Mytedræber: Bloddonation mindsker ikke symptomerne på migræne

Gennem århundreder har mennesker med migræne forsøgt alt muligt for at få migrænen til at gå væk.

I dag griber de fleste ud efter målrettet medicin, men der findes også dem, der kigger mod alternative behandlinger.

En af disse alternative behandlinger er blodtapning, som efter sigende kan hjælpe på migræne og hovedpine generelt.

Det kan forskere dog ikke finde bevis for i et nyt stort studie med over én mio. danskere.

Forskerne har undersøgt for sammenhænge mellem bloddonation og migræne i de danske databaser over bloddonorer, og her kan de ikke se, at bloddonation har nogen effekt på hovedpinesygdommen.

»Man kan sagtens komme med forskellige gode forklaringer på, hvorfor det at afgive blod skulle have en effekt på migræne. Når vi har talt med personale på bloddonorklinikker og med personer med migræne, har det også været en fremtrædende tanke, at bloddonation kan afhjælpe hovedpinen. Men når vi kigger i data, er der ikke noget belæg for at sige, at det virker,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Thomas Folkmann Hansen fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet.

»Dette studie er et halvt søm i kisten til den tanke, at det at få tappet blod kan modvirke migræne,« fastslår han.

Forskningen er offentliggjort i Transfusion.

Der kan være noget om snakken

Thomas Folkmann Hansen fortæller, at det bestemt ikke er odiøst at tale om muligheden for at benytte bloddonation som et middel til at lindre symptomerne på migræne.

Man kan ifølge forskeren blandt andet forestille sig, at det at få tappet blod kan lette trykket i blodårerne, og at dette tryk også kan lettes i hjernen og dermed give mindre migræne.

Selv hvis der skulle være en effekt, kan vi ikke se, at det resulterer i en adfærdsændring

Thomas Folkmann Hansen, lektor, Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet

Det er også tænkeligt, at man ved bloddonation får fortyndet forskellige molekyler i blodet med relation til udvikling af migræne.

»Man kan biologisk sagtens opstille forskellige hypoteser for, hvorfor det giver mening, at bloddonation kan være associeret til mindsket migræne, men det er bare ikke undersøgt før. Med dette studie ønskede vi at undersøge det. Det kunne jo være, at vi havde at gøre med et guldkorn,« forklarer Thomas Folkmann Hansen.

Undersøgt mulig sammenhæng i to kohorter

Forskerne opstillede i deres studie hypotesen, at hvis det virkelig hjælper på alvorsgraden af migræne at give blod, ville der på grund af den associerede adfærdsændring være en overrepræsentation af personer med migræne blandt bloddonorer.

Forskerne ville også forvente, at personer med migræne gav blod oftere end personer uden migræne.

For at undersøge sammenhængen tog forskerne fat i data fra forskellige danske registre.

Det drejede sig blandt andet om data fra Lægemiddelstatistikregisteret og Det Danske Bloddonorstudie.

I to undersøgelser undersøgte forskerne, om der blandt bloddonorer var flere personer i behandling med triptaner som en proxy for det at have migræne sammenlignet med i den brede befolkning.

Det ville pege på, at flere personer med migræne var bloddonorer.

I den anden undersøgelse undersøgte forskerne det samme blandt personer med en diagnose med migræne.

Data på over én mio. danskere er med i undersøgelsen.

»Vi har undersøgt det fra forskellige vinkler med forskellige forskningsmæssige spørgsmål,« siger Thomas Folkmann Hansen.

Migræne leder ikke til adfærdsændringer hos bloddonorer

Uanset hvordan forskerne stillede spørgsmålet, var svaret dog det samme. De kunne ikke finde beviser for, at det at give blod reducerer symptomerne på migræne, hvilket forskerne i så fald forventede ville lede til en observeret adfærdsændring. Men nej:

• Forskerne fandt ingen forskel i prævalensen af bloddonorer mellem personer med og uden migræne. Der var med andre ord ikke proportionalt flere nyopstartede bloddonorer blandt personer med migræne.

• Der var heller ingen forskel i incidensen, hvilket er et udtryk for, om personer med eller uden migræne forbliver længere som bloddonorer sammenlignet med den anden gruppe.

• Personer med migræne gav i studiet faktisk lidt sjældnere blod sammenlignet med kontrollerne.

• Personer med migræne havde også lidt større sandsynlighed for at stoppe med at være bloddonorer.

• Forskerne undersøgte også, om personer med genetisk disposition for udvikling af migræne var overrepræsenteret blandt bloddonorer, men heller ikke her fandt de en forskel.

• I Det Danske Bloddonorstudie fandt forskerne heller ikke, at bloddonorer havde færre tilfælde af migræne.

»Vores resultater gør, at vi ikke ser grund til at bruge mere tid på at undersøge sammenhængen. Havde der været et signal, kunne det have været interessant at gå videre med, men det finder vi ikke,« siger Thomas Folkmann Hansen.

Måske en kortvarig effekt

Thomas Folkmann Hansen vil ikke afvise, at nogle personer med migræne kan opleve en lindring i hovedpinen i timerne umiddelbart efter bloddonation.

Det kan som sagt godt forklares med en ændring i tryk eller en ændring i koncentrationen af blodfaktorer med betydning for migræne.

Både tryk og andre forhold i blodet bliver dog genoprettet efter afgivning af blod, for trykket sker det inden for 24 timer, og efter nogle uger vil tingene være tilbage til det normale

I det tilfælde, hvor bloddonation havde en kortvarig effekt, skulle man således give blod meget hyppigt for at have vedvarende gavn af det.

»Men selv hvis der skulle være en effekt, kan vi ikke se, at det resulterer i en adfærdsændring. Det gør det uinteressant at undersøge nærmere,« forklarer Thomas Folkmann Hansen.