Mavenclad imponerer blandt danske patienter med multipel sklerose

Siden Mavenclad-tabletter (cladribin) blev godkendt til behandling af patienter med multipel sklerose i Danmark, har omkring 300 personer modtaget behandlingen.

Nu viser en gennemgang af data for 268 patienter, at behandlingen kommer med en markant reduktion i antallet af attakker, og at kun en forsvindende lille del af patienterne oplever bivirkninger.

Data viser også, hvilke grupper patienter der især har haft gavn af behandlingen, og at behandlingen på nogle områder overgår det, som man så i de kliniske studier, der lå til grund for godkendelsen af lægemidlet.

En af forskerne bag studiet, som er offentliggjort i Multiple Sclerosis and Related Disorders, har da også svært ved at få armene ned.

For nogle grupper af patienter ser vi en reduktion i hyppigheden af attakker på mere end 90 pct., hvilket må siges at være overbevisende, og jeg ser gerne, at flere af vores patienter starter med Mavenclad eller en anden højeffektiv behandling

Per Soelberg Sørensen, dr. med. og overlægekonsulent på Neurocentret ved Rigshospitalet

»Det er absolut tilfredsstillende data på danske patienter. De er på niveau med det, som man har set i kliniske studier, og så er det i en ikke-selekteret gruppe patienter. For nogle grupper af patienter ser vi en reduktion i hyppigheden af attakker på mere end 90 pct., hvilket må siges at være overbevisende, og jeg ser gerne, at flere af vores patienter starter med Mavenclad eller en anden højeffektiv behandling,« siger Per Soelberg Sørensen, dr. med. og overlægekonsulent på Neurocentret ved Rigshospitalet og professor emeritus ved Københavns Universitet.

268 personer med i studie

I studiet har forskerne indhentet data på samtlige danskere, der er blevet behandlet med Mavenclad i perioden fra december 2017, hvor behandlingen blev godkendt, frem til april 2021. I alt drejede det sig om 268 personer.

67 pct. var kvinder, gennemsnitsalderen var 41 år ved inklusion, og patienterne havde gennemsnitligt levet med multipel sklerose i 10 år.

Mavenclad er en højeffektiv sygdomsmodificerende behandling, der i Danmark kan benyttes som første behandlingsvalg til patienter, der inden for det seneste år har haft to eller flere attakker, ét alvorligt attak med varigt udfald eller ét attak samt nye læsioner på MR-scanning.

Behandlingen kan også benyttes til patienter med et suboptimalt behandlingsrespons på en mindre kraftig behandling med sygdomsattak og/eller to eller flere nye læsioner eller mindst én kontrastoptagende læsion, eller til patienter, der oplever bivirkninger ved behandling med et lignende højeffektivt præparat til behandling af multipel sklerose.

»I dag starter vi omkring 600 personer om året op på en behandling for multipel sklerose, og deraf kommer omkring 14 pct. i behandling med Mavenclad,« fortæller Per Soelberg Sørensen.

Markant reduktion i antallet af attakker

Resultatet af gennemgangen af de danske data viser, at Mavenclad er en aldeles potent behandling til patienter med multipel sklerose.

Generelt oplevede patienter inden behandling med Mavenclad 0,67 attakker om året. Efter behandlingen med Mavenclad faldt det til 0,11 attakker om året. Det svarer til en reduktion i antallet af årlige attakker på ca. 85 pct.

Andelen af patienter, som efter første og andet år ikke havde oplevet nye attakker eller læsioner i hjernen, var på hhv. 72 pct. efter første år og 49 pct. efter andet år.

De sammenlignelige tal fra de kliniske studier med Mavenclad ligger på hhv. 54 pct. og 44 pct.

»Her var vores data faktisk bedre end i de kliniske studier, og det er meget tilfredsstillende,« siger Per Soelberg Sørensen.

God effekt på alle grupper

Går vi ned i de forskellige grupper, ser tallene også rigtig gode ud.

• Patienter, der startede behandling med Mavenclad som første behandling for multipel sklerose, gik fra gennemsnitligt 1,85 attakker om året til 0,15 det første år og 0,12 det andet år. Det svarer til en reduktion på mere end 90 pct.

• Patienter, der forinden behandling med Mavenclad havde været i behandling med et moderat effektivt præparat, oplevede en nedgang i antallet af attakker fra 0,61 i årlig attakhyppighed til 0,06.

• Patienter, der forinden behandling med Mavenclad havde modtaget behandling med et andet højeffektivt præparat, oplevede nedgang i antallet af attakker fra 0,47 årlige attakker til 0,13.

»Det er interessant at se, at Mavenclad både har en virkelig god effekt på dem, som ikke tidligere har været i medicinsk behandling, men også har effekt på de patienter, der allerede har været i behandling med et andet højeffektivt præparat. Det viser, at lægemidlet virker virkelig godt,« siger Per Soelberg Sørensen.

Næsten ingen bivirkninger

Ifølge Per Soelberg Sørensen bør Mavenclad komme lidt længere frem i behandlingsrækkefølgen, så lidt flere patienter startes op på behandlingen med lægemidlet. I dag bliver omkring 14 pct. opstartet på Mavenclad, men han ser gerne, at det tal stiger til mindst 20 pct.

Blandt årsagerne er effekten af lægemidlet, doseringen af præparatet, hvor patienten kun skal tage tabletter ni til ti dage om året, og de få bivirkninger, der er tilknyttet behandlingen.

I gennemgangen af data for de danske patienter oplevede kun 44 patienter bivirkninger i forbindelse med behandling med Mavenclad. Den hyppigste var nedsatte niveauer af hvide blodlegemer, hvilket jo netop er virkningsmekanismen ved behandlingen.

Mindre end 10 pct. af patienterne havde rapporteret infektionssygdomme, kun to patienter oplevede helvedesild, og ingen udviklede maligne sygdomme.

Blot 11 pct. af patienterne havde i løbet af studieperioden skiftet behandling væk fra Mavenclad, og heraf kun 7 på grund af bivirkninger.

»Det er et meget veltolereret præparat og det eneste, hvor patienterne ikke oplever bivirkninger umiddelbart i forbindelse med, at de tager behandlingen. At kun 11 pct. har skiftet behandling, viser, at patienterne er meget tilfredse med den her behandling. Ved flere andre behandlinger forventer vi, at 20 til 30 pct. falder fra i løbet af to år,« siger Per Soelberg Sørensen.