Identifikation af genetiske varianter for migræne bringer bedre behandlinger nærmere

Forskere har i et stort datamateriale fra Danmark og Island identificeret 44 genetiske varianter for migræne, hvoraf nogle varianter er klart associeret til migræne med aura, mens andre er klart associeret til migræne uden aura.

Nogle af de genetiske varianter kobler også migræne og epilepsi sammen, mens andre genetiske varianter er forbundet med aura uden migræne.

Kortlægningen af de genetiske varianter, som spiller ind i udvikling af migræne, gør ikke bare forskerne klogere på mekanismerne bag udviklingen af tilstanden, men peger også i retning af, hvordan man bedre kan behandle undergrupper af patienter med migræne, samt hvordan man stiller mere præcise diagnoser.

Det er spændende, at vi nu er kommet dertil, hvor vi kan se, hvilke gener der er specifikke for, om migrænen er med eller uden aura

Thomas Folkmann Hansen, lektor, Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet

»Tidligere har vi fundet en genetisk variant, som man har udviklet antistoffer mod, og som i dag er noget af det mest effektive i behandlingen af personer med migræne uden aura. Håbet er, at vi med denne kortlægning kan få lægemiddeludviklere til at se et potentiale i at udvikle nye typer af medicin mod migræne, fordi de nu får en bedre indsigt i biologien bag tilstanden,« forklarer en af forskerne bag studiet, lektor Thomas Folkmann Hansen fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet.

Forskningen er offentliggjort i Nature Genetics.

Mange tusinde personer med i studie

I studiet har forskerne i store datasæt fra Danmark og Island identificeret genetiske forskelle mellem personer med og uden migræne samt mellem personer med migræne med eller uden aura.

De har også i datamaterialet identificeret genetiske karakteristika hos personer med aura, men uden migræne.

Data stammer fra blandt andet Dansk Bloddonorstudie med data på 110.000 danskere, Copenhagen Hospital Biobank med data på 250.000 danskere samt fra deCODE Genetics, der har data fra 350.000 islændinge.

I data havde forskerne adgang til både genetisk information på alle danskerne og islændingene samt adgang til information om migræne samt undertype af migræne (med eller uden aura).

De havde i data på nogle af personerne også adgang til information om, hvorvidt de havde symptomer på aura uden at have migræne.

På den måde kunne forskerne identificere, om nogle genetiske varianter, altså hvor enkelte byggesten i enkelte gener er byttet ud med andre byggesten, øger risikoen for udvikling af migræne og aura.

»Det er til dato det største og dybeste studie af genetikken bag migræne. Vi har tidligere lavet en lignende stor undersøgelse, men i dette studie er vi gået skridtet dybere og kigger ikke bare på risikovarianter for migræne, men også på risikovarianter for forskellige undertyper af migræne,« forklarer Thomas Folkmann Hansen.

Identificerede 44 genetiske varianter for migræne

I studiet identificerede forskerne 44 genetiske varianter, som er associeret til risiko for udvikling af migræne.

Nogle af de genetiske varianter var meget sjældne og havde meget stor betydning for risikoen for at udvikle tilstanden.

Det gjaldt blandt andet en genetisk variant, som næsten udelukkende findes hos en familie islændinge, og som kommer med næsten 100 pct. sandsynlighed for migræne.

Andre genetiske varianter var kun associeret til risiko for udvikling af migræne i et omfang, man ikke vil betegne som værende klinisk betydningsfuldt.

Forskerne fandt også, at typen af genetisk variation i et givent gen kan have betydning for, hvordan migræne manifesterer sig.

For eksempel fandt forskerne, at hvis et gen er ændret på én måde, kommer det med øget risiko for udvikling af migræne med aura, mens det ved en anden genetisk variation øger risikoen for udvikling af symptomer på aura, men ikke migræne.

Er genet påvirket af en helt tredje form for variation, øger det markant risikoen for udvikling af epilepsi og epileptisk migræne.

»For flere af varianterne er det ikke enten eller, men der er et glidende vindue, hvor forskellige varianter påvirker et gen og dermed symptomudtrykket forskelligt. Vi fandt fire gener, som opfører sig på denne måde,« siger Thomas Folkmann Hansen.

Klinisk potentiale i opdagelse

I studiet kunne forskerne også meget klart se, at nogle genetiske varianter er associeret til øget risiko for udvikling af migræne med aura, mens andre er associeret til øget risiko for udvikling af migræne uden aura.

Når det kommer til migræne med aura, er forskere nogenlunde enige om, at der i den forbindelse sker en depolarisering over hjernebarken, og at det spiller ind i de føleforstyrrelser, som er kendetegnet ved aura.

Jeg drømmer om, at vi i fremtiden kan lave en genetisk screening af folk med migræne og med det samme identificere dem, som ud fra deres genetiske profil vil have god gavn af de behandlinger, som vi allerede har til rådighed

Thomas Folkmann Hansen, lektor, Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet

Ved migræne uden aura virker blodtryksænkende medicin rigtig godt til patienterne, og det peger i retning af, at puls og blodtryk spiller ind i udviklingen af denne undertype af tilstanden.

Forskerne fandt i undersøgelsen en meget klar kobling mellem migræne med aura og varianter i gener, der næsten udelukkende bliver udtrykt i hjernen, og mellem migræne uden aura og varianter i gener, der har noget med de glatte muskulaturer omkring blodårerne at gøre og gener for puls og blodtryk.

»Det er spændende, at vi nu er kommet dertil, hvor vi kan se, hvilke gener der er specifikke for, om migrænen er med eller uden aura. Vi nærmer os en forståelse af, hvilke gener der er styrende for selve den synsforstyrrelse, der indgår i migræne med aura, og hvilke der er specifikke for selve hovedpinen. Det gør, at vi forestiller os, at man kan bruge genetikken til at underinddele personer med migræne. Vi kan både lave en polygen risikoscore for migræne i sig selv samt lave en stratificering af patienterne ud fra deres udtryk, hvilket også vil være relevant inden for afprøvning af nye former for medicin mod den ene eller anden undertype af migræne,« siger Thomas Folkmann Hansen.

Vil målrette behandlinger til den enkelte med migræne

Thomas Folkmann Hansen ser flere kliniske potentialer i kortlægningen af de genetiske varianter for migræne.

For det første er der det diagnostiske potentiale, men derudover ser han også et potentiale i at koble specifikke genetiske varianter til ikke bare migræne, men også andre sygdomme.

For eksempel forestiller han sig, at det vil være interessant at undersøge, om man ved at modificere lægemidler mod den form for migræne, der er kendetegnet ved at være koblet til det gen, som forskerne i det nye studie har identificeret migrænerelevante genetiske varianter til, kan udvikle et lægemiddel, som virker mod migræne.

På samme måde er det gen, som markant øget risikoen for udvikling af migræne hos familien i Island, også associeret til udvikling af Parkinsons.

»Jeg drømmer om, at vi i fremtiden kan lave en genetisk screening af folk med migræne og med det samme identificere dem, som ud fra deres genetiske profil vil have god gavn af de behandlinger, som vi allerede har til rådighed. Dem kan vi så sortere fra og fokusere på de svære tilfælde, som vi skal bruge mere tid på, og som det er nødvendigt med nye behandlinger til. Også her kan studiet pege i retning af, hvor migrænen udspringer fra og derved, hvor vi skal målrette nye behandlinger for at kunne afhjælpe tilstanden,« siger Thomas Folkmann Hansen.