Den gode behandling findes, men mange danskere med migræne betaler ud af egen lomme for ikke-evidensbaseret behandling 

Siden 2018 har danskere med svær migræne haft mulighed for at blive behandlet med den effektive CGRP-antistofbehandling for deres hovedpine.

Der er dog ventetid på at blive behandlet, og nu viser ny dansk forskning, at en stor del af de patienter, der står på venteliste til at blive behandlet med CGRP-antistofbehandling, i mellemtiden og ud af egen lomme betaler for alternative behandlinger.

Ifølge en af forskerne bag studiet bør vi åbne op for, at folk med migræne selv kan få lov til at betale en mindre del af deres medicin efter gældende tilskudsregler.

»Det giver ikke mening, at vi har en evidensbaseret behandling til personer med migræne, men at folk ikke kan få adgang til den, fordi der er ventetid til at blive behandlet. I mellemtiden afprøver mange danskere med migræne ikke-evidensbaserede behandlinger, som de selv betaler for. Her er det min holdning, at jeg hellere vil give folk lov til at betale en del af den behandling, som de venter på at komme til,« fortæller overlæge, klinisk lektor og formand for Dansk Hovedpine Selskab, Faisal Mohammad Amin.

Forskningen er offentliggjort i Frontiers in Pain Research.

Lange ventelister på god migrænebehandling

Mellem 600.000 og 700.000 danskere lider af migræne.

Omkring 30.000 lider af det i en sådan grad, at de har behandlingsresistent hovedpine mere end hver anden dag, eller at over otte dage om måneden må tages ud af kalenderen på grund af de invaliderende smerter.

Denne gruppe af danskere med migræne har siden 2018 haft muligheden for at blive behandlet med CGRP-antistofbehandling, der kan forebygge migrænen.

Behandlingen blev udviklet på baggrund af blandt andet Rigshospitalets professor Jes Olesens forskning. Han modtog i 2021 The Brain Prize, der er verdens mest prestigefyldte hjerneforskerpris, for sin forskning.

Desværre bliver behandlingen indtil videre kun tilbudt omkring 10 til 12 steder i Danmark, og det betyder, at ikke alle kan få adgang til den lige nu og her.

Nogle steder er der ventelister på mere end et år.

En tredjedel betaler af egen lomme for alternativ behandling

I det nye studie har Faisal Mohammad Amin med sine kolleger undersøgt, hvad personer med svær kronisk migræne foretager sig, mens de er på venteliste til at modtage CGRP-antistofbehandling.

I alt 122 danskere med svær kronisk migræne og på venteliste til at modtage CGRP-antistofbehandling har deltaget i studiet.

Forskerne har blandt andet spurgt ind til, om folk afprøver andre behandlinger, hvor mange behandlinger de har forsøgt, inden de kom på venteliste til den nye behandling, og hvem der har betalt for eventuelle ikke-evidensbaserede behandlinger.

Forskerne har også spurgt, om disse alternative behandlinger som akupunktur, massage eller fysioterapi har haft en effekt på deres migræne.

»Vi står i en situation, hvor mange hundrede danskere bliver kaldt ind og skrevet op på en venteliste i forhold til at modtage CGRP-antistofbehandling. Det aktuelle billede peger på, at patienterne er overladt til sig selv, og at de så afprøver forskellige alternativer og betaler ud af egen lomme, mens de venter,« siger Faisal Mohammad Amin.

Tager til Sverige for at få medicin

Resultatet af undersøgelsen viser, at en tredjedel af forsøgsdeltagerne ud af egen lomme betaler for ikke-farmakologisk ikke-evidensbaseret behandling for deres migræne.

I gennemsnit betaler folk 1.086 kr. om måneden.

De mest benyttede alternative behandlinger er fysioterapi og massage efterfulgt af zoneterapi og akupunktur. Dog ser behandlingerne ikke ud til at have den ønskede effekt, idet personerne i undersøgelsen vurderer effekten til blot mellem 2 og 3 på en score fra 0-5.

Mere end halvdelen af forsøgsdeltagerne havde afprøvet mindst syv forskellige lægemidler, inden de kom på venteliste til behandling med CGRP-antistofbehandling.

Faisal Mohammad Amin anerkender, at der er ventelister i forbindelse med at modtage behandlingen på det offentliges regning. Derfor mener han, at vi i Danmark bør åbne op for, at hvis nogle personer med migræne alligevel betaler i gennemsnit 1.086 kr. om måneden for behandlinger, der ikke har en dokumenteret effekt på kronisk migræne, kan de lige så godt få lov til at betale – om end en begrænset andel – for en evidensbaseret behandling.

Overlægen fortæller, at nogle patienter faktisk betaler for at komme til konsultation i Sverige og Norge samt for CGRP-antistofbehandlingen der.

»Man kan forestille sig, at vi måske tillader, at praktiserende neurologer kan udskrive recepter, og folk så op til en vis grænse kan betale for behandlingen, som det er tilfældet i for eksempel Sverige. Det handler selvfølgelig om politik og længden på ventelisterne, men først og fremmest handler det om, at hvis folk alligevel er villige til at betale for noget, kan de lige så godt betale for det, som faktisk virker,« siger Faisal Mohammad Amin.

Læs også:

Alt for få danskere med migræne behandles efter retningslinjerne