Vacciner mod virus kan måske beskytte mod udvikling af sklerose

Et nyt studie i Science tegner den indtil videre stærkeste sammenhæng mellem en infektion med Epstein-Barr-virus og risikoen for at udvikle multipel sklerose.

I dag er der rimelig god evidens for, at en infektion med Epstein-Barr-virus eller at have haft kyssesyge er risikofaktorer for at udvikle multipel sklerose

Finn Sellebjerg, overlæge og professor, Dansk Multipel Sclerose Center

I studiet har forskere indhentet data på mere end 10 mio. unge amerikanere fra den amerikanske hær, der i forbindelse med screening for HIV har afleveret to årlige blodprøver.

Blandt de 10 mio. unge udviklede 955 senere hen multipel sklerose, og forskerne fandt, at risikoen for at udvikle sygdommen var 32 gange forhøjet efter smitte med Epstein-Barr-virus, som også er den virus, der forårsager kyssesyge.

Samtidig viser studiet, at smitte med en hvilken som helst anden virus ikke øgede risikoen for at udvikle multipel sklerose.

Forskerne bag studiet kommer fra Harvard T.H. Chan, og i en pressemeddelelse på universitets hjemmeside fortæller de, at konklusionen må være, at Epstein-Barr-virus formentlig er den ledende årsag til udvikling af multipel sklerose.

»Hypotesen vedrørende en sammenhæng mellem Epstein-Barr-Virus og multipel sklerose har været undersøgt af vores gruppe og andre i mange år, men dette er det første studie til at komme med overbevisende beviser på en sammenhæng. Dette er et stort skridt, fordi det antyder, at de fleste tilfælde af multipel sklerose kan undgås ved at stoppe en infektion med Epstein-Barr-virus, samt at målrettet behandling mod Epstein-Barr-virus kan lede til udvikling af en kur mod multipel sklerose,« siger professor Alberto Ascherio.

Danskere var først til at foreslå sammenhæng

Faktisk var danske forskere blandt de første til at pege på en sammenhæng mellem en infektion med Epstein-Barr-virus og udvikling af multipel sklerose. På den måde er forskningsresultatet en gammel nyhed, men overlæge og professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg mener alligevel, at det er interessant.

Det har formentlig ingen relevans for personer, der i dag har fået en diagnose med multipel sklerose, men det kan det få i fremtiden.

»Beviserne har de seneste år hobet sig op, så der i dag er rimelig god evidens for, at en infektion med Epstein-Barr-virus eller at have haft kyssesyge, som også skyldes en infektion med Epstein-Barr-virus, er risikofaktorer for at udvikle multipel sklerose. Man har dog i mange år diskuteret, om personer, der er modtagelige over for smitte med Epstein-Barr-virus, ikke også bare er mere modtagelige over for at udvikle multipel sklerose. Det, mener jeg, at forskerne afviser i det nye studie, idet de har testet, om nogen som helst anden virus også er forbundet med risiko for udvikling af multipel sklerose,« siger Finn Sellebjerg.

Vaccineproducenter er i gang

Finn Sellebjerg mener, at studiet er kraftigt med til at understøtte den teori, at hvis man kan fjerne Epstein-Barr-virus, kan man også forhindre langt de fleste tilfælde af multipel sklerose.

Behandling af multipel sklerose består i dag af en eliminering af kroppens B-celler, der blandt andet fungerer som reservoir for Epstein-Barr-virus. Flere ting peger altså i sammen retning.

Der vil være mange gavnlige effekter af en vaccine mod Epstein-Barr-virus, selvom den store gevinst selvfølgelig vil være, hvis vaccinen kan sikre, at folk ikke længere udvikler multipel sklerose

Finn Sellebjerg, overlæge og professor, Dansk Multipel Sclerose Center

Den danske overlæge forestiller sig en fremtid, hvor man eksempelvis kan vaccinere børn i risiko for at udvikle multipel sklerose på grund af familie med sygdommen. Man kan også vaccinere bredt i den danske befolkning som en del af børnevaccinationsprogrammet.

En tredje mulighed er at udvikle antivirale behandlinger, der eliminerer virus, efter den er kommet ind i kroppen. Her er det så spørgsmålet, om alene smitten er med til at øge risikoen for udvikling af multipel sklerose, eller om virus skal være i kroppen i længere tid. Her kan man ifølge Finn Sellebjerg forestille sig begge dele.

Netop når det kommer til udvikling af en mulig vaccine mod Epstein-Barr-virus, fortæller Finn Sellebjerg, at han for nylig så et blogindlæg fra en engelsk kollega, der skrev, at den tyske vaccineproducent BioNTech, som nok er mest kendt for i samarbejde med Pfizer at have udviklet verdens mest benyttede COVID-19-vaccine, er i færd med at udvikle netop en vaccine mod Epstein-Barr-virus. Det samme gør Moderna, som her i januar har sat gang i et klinisk fase 1-forsøg.

»Spørgsmålet er så, om sådan en vaccine er effektiv nok til, at man kun skal have ét vaccinestik i barndommen for at være beskyttet resten af livet? Det går jo ikke, hvis folk skal vaccineres hvert halve år, sådan som vi ser det med COVID-19-vaccinerne,« siger han.

Vacciner kan afhjælpe forskellige sygdomme

Skulle det lykkes BioNTech, Moderna eller andre lægemiddelproducenter at udvikle en vaccine med langvarig effekt mod Epstein-Barr-Virus, er perspektiverne dog også store.

Selvom Finn Sellebjerg ikke tror på, at man vil se en effekt i hans levetid, fordi multipel sklerose udvikler sig over rigtig mange år, så tror han på en fremtid, hvor kun ganske få mennesker udvikler sygdommen, fordi mange vil være vaccineret mod Epstein-Barr-virus.

Hvis det altså viser sig, at der er den sammenhæng, som forskerne fra Harvard har fundet indikationer på.

I det hele taget kan verden få gavn af en vaccine eller behandling mod Epstein-Barr-virus, da multipel sklerose ikke er den eneste sygdom, som er forbundet med smitten.

»Kyssesyge er jo også en meget alvorlig sygdom, som nogle unge mennesker døjer med i halve eller hele år og derfor misser store dele af deres uddannelse. Kyssesyge vil jo også forsvinde, hvis man kan vaccinere mod Epstein-Barr-virus. Derudover er virus også forbundet med risikoen for sjældne lymfomer. Der vil være mange gavnlige effekter af en vaccine mod Epstein-Barr-virus, selvom den store gevinst selvfølgelig vil være, hvis vaccinen kan sikre, at folk ikke længere udvikler multipel sklerose,« siger Finn Sellebjerg.