Studie kortlægger nye måder, migræneanfald bliver udløst på

Migræne er en invaliderende sygdom, som på verdensplan påvirker mere end en milliard mennesker. Og det er ikke alle, som bliver hjulpet af medicin.

Vi kan ikke selv udvikle medicin. Men måske kan vores opdagelse bruges til at skabe interesse og stimulere processen til at udvikle ny medicin

Messoud Ashina, professor i klinisk neurologi, Dansk Hovedpine Center

Nu har et studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Brain, kortlagt nye biologiske mekanismer og processer bag et migræneanfald. Det kan måske bane vejen for ny og mere effektiv medicin.

Det fortæller Messoud Ashina, der er professor i klinisk neurologi på Dansk Hovedpine Center ved Rigshospitalet og seniorforfatter til studiet.

»Vi hjælper rigtig mange, men der er fortsat patienter, som slet ikke har nogen effekt af migrænemedicin. Så der er stadig behov for forebyggende og ny medicin.«

»Vi kan ikke selv udvikle medicin. Men måske kan vores opdagelse bruges til at skabe interesse og stimulere processen til at udvikle ny medicin,« siger Messoud Ashina.

Fremprovokerer anfald

For at blive klogere på mekanismerne bag migræne fremprovokerede Messoud Ashina og hans kolleger bevidst et anfald hos forsøgspersonerne i studiet.

I alt deltog 75 personer, som lider af migræne. Deltagerne var i gennemsnit 33,4 år gamle og havde gennemsnitligt migræne 7,2 dage om måneden.

Cirka halvdelen af deltagerne fik lægemidlet erenumab, mens den anden halvdel fik et placebo. Bagefter fik de et middel, som udløser migræneanfald.

Migræne

I Danmark er det estimeret, at en ud af ti voksne har migræne i løbet af et år. Migræne forekommer hyppigst i aldersgruppen 35 til 39 år.

Sygdommen rammer oftere kvinder. I løbet af livet vil en ud af fire kvinder få migræne. Knap tre kvinder vil have migræne, når en mand har migræne.

Migræne er dyrt for samfundet. Det er estimeret, at lidelsen årligt koster 1,2 milliarder kroner i tabt produktion. I behandling koster migræne hvert år 420 millioner kroner.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

Erenumab går ind i hjernen og blokerer signalstoffet calcitonin gen-relateret peptid forkortet CGRP.

Det er tidligere vist, at CGRP øger niveauet af et andet signalstof, der hedder cyklisk adenosinmonofosfat eller cAMP, og dermed formentlig udløser migræneanfald.

Erenumab og andre lægemidler, som blokerer CGRP, er de nyeste lægemidler på markedet til at behandle migræneanfald.

I det nye studie viser forskerne, at selvom CGRP bliver blokeret, så kan niveauet af cAMP stadig stige. Med andre ord er det ikke alene CGRP-signalstoffet, som kan øge cAMP og dermed udløse et anfald.

»Selv med en meget effektiv medicin, erenumab, var vi ikke i stand til at forhindre, at migræneanfaldet blev sat i gang,« siger Messoud Ashina og fortsætter:

»Det kan måske være med til at forklare, hvorfor det ikke er alle patienter, som får den optimale effekt eller responderer på den medicinske behandling, vi bruger nu.«

Mere kompleks sygdom

Resultaterne understreger, at migræne er en kompleks sygdom, der også er afhængig af intracellulære mekanismer, som når niveauet af cAMP stiger.

Det er også en af de pointer, som Messoud Ashina fremhæver og tager med sig fra studiet og dets resultater.

»Det er en meget interessant opdagelse, som fortæller flere vigtige ting: At den model, som vi bruger til at fremprovokere og studere migræne, er ret unik og fungerer.«

»Migræne er en meget mere kompleks sygdom, end vi troede. Den er ikke bare afhængig af ét signalstof. Vores studie viser, at der er intracellulære mekanismer, der er meget vigtige i sygdommen,« siger Messoud Ashina.

Han påpeger, at der stadig er brug for at forske mere i cAMP for at kunne forstå signalstoffets præcise rolle i migræneanfald samt for at kunne identificere nye potentielle mål for lægemidler.