Overdødeligheden blandt børn af mødre med epilepsi er forsvundet

Tidligere har der været en overdødelighed blandt børn af mødre med epilepsi inden for det første leveår – men risikoen er aftaget med tiden, og for de børn, som er født siden år 2000, har der ikke været en øget risiko.

Der er mange risici forbundet med det at være barn af en mor med epilepsi, så det er positivt, at vi nu kan se, at det ikke længere er forbundet med overdødelighed inden for det første leveår

Jakob Christensen, lektor og overlæge, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital

Det viser et nyt dansk registerstudie offentliggjort i Annals of Neurology, hvori forskere har gennemgået data på flere end 1,8 mio. danske børn.

Ifølge en af forskerne bag studiet kan årsagen muligvis findes i, at sundhedsvæsenet er blevet bedre til at drage omsorg for kvinder med epilepsi og være særligt opmærksomme på de unikke problemstillinger, som følger med, når disse kvinder bliver gravide.

»Der er mange risici forbundet med det at være barn af en mor med epilepsi, så det er positivt, at vi nu kan se, at det ikke længere er forbundet med overdødelighed inden for det første leveår, selvom det tidligere har været tilfældet,« fortæller lektor og overlæge Jakob Christensen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Svært at have en mor med epilepsi

Det har i mange år stået klart, at det er forbundet med forskellige risici at være gravid kvinde med epilepsi og at være barn af en mor med epilepsi.

Kvinder med epilepsi har bl.a. betydelig overdødelighed i forbindelse med graviditet. Deres risiko for at dø under graviditeten er således fem til ti gange højere end for kvinder uden epilepsi.

Børn af mødre med epilepsi slås også ofte med mange udfordringer, herunder øget risiko for at udvikle autisme, ADHD, mental retardering og at klare sig dårligt i skolen. De fødes også med lavere gennemsnitlig fødselsvægt, hvilket kan være associeret med forskellige helbredsproblemer senere i livet.

En del af udfordringerne i forbindelse med epilepsi og graviditet kan kobles til epilepsimedicinen, og Jakob Christensens forskning har tidligere vist, at epilepsimidlet valproat øger barnets risiko for at udvikle fysiske misdannelser

Forskere mangler dog stadig det fulde overblik over sammenhængen mellem sygdommen, medicinering og udfaldet for barnet.

Data fra fire danske registre

Med udgangspunkt i de mange risici forbundet med at være gravid og have epilepsi eller det at være barn af en mor med epilepsi ønskede Jakob Christensen med sine kollegaer at finde ud af, om det også er forbundet med øget overdødelighed at være barn af en mor med epilepsi.

Til det formål har forskerne indsamlet data fra Det Medicinske Fødselsregister, Dødsårsagsregisteret, Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret.

De benyttede data er fra perioden 1981 til 2016 og indeholder information om flere end 1,8 mio. børn og deres mødre.

I data kiggede forskerne efter tegn på, at det at være barn af en mor med epilepsi var forbundet med øget risiko for at dø i barndommen.

»Der kan være flere årsager til en mulig sammenhæng mellem det at være barn af en mor med epilepsi og overdødelighed. Noget kan skyldes genetik, andet medicineringen, mens en helt tredje mulighed kan være, at børn af mødre med epilepsi har højere risiko for at dø, fordi moderen kan opleve et epileptisk anfald, og i den forbindelse være involveret i ulykker med dødelig udgang,« siger Jakob Christensen.

143 pct. overdødelighed før år 2000

Resultatet af undersøgelsen viser flere forskellige ting:

For det første viser resultaterne meget betryggende, at ældre børn af mødre med epilepsi ikke er i øget risiko for at dø sammenlignet med jævnaldrende børn af mødre uden epilepsi.

Vi skal dog stadig lægge os i selen for at finde ud af, om koblingen mellem mors epilepsi og barnets udfordringer skyldes selve sygdommen eller den behandling, som mor modtager

Jakob Christensen, lektor og overlæge, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital

Dog fandt forskerne, at hvis man blev født af en mor med epilepsi i perioden fra 1981 til 1999, havde man 143 pct. øget risiko for at dø inden for det første leveår. Denne forøgede risiko var dog ikke til stede blandt de børn, som blev født efter år 2000.

Samtidig viser resultaterne, at børnene fortrinsvis døde af naturlige årsager og ikke som resultat af ulykker.

Undersøgelsen viser også, at børn født af kvinder, som under graviditeten havde været i behandling med epilepsimedicin, havde øget risiko for at dø.

Hvis Jakob Christensen skal trække den mest positive pointe ud af studiet, så er det, at kvinder i dag ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt deres ufødte barn har øget risiko for at dø, fordi de selv har epilepsi.

»Selvom børn af mødre med epilepsi stadig kan risikere at slås med forskellige udfordringer gennem livet, så er det glædeligt, at overdødelighed inden for det første leveår ikke længere er en af dem. Vi skal dog stadig lægge os i selen for at finde ud af, om koblingen mellem mors epilepsi og barnets udfordringer skyldes selve sygdommen eller den behandling, som mor modtager,« siger han.

Bedre til at drage omsorg

Hvis Jakob Christensen skal komme med et bud på en årsag til, at kvinder med epilepsi i dag ikke længere behøver at frygte, at deres barn dør inden for det første leveår, så skal kreditten tilfalde landets sundhedspersonale.

Læger og sygeplejersker er i dag meget opmærksomme på at følge gravide med epilepsi før, under og efter graviditeten. De har også fået mere viden, der kan være medvirkende til, at læger udskriver recepter på lægemidler, der ikke er forbundet med øgede risici for både mor og barn i forbindelse med graviditet.

»Resultatet er, at vi i dag kan fortælle gravide kvinder med epilepsi, at selvom der er flere gode grunde til at være opmærksom i forbindelse med graviditet og fødsel, så er overdødelighed hos deres børn under opvæksten ikke længere en af dem,« siger Jakob Christensen.