Stigning i antallet af for tidligt fødte med CP

Gennem årtier er forekomsten af cerebral parese kun gået én vej i Danmark, og det er nedad.

Årsagerne er mange, men den gode udvikling er blandt andet resultatet af bedre neonatalbehandling og sundere fødsler med færre komplikationer.

En af risikofaktorerne for at få cerebral parese er nemlig at være født for tidligt.

Nu viser et nyt dansk studie offentliggjort i Developmental Medicine and Child Neurology, at når det gælder netop de for tidligt fødte børn, er den positive tendens fra de seneste mange årtier vendt, så der siden 2001 faktisk er blevet født forholdsvist flere børn med cerebral parese i denne gruppe.

Ser vi en yderligere stigning herfra, er der måske behov for at identificere årsagen og gøre noget anderledes

Christina Høi-Hansen, professor og overlæge, Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Afdeling for Børn og Unge ved Neuropædiatrisk Afsnit, Rigshospitalet

Ifølge en af forskerne bag forskningsresultatet er forekomsten af cerebral parese stadig ikke bekymrende og overstiger ikke det, som findes i andre lande, men det er et område, der er vigtigt at holde øje med.

»Det er stadig små tal, men vi skal være opmærksomme på stigningen og tænke over, hvad der har ændret sig. Ser vi en yderligere stigning herfra, er der måske behov for at identificere årsagen og gøre noget anderledes,« fortæller professor og overlæge Christina Høi-Hansen fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Afdeling for Børn og Unge ved Neuropædiatrisk Afsnit på Rigshospitalet.

Forekomst er faldet gennem 50 år

I studiet har forskerne undersøgt forekomsten af børn født med cerebral parese i Danmark i perioden fra 1997 til 2013.

Forskerne har undersøgt for tidligt fødte børn, fordi netop for tidlig fødsel markant øger risikoen for at udvikle cerebral parese.

Christina Høi-Hansen fortæller, at mange forskellige faktorer kan spille ind i udviklingen af cerebral parese, blandt andet påvirkning under graviditeten på grund af for eksempel sygdom hos mor eller iltmangel under fødslen.

Cerebral parese kan også have en genetisk komponent eller kan være resultatet af blødninger hos barnet eller blodpropper, kramper eller infektioner.

Da cerebral parese er et livslangt handicap, der kan manifestere sig med milde til alvorlige symptomer som udfordringer af motorisk og kognitiv karakter, påvirket tale, syn eller epilepsi, har danske forskere de seneste 50 år holdt øje med udvikling af sygdommen herhjemme.

Det nye studie er det seneste i den række af studier og det første til at vise en stigning i forekomsten af cerebral parese blandt for tidligt fødte.

»Indenfor de seneste 25 år er der sket meget med graviditeter og behandling af nyfødte børn. Mødrene er ældre, flere får fertilitetsbehandling, ligesom flere gravide har højt BMI, diabetes eller andre kroniske sygdomme. Intensiv terapi af de sygeste børn er blevet mere effektiv, og overlevelsen blandt for tidligt fødte børn er øget, hvilket alt sammen kan have betydning for forekomsten af cerebral parese,« siger Christina Høi-Hansen.

1,2 pct. af for tidligt fødte udviklede CP

70.876 for tidligt fødte børn er indgået i studiet.

De blev enten født for tidligt (før 37. graviditetsuge), meget for tidligt (mellem 28. og 31. graviditetsuge) eller ekstremt for tidligt (før 28. graviditetsuge).

Forskerne sammenlignede forekomsten af cerebral parese i de forskellige grupper fra år til år og fandt, at forekomsten af tilstanden var begyndt at stige fra år 2001 og frem til studiets afslutning i 2013.

Denne stigning blev især båret af en øget forekomst hos de meget for tidligt fødte.

Det kan være, at der er nogle risici, som vi kan reducere. Hjernen er et af børnenes vigtigste organer, og udvikler et barn først cerebral parese, forsvinder sygdommen ikke igen

Christina Høi-Hansen, professor og overlæge, Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Afdeling for Børn og Unge ved Neuropædiatrisk Afsnit, Rigshospitalet

Blandt alle danske børn (herunder børn født til termin) var forekomsten af cerebral parese 0,2 pct. Blandt børn født for tidligt var forekomsten 1,2 pct., men stigende med 2,8 pct. pr. år fra 2001.

I tillæg fandt forskerne, at der i perioden havde været flere risikograviditeter, altså graviditeter med mødre med kronisk sygdom, svær overvægt eller behov for hjælp til svangerskab.

Flere af de for tidligt fødte blev indlagt på neonatalafdelingen, og flere blev behandlet med respirator.

Forskerne fandt dog også, at overlevelsen for alle grupper af for tidligt fødte børn var steget gennem perioden. Ligesom forekomsten af cerebral parese var steget mest i gruppen af meget for tidligt fødte børn, var overlevelsen også steget mest i denne gruppe.

Forekomsten af cerebral parese i Danmark er ikke højere end i vores nabolande.

»Det er meget positivt, at overlevelsen er steget, men vi skal være opmærksomme på, at der fødes flere børn, som udvikler cerebral parese, selvom tallene ikke i denne opgørelse er bekymrende. Vi kan se, at der er kommet mere livsbevarende behandling ind på neonatalafdelingerne til de mest syge nyfødte, og den stigende forekomst af cerebral parese kan have noget med det at gøre.« siger Christina Høi-Hansen.

Måske behov for særligt fokus

Christina Høi-Hansen er generelt positiv over for de resultater, der er kommet ud af undersøgelsen, men vil gerne se, hvordan tallene ser ud tættere på i dag.

Er det stadig sådan, at flere børn udvikler cerebral parese, kan det være nødvendigt at se på, om det er muligt at optimere behandlingen yderligere, hvis altså den kan kobles til den øgede risiko for cerebral parese.

Denne undersøgelse er forskerne i færd med at lave.

»Det kan være, at vi skal være særligt opmærksomme på nogle grupper af gravide kvinder med kroniske sygdomme eller på særlige elementer i behandlingen af nyfødte børn. Det kan være, at der er nogle risici, som vi kan reducere. Hjernen er et af børnenes vigtigste organer, og udvikler et barn først cerebral parese, forsvinder sygdommen ikke igen,« siger Christina Høi-Hansen.