Brug for flere data, før vi ændrer behandling

Et nyt studie viser, hvad der sker i hjernen i forbindelse med et hjerneødem, og hvordan man muligvis kan behandle tilstanden mere effektivt og sikre bedre overlevelsesmuligheder for patienten og overlevelse uden hjerneskade

Kirsten Møller har ikke noget med studiet i Nature at gøre, men hun har læst det, og synes, at det er enormt spændende.

Hun fortæller, at tanken om at behandle patienter med alvorligt hovedtraume med lægemidler, der blokerer for det sympatiske systems signalering, ikke er ny, men at forståelsen af den bagvedliggende mekanisme og involvering af det glymfatiske system er ny og interessant.

»Det er enormt spændende og noget, som skal undersøges nærmere. Men skal jeg konkludere på den nuværende evidens, skal vi ikke ændre vores retningslinjer på baggrund af det her studie,« siger Kirsten Møller.

Flere skoler inden for behandling af hjernetraume

Kirsten Møller siger, at der er flere skoler inden for behandling af traumatisk hjerneskade, men at der endnu ikke er konsensus om den bedste måde at gå til opgaven.

Nogle forskere og læger advokerer for at holde blodtilførslen netop så høj, at hjernen hele tiden har nok blodtilførsel.

Pointen er, at man ikke kan tage for gode varer, at fordi en behandling virker på mus, virker den også på mennesker

Kirsten Møller, professor, Rigshospitalet

En anden skole af forskere og læger mener, at blodtrykket skal endnu højere op, fordi de tror på, at hjernen så vil klare sig endnu bedre.

Så er der en gruppe forskere og læger fra Lund Universitet, som faktisk mener, at blodtrykket skal holdes så lavt som muligt, fordi det efter forskerne og lægernes overbevisning leder til bedre resultater for patienten, idet det mindsker hævelsen i hjernen.

»Det er et problem, som vi dagligt står med, og vi har i Danmark valgt en gylden middelvej, hvor vi holder blodtrykket højt, men ikke så højt, som nogle forskere og læger foreslår. Indtil videre har vores tilgang til behandlingen handlet meget om det drivende blodtryk, og at karrene i hjernen bliver utætte efter en skade. Jo højere blodtrykket så bliver, jo mere trækker det væske ind i hjernevævet. Den nye fortælling er, at dette også påvirker det glymfatiske system, hvilket igen påvirker udfaldet for patienterne,« forklarer Kirsten Møller.

Behov for flere studier

Faktisk er der ifølge Kirsten Møller lavet et mellemstort forsøg med mennesker, hvor man med en kombination af betablokkere (propranolol), alfablokkere (prazosin) og alfa2-blokkere (clonidin) har behandlet personer med hjernetraume.

I studiet blokerede betablokkere, alfa- og alfa2-blokkere signaleringen med noradrenalin og andre stresshormoner, men forskerne fandt ingen forskel mellem de behandlede grupper, og derfor blev forsøget lagt ned.

Studiet blev publiceret i 2023.

»Ligesom i Nature-studiet med mus handler det faktisk ikke om selve hjerneødemet, men om hvordan mennesker eller mus klarer sig efter to uger. Her blev der i studiet fundet en effekt i mus, men i studiet på mennesker blev der ikke fundet nogen effekt. Pointen er, at man ikke kan tage for gode varer, at fordi en behandling virker på mus, virker den også på mennesker,« siger Kirsten Møller.

Skal Kirsten Møller konkludere på det, som hun har læst i studiet, finder hun det meget interessant, men der er et stykke vej til, at hun kommer til at ændre i behandlingen af patienter med hjernetraume.

Før vi kommer dertil, vil hun meget gerne se flere og større studier på mennesker, hvor det bliver vist, at den foreslåede mekanisme og behandling kan have betydning for udfaldet for patienter med hjernetraume.

»Så lige nu skal vi ikke gøre noget, men det kan sagtens være, at jeg har ændret holdning om fem år, hvis der er kommet flere resultater, og vi bedre forstår betydningen af forskellen mellem at holde blodtrykket højt eller lavt,« siger Kirsten Møller.

Læs også: 15. marts 2024 – Sådan kan man bremse udviklingen af hjerneødem ved hovedtraumer