Det dør personer med epilepsi af

Personer med epilepsi lever kortere tid end personer uden epilepsi, og nu kan danske forskere for første gang sætte specifikke tal på.

Således viser et dansk studie med flere end seks mio. danskere over en periode på 16 år, at personer med epilepsi gennemsnitligt kan forvente at leve otte til 16 år kortere end personer uden epilepsi.

Der er brug for en generel indsats for at tage hånd om personer med epilepsi, og der skal mere fokus på, at epilepsi udgør en risikofaktor for også andre sygdomme. Der er også brug for bedre behandling på tværs af sundhedssystemet og på tværs af specialer

Jakob Christensen, lektor og læge, Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital

Samtidig viser studiet, hvilke dødsårsager der ligger bagved, at personer med epilepsi i gennemsnit dør tidligere end den generelle befolkning.

Forskningen kan ifølge en af forskerne bag det være med til at fokusere opmærksomheden på personer med epilepsi og risikofaktorer for sygdom og død.

»Der er brug for en generel indsats for at tage hånd om personer med epilepsi, og der skal mere fokus på, at epilepsi udgør en risikofaktor for også andre sygdomme. Der er også brug for bedre behandling på tværs af sundhedssystemet og på tværs af specialer, da vi i dette studie kan se, at når det gælder personer med epilepsi og deres kortere forventede levetid, er der mange forskellige dødsårsager involveret,« forklarer lektor og læge Jakob Christensen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i Brain.

Reducerer forventede levetid med op til 16 år

I forskningen har Jakob Christensen med sine kollegaer indsamlet data på 6.022.160 personer i Danmark i perioden fra 2000 og 2015.

Data stammer blandt andet fra Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret og Landspatientregisteret.

I data identificerede forskerne 129.598 personer diagnosticeret med epilepsi. Den gennemsnitlige alder på diagnosetidspunktet var 36,5 år.

I løbet af 16 års opfølgning døde 851.087 personer i hele undersøgelseskohorten. Af dem havde 36.923 en diagnose med epilepsi.

Forskerne fandt, at den gennemsnitlige reduktion i forventet levetid for personer med en epilepsidiagnose var markant nedsat sammenlignet med den generelle befolkning:

• Mænd med epilepsi døde 12 år tidligere.

• Kvinder med epilepsi døde 11 år tidligere.

• Personer med idiopatisk epilepsi døde 8 til 10 år tidligere.

• Personer med symptomatisk epilepsi døde 14 år tidligere.

• Personer med epilepsi og en psykiatrisk sygdom døde 13 til 16 år tidligere.

• Risikoen for at dø i undersøgelsesperioden var lidt over tre gange højere for mænd med epilepsi sammenlignet med mænd uden epilepsi og lidt under tre gange højere for kvinder med epilepsi sammenlignet med kvinder uden epilepsi.

»Vi vidste godt, at epilepsi reducerer den forventede levetid, men vi havde håbet på, at tallene var lidt mindre alarmerende. Det er mange absolutte leveår, som personer med epilepsi levere kortere end den generelle befolkning,« siger Jakob Christensen.

Dør sjældent af epilepsi

Forskerne har i deres undersøgelse også kigget på, hvad personer med epilepsi dør af.

Unge mennesker med epilepsi har generelt en stor overdødelighed direkte relateret til epilepsi eller epilepsianfald, men særligt efter de runder 50 år, dør de af det samme som alle andre

Jakob Christensen, lektor og læge, Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital

Der kan være mange årsager til, at personer med epilepsi dør tidligere end andre, hvoraf nogle årsager kan relateres direkte til årsagen til epilepsi, for eksempel en svulst i hjernen, eller relateres til et epilepsianfald, for eksempel ved pludselig uventet død eller en ulykke.

Men da forskerne gennemgik dødsårsagerne, fandt de, at personer med epilepsi dør af de samme årsager som alle andre. De dør bare hyppigere af dem.

»Unge mennesker med epilepsi har generelt en stor overdødelighed direkte relateret til epilepsi eller epilepsianfald, men særligt efter de runder 50 år, dør de af det samme som alle andre. Det er også livsstilsygdomme som hjertekarsygdomme og kræft, som personer med epilepsi dør af, og de dødsårsager er hyppigere dødsårsager hos personer med epilepsi, end de er i baggrundsbefolkningen,« siger Jakob Christensen.

Dør af det samme som andre – bare hyppigere

Trækker man et par eksempler ud af data, viser de blandt andet, at kræft i gennemsnit i den danske befolkning kapper fire år af den forventede levetid. Inden for gruppen af personer med epilepsi koster kræft fem år af den forventede levetid.

Hjertekarsygdom leder til tre tabte leveår i den brede danske befolkning, mens hos personer med epilepsi er tabet på fem leveår.

På samme måde koster demens, slagtilfælde, lungebetændelser, nyresygdomme, leversygdomme, infektioner og mange andre sygdomme flere leveår for personer med epilepsi, end de gør for personer uden epilepsi.

»Det er klart, at vi så er nødt til at lede efter forklaringer, og de tabte leveår kan både skyldes livsstil, og medicinering, men kan også skyldes, at patienter og læger overser symptomer på andre sygdomme, fordi de tror, at symptomerne har noget med epilepsi eller epilepsibehandlingen at gøre. Det kan resultere i, at personer med epilepsi kommer i behandling senere end andre, og det kan betyde noget for deres risiko for at dø af eksempelvis en hjertekarsygdom,« siger Jakob Christensen.

Større fokus på mere end bare epilepsi

Jakob Christensen fortæller også, at studiet peger på, at selvom der i den generelle befolkning har været et fald i dødelighed på grund af en lang række sygdomme, og det samme er sket hos personer med epilepsi, er gabet mellem den generelle befolkning og personer med epilepsi ikke blevet mindre.

»Der sker altså ingen forbedring i sundheden for personer med epilepsi i forhold til baggrundsbefolkningen,« forklarer han.

De dødsårsager, som ikke er direkte relateret til epilepsi, kan ikke forklare de 10 til 16 år kortere liv, som personer med epilepsi kan forvente at leve, og Jakob Christensen mener, at der er behov for at finde ud af, hvordan man kan reducere den store forskel, som findes mellem personer med og uden epilepsi, når det kommer til livslængde.

Han peger blandt andet på, at læger og andet sundhedspersonale skal være opmærksomme på, at det kan være lettere at overse symptomer på sygdomme, herunder alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme eller kræft, hos personer med epilepsi. Der skal i sundhedsvæsenet også særligt holdes et vågent øje med personer med psykisk sygdom og epilepsi, fordi denne gruppe har en tårnhøj dødelighed.

»Men på samme måde er det vigtigt, at personer med epilepsi også kigger indad og tænker i eget helbred ud over diagnosen med epilepsi. Personer med epilepsi er måske mindre fysisk aktive og dermed i risiko for livsstilssygdomme som for eksempel overvægt og forhøjet blodtryk, og alt det bidrager til, at man lever i kortere. Epilepsi er forbundet med forkortet levetid, men det er vigtigt at fokusere på, at denne reduktion bliver så lille som muligt,« siger Jakob Christensen.