Succes med ny ordning til vurdering af børn med apopleksi

Selvom man normalt forbinder blodpropper og hjerneblødninger med sygdom hos voksne, kan også børn blive ramt. Hvert år bliver mellem 30 og 60 danske børn således ramt af en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi).

Børnelæger er sjældent vant til akut behandling af børn med blodprop eller blødninger i hjernen, men det er neurologer

Julie Brix Bindslev, forsker, Rigshospitalet

Blodpropper i hjernen hos børn kan opstå på baggrund af underliggende sygdomme som hjertemisdannelser, men også hos i øvrigt raske børn, der pådrager sig en rift på indersiden af halskarrene i forbindelse med et traume mod hoved eller nakke.

Det er essentielt, at børn med blodprop eller blødning i hjernen bliver hurtigt diagnosticeret, men vi har i Danmark ikke haft et system til akut vurdering af børn med symptomer på dette.

Det ændrede sig i 2017, hvor der i Østdanmark blev taget initiativ til en ny ordning, der havde som formål at sikre hurtig diagnostisk og efterfølgende behandling af børn med formodet apopleksi.

Et nyt studie viser, hvordan det går med ordningen, og hvad der bliver identificeret af børn med blodprop eller blødninger i hjernen samt børn med alle mulige andre neurologiske sygdomme.

»Der har førhen manglet en systematisk overregional ordning til akut og centraliseret vurdering af børn med formodet apopleksi. Det har vi i Østdanmark haft siden 2017, og vores evaluering af ordningen viser, at den virker efter hensigten,« fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, ph.d.-studerende Julie Brix Bindslev fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet.

Forskningen, der har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, Elsass Fonden og Institut for Klinisk Medicin, er for nylig blevet offentliggjort i European Stroke Journal.

Ordningen er udviklet i et samarbejde mellem ambulancetjenesten, neurologer, neuroradiologer, børnelæger, anæstesilæger og neurokirurger på Rigshospitalet.

Hurtig reaktion ved mistanke om apopleksi hos et barn

Første skridt i ordningens protokol er en opringning til en speciallæge i neurologi (EVT-vagten) på Rigshospitalet.

Opkaldene kan komme fra skadestue- eller børnelæger, ambulancepersonale og akutlæger, som er blandt de første til at mistænke blodprop eller blødning i hjernen hos et barn.

EVT-vagten vurderer med det samme, om barnets symptomer indikerer apopleksi, og om akut behandling er en mulighed. Er det tilfældet, bliver barnet akut modtaget af EVT-vagten, en børnelæge og en anæstesilæge på Rigshospitalet.

Hvis første undersøgelse ikke fjerner mistanken om blodprop eller blødning i hjernen, bliver barnet med det samme CT- eller MR-skannet.

Viser det sig, at barnet har en blodprop i hjernen, kan barnet i nogle tilfælde behandles med blodpropopløsende medicin (trombolyse), hvis sygdomsdebuten har været inden for 4,5 timer. I tilfælde af sygdomsdebut inden for 24 timer kan barnet i nogle tilfælde behandles med endovaskulær terapi, hvor blodproppen fjernes ved hjælp af et kateter gennem lysken.

»Styrken i ordningen er det tværfaglige samarbejde. Børnelæger er sjældent vant til akut behandling af børn med blodprop eller blødninger i hjernen, men det er neurologer. Samarbejdet drager fordel af kompetencer på tværs af specialerne, hvilket er nøglen til succes, når et barn bliver ramt af apopleksi,« forklarer Julie Brix Bindslev.

Identificerede det forventede antal børn med apopleksi

I evalueringen af ordningen undersøgte forskerne henvisninger til ordningen i perioden fra januar 2020 til december 2021.

Det viser, at ordningen ikke bare gavner børn med apopleksi, men også børn med en række andre tilstande, der kan ligne apopleksi

Julie Brix Bindslev, forsker, Rigshospitalet

På baggrund af tidligere undersøgelser estimerede forskerne, at 12 børn i Østdanmark ville blive ramt af en blodprop eller blødning i hjernen i løbet af perioden. Estimatet holdt forskerne op mod det faktiske antal børn, der blev henvist gennem ordningen.

166 gange blev der i perioden ringet til EVT-vagten, og i 15 tilfælde var der tale om en blodprop eller blødning i hjernen. 10 børn havde en blodprop i hjernen, og to børn blev behandlet med trombolyse og endovaskulær terapi.

Julie Brix Bindslev forklarer, at det var forventeligt, at størstedelen af kontakterne til EVT-vagten omhandlede børn med andre tilstande end apopleksi.

»Det store antal henvendelser kan ses som et udtryk for behov for denne nye ordning, fordi hverken akutlæger, ambulancereddere, skadestuelæger eller børnelæger ønsker at overse et barn med apopleksi. Ydermere kan det i det akutte forløb være vanskeligt at skelne apopleksi fra andre akutte neurologiske tilstande hos børn,« siger hun.

Ud over de 15 børn med blodprop eller blødning i hjernen blev 20 pct. af de 166 omhandlende børn diagnosticeret med andre alvorlige neurologiske lidelser som hjernetumorer, multiple sklerose, infektioner i nervesystemet og epileptiske anfald.

»Det viser, at ordningen ikke bare gavner børn med apopleksi, men også børn med en række andre tilstande, der kan ligne apopleksi,« siger Julie Brix Bindslev.

Hun forklarer, at selvom ordningen har været implementeret siden 2017, bliver den fortsat videreudviklet. Erfaringerne fra det nye studie skal indgå i den videre udvikling.

»En del patientforløb gør os klogere på, hvordan ordningen skal tilpasses. Samtidig bliver det tværfaglige samarbejde udviklet til også at omfatte dagene efter en blodprop for på den måde at give børnene de bedste forudsætninger for at komme videre i livet med så få mén som muligt,« siger Julie Brix Bindslev.