Verdensklasse dansk hovedpineforsker modtager international pris og stort beløb til forskning

International Headache Society tildelte på oktobers næstsidste dag den årlige IHS Headache Science Award 2022 til den danske hovedpineforsker Faisal Mohammad Amin, der er overlæge ved Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet og klinisk lektor på Københavns Universitet.

Der er i dag ingen tvivl om, at migræne er en neurologisk hjernesygdom, og det har vores forskning været med til at etablere

Faisal Mohammad Amin, overlæge, Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet

Den prestigefyldte pris tildeles forskere midt i karrieren, men det til trods har Faisal Mohammad Amin en tung forskningskarriere bag sig, ligesom han stadig har mange gode års forskning i sig endnu.

I anledningen af tildelingen af prisen har Dagens Medicin taget en snak med den verdensberømte danske hovedpineforsker om hans stolteste øjeblikke i karrieren, og hvad de næste mange år gerne skal udmønte sig i.

»Meget af min forskning har gået på at undersøge migrænehjernen under anfald og identificere anfaldets fingeraftryk. Der var i mange år en misopfattelse af, at migræne er en usynlig sygdom med et psykisk udgangspunkt, men det har vi været med til at dementere. Der er i dag ingen tvivl om, at migræne er en neurologisk hjernesygdom, og det har vores forskning været med til at etablere,« fortæller Faisal Mohammad Amin.

Faisal Mohammad Amin modtog desuden i midten af november 4,82 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at undersøge, hvordan hjernen ser ud lige før, under og efter et migræneanfald.

Etablerede migræne som fysisk sygdom

Faisal Mohammad Amins forskning er centreret om to hovedemner, hvoraf det første er at studere migrænehjernen med MR-skanninger under anfald.

I 2013 publicerede han sammen med sine kolleger en artikel i Lancet Neurology, hvori forskerne kunne vise, at blodkarrene i hjernen udvider sig under et migræneanfald i den side af hjernen, hvor patienten oplever hovedpinen.

Forskerne kunne også vise, at det ikke er en medfødt tilstand, men noget, der sker under selve migræneanfaldet.

»Det var en stor sejr, for her kunne vi for første gang vise sort på hvidt, at der sker noget fysisk i hjernen under et migræneanfald, og at det altså ikke er psykisk, sådan som mange ellers troede indtil da,« forklarer Faisal Mohammad Amin.

Sidenhen har Faisal Mohammad Amin været en ledende skikkelse i forskning, der har vist, at der under migræneanfald sker ændringer i nervebanerne i hjernen. Han har også været en drivende kraft i at afvise, at der hos patienter med migræne er en utæthed i blod-hjerne-barrieren.

»Alt sammen handler om at forstå, hvad der sker i hjernen under selve migræneanfaldet, og hvad der ikke sker. Vi har vist, at hjernen og hjernens aktivitet bliver påvirket under migræneanfald, men at blod-hjerne-barrieren samtidig forbliver intakt. Smerten ved migræneanfald er formentlig resultatet af noget ballade, som blodkarrene eller nervefibrene omkring blodkarrene laver, og derfor gør det ondt. Den erkendelse har været med til at etablere migræne som en fysisk og ikke psykisk sygdom,« siger Faisal Mohammad Amin.

Skal studere migræne under menstruation

I det nye studie, som Faisal Mohammad Amin netop har fået bevilling til, skal forskeren undersøge, hvad der sker i hjernen under et migræneanfald blandt kvinder med menstruations-relateret migræne.

Helt konkret bliver forsøgsdeltagere inviteret til en MR-skanning af hjernen fem dage i træk, fra to dage før første forventede blødningsdag til to dage efter. På den måde håber forskeren at kunne følge et migræneanfalds udvikling fra tidlig start til slut.

I studiet deltager også en rask kontrolgruppe, som ikke får migræneanfald i forbindelse med menstruation.

»Ingen har tidligere skannet hjerner under menstruation på denne måde og med dette formål. Ved hjælp af MR-skanningen kan vi følge både hjernens aktivitet og blodkarrene og måske få svar på, hvad der starter et migræneanfald. Er det hjernens aktivitet, der ændrer sig og fremprovokerer smerterne, eller er det blodkarrene, der bliver sensitive og giver smerter? Det ved vi ikke, men det gør den her forskning os forhåbentlig klogere på,« siger han.

Database kvalitetssikrer migrænebehandling

Den anden del af forskerens karriere har været centrereret omkring etableringen af en database for behandling med CGRP-antistoffer til personer med migræne.

For mig vil mine næste ti års forskning dreje sig om at kvalitetssikre de behandlinger, som vi har til rådighed, og også identificere, hvordan vi kan personliggøre dem

Faisal Mohammad Amin, overlæge, Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet

Databasen er den eneste af sin slags til systematisk at indsamle patientinformationer med det formål at finde ud af, hvordan lægemidlerne virker på patienter, hvem de virker på, og hvem de ikke virker på.

Med databasen har forskerne på Dansk Hovedpinecenter blandt andet vist, at personer, der ikke bliver behandlet med gruppen af lægemidler, betaler omkring 1.000 kr. mere om måneden i alternative behandlinger sammenlignet med personer, der bliver behandlet med lægemidlerne.

Resultater fra databasen har også vist, at CGRP-antistofferne formentlig virker bedre i den virkelige verden sammenlignet med i de forsøg, som har ligget til grund for godkendelsen af dem.

»Med databasen kan vi kvalitetssikre behandlingen, og vi har også studier på vej, som undersøger, hvordan behandling med CGRP-antistofferne påvirker folks fysiske aktivitet. Det er første gang, at der kan laves den slags systematiske undersøgelser af effekten af et lægemiddel på en patientgruppe af personer med migræne,« siger Faisal Mohammad Amin.

Næste årti skal gå med at styrke behandlingen af migræne

Prisen fra International Headache Society tildeles en forsker midt i sin karriere, og når Faisal Mohammad Amin kigger frem i tiden, håber han på, at hans forskning de kommende år vil være med til at etablere, hvad der sker i hjernen, når et migræneanfald er i gang.

Han vil også vide, hvad der sker af forandringer i hjernen, op til at patienterne får anfald.

»Sigtet er at identificere en objektiv markør for anfald og bruge den markør til at kunne forudsige behandlingseffekt,« forklarer Faisal Mohammad Amin.

Derudover vil den danske hovedpineforsker også gerne udvide databasen for behandling med CGRP-antistoffer til også at inkludere andre former for behandling.

»For mig vil mine næste ti års forskning dreje sig om at kvalitetssikre de behandlinger, som vi har til rådighed, og også identificere, hvordan vi kan personliggøre dem, så vi behandler patienter med lægemidler, der rent faktisk virker første gang, så patienterne ikke skal prøve det ene lægemiddel efter det andet uden effekt for at finde frem til et, der virker,« siger Faisal Mohammad Amin.