Rapport: Nikotinbrug hos børn og unge kan give permanente skader på hjernen

Udvalget af nikotinprodukter er eksploderet. Det er ikke længere et spørgsmål om at dufte efter cigaretrøg, hvis du vil finde ud af, om din teenager har fået smag for nikotin, for over de sidste 10-15 år er der kommet mange nye produkter til, og børn og unge kan vælge imellem bl.a. nikotinposer, tyggetobak, snus, e-cigaretter og opvarmet tobak.

De alternative nikotinprodukter til cigaretter har vundet stort indpas, også blandt børn og unge, og det er der grund til at være bekymret over, konkluderer Vidensråd for Forebyggelse i en ny rapport:

»Når børn og unge bruger nikotin, altså cigaretter eller andre nikotinholdige produkter, kan det skabe permanente forandringer i deres hjerne. Det kan føre til, at de, resten af livet, risikerer at blive afhængige af både cigaretter og andre nikotinprodukter, men også af rusmidler i almindelighed,« siger Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin i en pressemeddelelse.

Han er medlem af Vidensråd for Forebyggelse og forperson i arbejdsgruppen bag rapporten “Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse”.

Nikotinbrug hos børn og unge kan føre til koncentrationsbesvær, øget risiko for at udvikle angst, depression og stress og en dårligere evne til at regulere følelser og impulsivitet. Rapporten peger også på, at brug af nikotinprodukter kan have flere andre skadevirkninger på de unge, som eksempelvis øget risiko for hjerte-karsygdomme og fosterskader ved nikotinbrug i graviditeten.

Der mangler oplysning

Vidensråd for Forebyggelse har i mange år arbejdet med forebyggelse af rygning, men de nye produkter giver behov for nye indsatser, når det kommer til at forebygge nikotin brug hos børn og unge. Den velkendte tobaksforebyggelse virker ikke og der mangler viden om, at de nye produkter også er sundhedsskadelige.

»Når det kommer til de alternative nikotinprodukter, så har vi en stor oplysningsopgave foran os. For hvor alle godt er klar over, at cigaretter er livsfarlige, så synes der at være en almindelig opfattelse både blandt forældre, politikere og visse af de fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge, af, at disse produkter nok ikke er så skadelige,« siger Morten Grønbæk, der er forperson i Vidensråd for Forebyggelse.

Han slår fast:

»Men Vidensrådets rapport dokumenterer, at nikotin er så skadeligt for børn og unges helbred, at der må sættes en effektiv stopper for deres brug af produkterne nu.«

Brug for forebyggelse

Knapt en tredjedel (31 pct.) af de 15-29-årige bruger mindst ét nikotinprodukt. Halvdelen af dem (14 pct.) bruger udelukkende alternative nikotinprodukter som e-cigaretter, opvarmet tobak, snus eller nikotinposer. Over det seneste årti er der sket en støt stigning i brugen af den type produkter i aldersgruppen.

»Når vi er bekymrede for den stigende brug af nikotinprodukter blandt børn og unge, er det fordi, deres hjerner stadig er under udvikling. Hjernen er først færdigudviklet, når man er cirka 25-30 år gammel, og indtil da er den ekstremt sårbar over for påvirkninger udefra som eksempelvis nikotin. Derfor gør det os særligt bekymrede, når sundhedskonsulenter og SSP-medarbejdere ude i kommunerne fortæller om, at børn helt ned til 10-12 år er i besiddelse af e-cigaretter i form af såkaldte Puff bars,« forklarer Jørgen Vestbo.

Nikotin kan skabe fysiologiske forandringer i den endnu ikke fuldt udviklede hjerne, selv efter et ganske lille forbrug, og derfor kan forebyggelse give mening. Forskning i forebyggelse af tobaksrygning viser, at prisen er et godt redskab.

»Al tilgængelig forskningsviden fra tobaksområdet viser, at en markant højere pris er det mest effektive redskab til at forebygge rygning blandt børn og unge. Og det er også vores anbefaling, når det kommer til øvrige nikotinprodukter. Altså højere afgifter på alle produkter med nikotin,« siger Jørgen Vestbo.

Men også mere effektiv håndhævelse af lovgivningen på området, f.eks. om røg- og nikotinfri skoletid på alle uddannelsesinstitutioner, aldersgrænse for køb af nikotinprodukter og udstillingsforbud i detailhandelen, samt en styrket håndhævelse af markedsføringsloven, så producenterne ikke kan nå børn og unge med reklamer for nikotinprodukter er højt på listen.

»Som noget særligt har vi set, at både markedsføringen og distributionen af alternative – og i nogle tilfælde ulovlige – nikotinprodukter sker ad andre veje, end vi kender det fra tobakken. De markedsføres og sælges til – og nogle gange også af – børn og unge på sociale medier som TikTok, i Den Blå Avis, i skolegården og fra baglokaler i kiosker. Og det stiller naturligvis nogle andre krav til formuleringen og håndhævelsen af lovgivningen,« siger Jørgen Vestbo.

Det er forbudt at tilsætte smag til cigaretter og alternative nikotinprodukter bør underlægges samme forbud, mener han.

»Når nikotinprodukter tilsættes smag af eksempelvis jordbær, vandmelon og mentol, virker det særligt tillokkende på børn og unge,« siger Jørgen Vestbo.