

Metoden med slægtskabssøgning blev i april 2023 gjort muligt, da Folketinget på baggrund af et borgerforslag vedtog, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet. Det er første gang, politiet har sigtet en person på baggrund af slægtskabssøgning.

Sådan bruger politiet slægtsforskning

Når politiet bruger slægtsforskning, leder politiet efter nære familiemedlemmer i politiets DNA-register til den person, der har afsat DNA, i stedet for at søge efter en matchende profil.

Dermed kan politiet kun finde match med slægtninge, hvis slægtningene til den formodede gerningsmand allerede er i politiets DNA-register.

Personer er registrerede, hvis de er dømt eller inden for de seneste 10 år har været sigtet for en forbrydelse med en strafferamme på mindst halvandet års fængsel.

»Vi kan hjælpe politiet mere«

Marie-Louise Kampmann er retsgenetiker og ph.d. på Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, og har et indgående kendskab til genetisk slægtsforskning. Hun er begejstret for, at det retsgenetiske arbejde kan bruges til mere og være med til at opklare gamle sager.

Det er nyt for politiet, at de kan bruge genetisk slægtsforskning i deres efterforskning. Men er metoden ny for jer som retsgenetikere?

»Selve teknikken bag genetisk slægtsforskning er ikke ny, men vi har ikke gjort det før, da politiet først har fået mulighed for at benytte metoden for et år siden. Teknikken er den samme, som når vi laver DNA-profiler, så der er ikke noget banebrydende nyt i det for os.«

Hvad kommer det til at betyde for jeres arbejde fremover, at politiet kan bruge genetisk slægtsforskning?

»Politiet prioriterer, hvor mange prøver de vil have, men det forudsætter, at der er en vis mængde DNA, før man kan lave en god DNA-profil. Jeg synes, det er dejligt, både som retsgenetiker og borger, at vi kan hjælpe politiet mere.«

Hvornår er det relevant at bruge genetisk slægtsforskning?

»Politiet beslutter, om de vil bruge genetisk slægtsforskning i deres efterforskning. Den normale DNA-profil er et godt værktøj, men når der ikke er nogle mistænkte, kan man ty til den her efterforskningsmetode. Derfor er det heller ikke nødvendigvis et redskab, politiet vil bruge på nye sager, hvor der kan være vidner, overvågningskameraer osv. Men i gamle sager kan det være svært at bruge den slags materiale 34 år senere, så der kan genetisk slægtsforskning være interessant for politiet at bruge.«

Hvordan gør I trin for trin, når I får DNA fra politiet, som I skal lave en DNA-profil på?

»Som eksempel kan der på gerningsstedet være noget spyt på et bord, som politiet aftørrer med en vatpind og sender ind til os, hvorefter vi laver en profil på det. Vi tager det biologiske materiale af vatpinden. Herefter ødelægger vi cellerne, så vi åbner og kommer ind til DNA’ets kerne. Vi isolerer DNA’et ved at fjerne cellematerialet, så vi kun har DNA’et tilbage. Derefter kvantificerer vi det og ser hvor meget DNA, der er. Hvis der er tilstrækkeligt DNA til en DNA-profil, så laver vi en PCR, hvor vi amplificerer nogle bestemte regioner i det hu

mane genom, som er mellem generne. Vi kører dem på en særlig gel, så vi kan se, hvor lange fragmenterne er. Vi kigger på 24 forskellige steder og rapporterer tallene, og på den måde har vi lavet en DNA-profil.«

Hvor meget DNA kræver det at lave en god DNA-profil?

»Man skal bruge 10-15 celler, så det er jo meget lidt. Det svarer til, at nogle har rørt ved et bord, og så kan man lave en god DNA-profil på det.«

Hvor langt ud i slægten kan man gå for at finde et DNA-match?

»Når politiet leder efter et match i deres DNA-database, kigger de på nære slægtninge, som kan være en forælder, søskende eller barn. Det bliver svært at lave et match længere ude end første led, da man oftest deler mest DNA med nærmeste familie. Intet er sort og hvidt, så der kan muligvis være tilfælde, hvor man deler mere DNA med slægtninge længere ude, men som udgangspunkt kan vi finde match et til to led ude.«

Var det en stor dag for jer, da retsgenetikken kom i søgelyset i går?

»Det kan vi da godt lide, for det vi laver er vigtigt. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at en 34 år gammel sag kan blive genoptaget. Det er vigtigt for retsfølelsen, at man ikke nødvendigvis kan gå fri, selvom man har lavet noget for årtier siden. Jeg er vild med tanken om, at vores arbejde kan bruges til mere, og vi kan opdage flere efterforskningsmuligheder indenfor retsgenetikken nu og i fremtiden.«