Stort danskledet internationalt studie: Ældre er oversete inden for migræneforskning

Migræne har en klar kobling til køn og alder.

Sygdommen, der rammer kvinder oftere end mænd, starter typisk omkring puberteten, og så fortager den sig med alderen, indtil den for mange kvinder helt forsvinder efter overgangsalderen.

Selvom denne sammenhæng har været kendt længe, mangler forskere stadig at forstå den bagvedliggende årsag. Det skyldes blandt andet, at der faktisk ikke forskes særligt meget i migræne blandt ældre, ligesom de også er ekskluderet i kliniske forsøg med nye lægemidler.

Derfor kommer danske forskere nu også med et opråb om, at der skal mere fokus på forskning i ældre med migræne og behandling af ældre med migræne.

Det gør forskerne i en stor artikel i Lancet Neurology, hvor de netop peger på, hvor der er mangler i forskningen i migræne blandt ældre, og hvordan det har betydning for behandlingen i klinikken.

»Det handler om, at vi med dette studie ville undersøge, hvad vi egentlig ved om ældre med migræne, og hvor vi mangler viden i forhold til både patofysiologien bag migræne og behandling af migræne blandt ældre. Vi kan se, at der er nogle store huller, som vi har behov for at få fyldt ud,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Messoud Ashina fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet og leder af Nationalt Videncenter for Hovedpine.

Ældre med migræne har anderledes profil

I studiet i Lancet Neurology har de danske forskere gennemgået den tilgængelige videnskabelige litteratur på området og peger på en række faktorer, som gør behandlingen af ældre med migræne mere kompleks end blandt yngre patienter.

For det første er gruppen af ældre med migræne forskellig fra gruppen af yngre med migræne:

• Personer med episodisk migræne oplever ofte, at tilstanden forbedres med alderen. Hos nogle forsvinder migrænen helt. Personer med kronisk migræne vedbliver ofte med at have migræne.

• Med alderen bliver smerteintensiteten ofte mindre, men til gengæld kommer der hyppigere anfald. Ældre med migræne oplever oftere end yngre patienter migræne med aura, og de oplever også oftere aura uden hovedpine.

• 25 pct. har oplevet deres første migræneanfald, efter de er fyldt 35 år.

• Andelen af danskere i alderen 60 til 69 år med migræne er syv pct., men det tal falder til fire pct. for dem over 70 år.

Ydermere peger forskerne på, at behandling og diagnostisk af ældre med migræne bliver mere kompleks af, at mange ældre med migræne har mere diffuse og afvigende symptomer.

Det kan blandt andet dreje sig om, at migrænen bliver fulgt af autonome symptomer som ansigtsrødmen og hjertebanken, hvilket ikke normalt er en del af symptombilledet ved migræne.

Ældre med migræne oplever også oftere dobbeltsidet hovedpine, hvor yngre med migræne hyppigst har halvsides hovedpine.

Alderen spiller også ind i forhold til den medicinske behandling af migræne. Ældre opnår oftere et ringere respons på triptaner.

Endelig har ældre oftere flere komorbiditeter, som de modtager anden medicinsk behandling for, for eksempel hjertelidelser. Det begrænser mulighederne i behandlingen af migræne, da nogle typer hjertemedicin ikke må tages i kombination med migrænemedicin.

»Alt sammen understreger, hvorfor der er behov for mere viden om, hvad der særligt karakteriserer ældre med migræne, så de kan modtage den bedst mulige behandling, og så vi kan forstå, hvad der sker med sygdomsbilledet med alderen, og hvad de bagvedliggende mekanismer er. Det vil gøre os i stand til at forstå forskellen mellem det at have migræne som ung og som ældre, og hvorfor nogle ældre oplever ét sygdomsbillede, mens andre ældre oplever et andet,« forklarer Messoud Ashina.

Mangel på lægemiddelforsøg med ældre med migræne

Studiet peger også på et stort behov for bedre forståelse af medicinsk behandling af ældre med migræne.

Indledningsvist er det ifølge Messoud Ashina problematisk, at ældre ekskluderes fra kliniske forsøg med ny medicin til behandling af migræne.

Ældre med migræne bliver blandt andet frasorteret på baggrund af de forandringer i hovedpinemønster, anfaldsintensitet og symptomer, som kendetegner migræne hos ældre, og at ældre oftere har flere andre sygdomme, som de modtager medicinsk behandling for.

»I klinikken rejser det spørgsmålet, om disse lægemidler er sikre at give til ældre, der ofte har flere sygdomme og derfor også ofte er i behandling med lægemidler til for eksempel af sænke kolesteroltallet eller blodtrykket. Er det okay at give disse patienter medicinen, når de samtidig har komorbiditeter, og kan der opstå lægemiddelinteraktioner? Vi ved det ikke med sikkerhed,« siger Messoud Ashina.

Ydermere kan det ændrede mønster med hyppigere migræneanfald lede til et øget forbrug af smertestillende medicin eller triptaner.

Læg dertil, at ældre ofte har behov for at tage smertestillende medicin for andre smertetilstande end hovedpine.

Risikoen for medicinoverforbrugshovedpine er en stor udfordring for personer med migræne, og det problem kan potentielt set være større hos ældre.

»Vi har mindre viden om medicinsk behandling af ældre med migræne end ved behandling af yngre med migræne. Det stiller større krav til klinikerne, der ikke kan læne sig op ad kliniske studier, når de skal behandle ældre med migræne og overveje mulig effekt og eventuelle bivirkninger. På dette område bør praksis laves om, så ældre i meget højere grad bliver inkluderet i kliniske studier, når der skal afprøves ny medicin,« siger Messoud Ashina.

Brug for kortlægning af faktorer bag ændring i migrænestatus

Endelig peger studiet også på, at der skal laves mere forskning i årsagen til, at migræne forsvinder hos mange ældre med tilstanden.

Der kan være flere forklaringer på dette fænomen, hvoraf blandt andet blodkarrenes stivhed eller ændringer i forhold omkring hjernen og nerverne kan spille en rolle.

Ændringer i hormonbalancen hos kvinder i overgangsalderen kan også være en af årsagerne til, at mange oplever bedring i symptomerne på migræne på dette tidspunkt, selvom ikke alle oplever det.

Mere forskning i årsagssammenhænge kan også pege på nye mål for behandling af migræne i alle aldersgrupper.

»Vi har en ufuldstændig forståelse af migræne hos ældre, og med dette studie har vi peget på, hvor vi mangler viden. Ved at opnå denne viden kan det også lede til en fantastisk mulighed for at udvikle nye og bedre lægemidler. Ældre udgør fortsat en betydelig del af gruppen af personer med migræne, og det er vigtigt, at vi har lige så meget fokus på denne gruppe patienter i vores forskning og lægemiddelafprøvning, som vi har på yngre patienter med migræne,« siger Messoud Ashina.