Nyt studie: Demens og antipsykotisk medicin kan være en dødbringende cocktail

Omkring 20 pct. af ældre med demens er i behandling med antipsykotisk medicin på grund af udfordrende adfærd.

Når vi ser de her tal for den øgede risiko ved behandling af demens med antipsykotisk medicin, er vi nødt til at tage det alvorligt

Gunhild Waldemar, professor og leder af Nationalt Videncenter for Demens

Nu viser et nyt dansk studie, at ældre med demens, som behandles med antipsykotisk medicin, har forhøjet risiko for at dø.

Samtidig har de seneste mange års indsats for at nedbringe brug af antipsykotisk medicin hos ældre med demens ikke båret frugt i det omfang, som man kunne håbe på.

Forskningsresultatet peger derfor på, at vi i Danmark har behov for en stærkere indsats i forhold til så vidt muligt at undgå at behandle ældre med demens med antipsykotisk medicin.

»Nogle ældre med demens har brug for at tage antipsykotisk medicin, fordi de har meget udfordrende adfærd, der ikke kan afhjælpes pædagogisk. Men når 20 pct. af de ældre med demens er i behandling med antipsykotisk medicin, og vi samtidig kan se, at det kan være livsfarligt, er det endnu en grund til at se på, hvordan vi kan få bragt forbruget ned hos denne gruppe af danskere,« fortæller klinisk professor og leder af Nationalt Videncenter for Demens, Gunhild Waldemar.

Forskningsresultatet er publiceret i Journal of the American Geriatrics Society.

35 pct. øget risiko for død

I det nye studie har forskerne gennemgået data på alle danskere, der i perioden fra 2009 til 2014 havde en diagnose med demens. Data kommer fra Landspatientregisteret og Lægemiddelregisteret.

8.244 ældre havde en diagnose med demens og kom i behandling med antipsykotisk medicin i perioden. 24.730 ældre med demens kom ikke i behandling med antipsykotisk medicin.

Af data fremgår det, at 5.938 af de ældre døde inden for 180 dage, og da forskerne undersøgte risikoen for at være død i den periode, fandt de, at risikoen var 35 pct. højere for ældre med demens i behandling med antipsykotisk medicin sammenlignet med ældre med demens, som ikke var i behandling med antipsykotisk medicin. Resultatet stod, selv når der blev justeret for relevante faktorer.

»Næsten en femtedel døde i løbet af et halvt år, og det er mange, men det er også en ældre gruppe af danskere, så der kan være mange dødsårsager. Men når vi ser de her tal for den øgede risiko ved behandling af demens med antipsykotisk medicin, er vi nødt til at tage det alvorligt,« siger Gunhild Waldemar.

Det er ifølge Gunhild Waldemar velkendt, at antipsykotisk medicin er forbundet med risiko for flere forskellige alvorlige bivirkninger, herunder metaboliske forstyrrelser, hjerterytmeforstyrrelser og blodpropper. Men også andre ting kan spille ind i, at behandling med antipsykotisk medicin kommer med en øget risiko for at dø tidligt.

»Når man starter en patient i en behandling med antipsykotisk medicin, bliver de meget sløve, og det forværrer også deres kognitive funktion. De bliver gangbesværede og kan få Parkinsons-lignende symptomer. Mange ældre med demens i behandling med antipsykotisk medicin bliver sengeliggende, og det øger deres risiko for at udvikle blodpropper og dø. Der er desuden meget begrænset evidens for, at antipsykotisk medicin har en god effekt på ældre med demens med udfordrende adfærd,« forklarer Gunhild Waldemar.

Demenshandlingsplan går ikke som planlagt

I 2016 indgik Folketingets partier en aftale om en demenshandlingsplan, der indtil videre er rammesat til perioden frem til 2025. Et vigtigt element i den handlingsplan er, at forbruget af antipsykotisk medicin til ældre med demens skal nedbringes.

Antipsykotisk medicin er én brik i mange ting, der skal fungere bedre, når det kommer til behandlingen af ældre med demens

Gunhild Waldemar, professor og leder af Nationalt Videncenter for Demens

Skeler vi til udlandet, har England blandt andet haft succes med at få nedbragt forbruget af antipsykotisk medicin fra 20 pct. af de ældre med demens til blot 10 pct.

Gundhild Waldemar ser gerne, at vi er i stand til at gøre noget lignende i Danmark.

»I baggrundsbefolkningen er kun 2,7 pct. af aldersgruppen i behandling med antipsykotisk medicin, så 20 pct. er meget. Selvfølgelig vil der være nogle ældre med demens, hvor det er nødvendigt at behandle med antipsykotisk medicin i en periode, og forbruget må aldrig blive helt så lavt som i baggrundsbefolkningen. Selvom det kan være livsfarligt at give det, kan det nemlig også være livsfarligt ikke at gøre det,« siger hun.

Pædagogik kan undgå antipsykotisk medicin

Gunhild Waldemar forklarer, at antipsykotisk medicin især bruges til ældre med demens, når de bliver meget urolige og udfordrende i deres adfærd.

Hun forklarer også, at langt de fleste tilfælde af urolig og udfordrende adfærd kan forebygges pædagogisk, så den ældre med demens slet ikke får behov for at komme i behandling med antipsykotisk medicin. Det er også vigtigt at undersøge om fysisk ubehag som følge af f.eks. feber, dehydrering, smerter eller infektioner har udløst den urolige adfærd.

Derfor opfordrer hun også til en ny tilgang til behandling af ældre med demens, så vi ikke ender der, hvor medicinering er den eneste udvej.

»Det handler om at sætte ind med undersøgelse af fysiske årsager og den rette pædagogik, dage til uger før situationen bliver uløselig på grund af stærk urolig adfærd. Man skal komme kriserne i forkøbet, og i den sammenhæng er det vigtigt, at praktiserende læger og plejepersonale i kommuner arbejder sammen. Kigger man på behandlingstilbuddene i de forskellige kommuner, er der stor forskel fra kommune til kommune, når det kommer til brugen af antipsykotisk medicin til ældre med demens. Det tyder på, at nogle kommuner allerede har fundet de redskaber, der skal til for ikke at have et for højt forbrug,« siger Gunhild Waldemar.

Behov for ny handlingsplan

Gunhild Waldemar peger på, at de mange gode initiativer i den nationale demenshandlingsplan er enkeltstående initiativer, hvor der er bevilget penge til flere enkeltstående projekter, men at der i Danmark har manglet et kontinuerligt og overordnet overblik og koordinering af indsatserne på tværs af kommuner og regioner.

Igen kan man skele til England, hvor der i forbindelse med den engelske pendant til den danske demenshandlingsplan blev udpeget en national direktør til at koordinere indsatsen.

Her lykkedes det at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til ældre med demens.

»Der har indsatsen båret frugt. Antipsykotisk medicin er én brik i mange ting, der skal fungere bedre, når det kommer til behandlingen af ældre med demens. Derfor er der behov for en ny handlingsplan, der kan fortsætte nogle af de initiativer, som har fungeret godt, og som kan udbredes nationalt,« siger Gunhild Waldemar.