Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens på plejehjem stiger

Forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens skulle ned. Det besluttede Folketinget som en del af den Nationale Demenshandlingsplan i 2016. Faktisk skulle det halveres inden 2025.

Der er et godt stykke vej, før dette mål bliver opnået, for forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom i Danmark er stagneret, og forbruget er steget på plejehjem fra 25,3 pct. i 2016 til 27,5 pct. i 2020. Andelen af mennesker med demenssygdom uden for plejehjemmene, der får antipsykotisks medicin, er i samme periode faldet fra 16,1 pct. til 14,1 pct.

Det viser tidligere ikke offentliggjorte data, som Alzheimerforeningen har fået aktindsigt i hos Sundhedsdatastyrelsen. Foreningen har på den baggrund selv lavet en undersøgelse. Den viser, at der er store kommunale forskelle på forbruget, og undersøgelsen indikerer, at de ikke skyldes forskelle i plejehjemsbeboernes helbred, men en forskel i kvaliteten af behandlingen i kommunerne.

Den storstilede indsats, der blev sat i gang med Demenshandlingsplanen, har ikke virket

Nis Peter Nissen, direktør for Alzheimerforeningen

»Vores undersøgelse tyder på, at personalet på grund af dårlig normering ikke har tid eller ressourcer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om som udgangspunkt ikke at anvende antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom. Hvis der er tale om urolige patienter – hvilket ofte er tilfældet i aften- og nattetimerne, hvor personalenormeringerne generelt er lavere end om dagen – er der en risiko for, at personalet i stedet for at forebygge den urolige adfærd anmoder en læge om at ordinere antipsykotisk medicin. Man kan derfor frygte, at antipsykotisk medicin bliver en slags medicinsk fiksering,« siger Nis Peter Nissen, direktør for Alzheimerforeningen, i en pressemeddelelse.

I seks af ti kommuner er forbruget af antipsykotika til mennesker med demens steget fra 2016 til 2020. Ingen kommuner er endnu lykkedes med at halvere forbruget, og i hver tiende kommune er forbruget steget med mere end 30 pct.

Undersøgelsen viser også her forskelle på det generelle forbrug af antipsykotika til mennesker med demens. Tønder kommune med 33,6 pct. har det højeste forbrug af antipsykotika til mennesker med demens, mens Stevns med 12,2 pct. har det laveste forbrug.

Mennesker med demens har en markant øget risiko for bivirkninger som sløvhed, bevidsthedssvækkelse og øget dødelighed, og derfor mener Nis Peter Nissen, at det er problematisk, at forbruget stiger.

»Den storstilede indsats, der blev sat i gang med Demenshandlingsplanen, har ikke virket. Og det er mennesker med demens og deres pårørende, der betaler prisen,« siger han.

»Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er nemlig også en indikator for kvaliteten af demensindsatsen i det hele taget. Derfor er det et ekstra alvorligt tegn, at det ikke er lykkedes at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin. Samlet set må vi desværre konstatere at demenshandlingsplanen har spillet fallit.«