Højdepunkter fra sommerens store amerikanske Alzheimers-kongres

9.500 forskere fra hele verden var 31. juli til 4. august samlet i San Diego for at deltage i årets store kongres for forskning i demens og Alzheimers i regi af Alzheimer’s Association.

I alt blev det til præsentation af 4.000 nye forskningsresultater inden for den basale biologi bag hjernens aldring, risikofaktorer for udvikling af demenssygdomme, og hvordan man kan behandle sygdommene og bedst tage vare på dem, for hvem hukommelsen svigter.

Arrangørerne bag kongressen har selv fremhævet en håndfuld af de mest interessante forskningsresultater, der fremadrettet kan få stor betydning for personer med Alzheimers og andre demenssygdomme. Dem ser vi nærmere på her.

1. Træning beskytter hjernen mod kognitiv svækkelse

Det helt store forskningsresultatet på kongressen stod der EXERT på.

Det store fase 3-studie er det største af sin slags nogensinde til at undersøge, om træning eller udstrækning blandt ældre voksne med mild kognitiv svækkelse kan forhindre yderligere kognitivt fald.

Resultatet af forskningen viser, at efter 12 mdr. med regelmæssig træning eller udstrækning oplevede ældre med mild kognitiv svækkelse intet yderligere kognitivt fald.

Det skete til gengæld i kontrolgruppen, der hverken trænede eller lavede udstrækninger.

Resultatet af EXERT-studiet peger på, at let træning, selv noget så simpelt som udstrækning, kan beskytte hjernen mod skader, som kan lede til kognitiv svækkelse.

2.Succes og fiasko med nye lægemidler mod Alzheimers

Et andet interessant forskningsresultat kom fra T3D Therapeutics, der har gang i et fase 2-studie (PIONEER) med deres lægemiddelkandidat T3D-959, som er udviklet med det formål at modvirke insulinresistens i hjernen og derved genskabe hjernens metaboliske helbred.

De indledende data fra fase 2-studiet viser positive tegn ved brug af lægemidlet blandt ældre med mild til moderat Alzheimers, og forskerne forventer at kunne fremlægge de endelige resultater i 2023.

I en pressemeddelelse skriver Alzheimer’s Association, at i takt med at viden om Alzheimers bliver større, åbner det op for muligheder for nye former for behandling af sygdommen, og det er T3D-959 et eksempel på.

Dog viste resultater fra kongressen også, at der stadig er store problemer med at få nye lægemidler hele vejen gennem kliniske forsøg og frem til markedet.

Roche kunne som eksempel præsentere data fra forsøg med deres lægemiddelkandidat crenezumab, som i et fase 2-forsøg ramte helt ved siden af skiven i forhold til at forhindre kognitiv svækkelse blandt personer med begyndende Alzheimers.

3. Graviditetskomplikationer kan sætte spor i hjernen

Flere studier på kongressen handlede om koblingen mellem forhøjet blodtryk eller præeklampsi (svangerskabsforgiftning) under graviditeten og risiko for en negativ effekt på kognitionen senere i livet.

Der er førhen lavet mange studier af koblingen mellem forhøjet blodtryk eller præeklampsi under graviditeten og risiko for udvikling af hjertesygdom senere i livet, men ikke før nu er koblingen til kognitiv svækkelse blevet velundersøgt.

Flere studier på kongressen viste dog, at det er et område, der er værd at holde øje med og også lave mere forskning i:

• Et studie viste, at kvinder med forhøjet blodtryk eller præeklampsi under graviditeten har højere risiko for at udvikle vaskulær demens senere i livet.

• Et andet studie viste, at specielt forhøjet blodtryk under graviditeten var associeret med sygdom i hjernens hvide masse, hvilket peger i retning af accelereret kognitiv svækkelse, 15 år efter graviditeten.

• Et tredje studie pegede på, at kvinder med alvorlig præeklampsi har signifikant højere niveauer af beta-amyloid, som kan kobles til udvikling af Alzheimers, i blodet sammenlignet med kvinder, der under graviditeten ikke oplever forhøjet blodtryk eller præeklampsi.

4. Fokus på effekterne af COVID-smitte på hjerne

På kongressen var der også et naturligt fokus på effekterne af COVID-19-pandemien på forskellige faktorer relateret til demenssygdomme.

• Et af de præsenterede forskningsresultater kunne blandt andet vise, at langvarigt tab af lugtesans i højere grad end alvorsgrad af smitte med COVID-19 kan benyttes som markør for kognitiv og funktionel svækkelse på grund af virusinfektionen.

• Et andet studie viste, at selvom mange ældre har haft det svært under pandemien, har nedlukningerne og øget samvær med familien haft en positiv effekt på nogle ældres hukommelse.

• Endelig viste et tredje studie, at indlæggelse med COVID-19 på en intensivafdeling kommer med fordoblet risiko for udvikling af demens blandt ældre. Disse resultater kan ende med at blive vigtige, idet mange ældre har været indlagt under pandemien.

5. Junkfood ødelægger hjernen

Endelig fremhæver arrangørerne af kongressen et sidste forskningsresultat, der peger på, at indtag af forarbejdede fødevarer leder til hurtigere kognitivt fald med alderen.

I studiet, hvori 10.775 personer har deltaget og er blevet fulgt i otte år, var højt indtag af forarbejdede fødevarer (mere end 20 pct. af det daglige indtag af mad) associeret med 28 pct. hurtigere fald i kognition.

Forskerne peger på, at forarbejdede fødevarer som sodavand, morgenmadsprodukter, hvidt brød, chips og frosne færdigretter alle kommer med et højt indhold af fedt, sukker, salt og kunstige søde- og smagsstoffer, der kan påvirke hjernes helbred.