Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Neurologi

Billedkort skal gøre det lettere at diagnosticere og forstå migræne med aura

Udgivet:
Kommentarer (0)

Forskere fra Danmark, Norge, Schweiz og Italien har udviklet en serie billeder, der viser, hvad personer med migræne med aura typisk ser. Billederne kan hjælpe læger med at skelne mellem patienter med migræne med aura og patienter med synsforstyrrelser på grund af noget andet.

Danske forskere har i samarbejde med internationale kolleger udviklet en serie billedkort, der viser, hvad personer med migræne med aura typisk ser lige inden et anfald af migræne. Billederne skal gøre det lettere at stille diagnosen migræne med aura, ligesom de kan være med til at skabe bedre forståelse af, hvad der sker i hjernen.


Migræne er en af de mest udbredte hovedpinesygdomme, og hos omkring en tredjedel af personer med migræne kommer et anfald af migræne med et forvarsel i form af det, som kaldes for aura.

Aura kan komme til udtryk som føleforstyrrelser, men hos næsten alle er det første symptom synsforstyrrelser i form af for eksempel flimmer, farver og mønstre, der gradvist udvikler sig over minutter og derefter forsvinder.

Lægen bruger blandt andet patientens beskrivelse af disse mønstre og farver til at stille diagnosen migræne med aura.

Sådan ser den typiske aura ud

Forbigående synsforstyrrelser kan dog også skyldes en lang række andre ting, for eksempel epilepsi, forbipasserende blodprop i hjernen, øjensygdom eller hallucinationer.

Derfor har forskere fra Danmark, Norge, Schweiz og Italien nu udviklet en serie billeder, der viser, hvad personer med migræne med aura typisk ser.

Billederne kan være med til at hjælpe læger med at skelne mellem patienter med migræne med aura, og patienter med synsforstyrrelser på grund af noget andet.

Billederne kan også bruges til at blive klogere på, hvad der sker i hjernen, og hvor det sker, når personer med migræne har aura.

»Ingen har førhen udviklet sådanne billeder, der kan hjælpe læger med at stille en hurtigere og mere præcis diagnose, ligesom de kan gøre os klogere på, hvad der sker under aura. Vi har en idé om, hvor symptomerne kommer fra, men vi kan fremadrettet forhåbentlig blive klogere på, hvor forskellige former for syns-aura har deres oprindelse i hjernen, og om det kan relateres til forskellige udtryk i migrænen, herunder alvorsgraden af hovedpinen,« fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsansvarlig overlæge, ph.d. og klinisk lektor Anders Hougaard fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Cephalalgia.

Personer med aura har tegnet, hvad de ser

I forskningen har forskerne udviklet 25 billedkort, der viser, hvad personer med migræne med aura typisk ser lige inden et migræneanfald.

Ideen til billederne har forskerne fra beskrivelser fra personer med migræne med aura.

Googler man migræne med aura, kan man finde hundredvis af billeder, som personer med migræne har tegnet for at vise, hvordan det ser ud, når de har aura. Det kan blandt andet være prikker, zigzag-mønstre, farver eller sløret syn.

Det drejede sig om at finde ud af, om billedkataloget virker til at være repræsentativt for det, som personer med migræne oplever

Anders Hougaard, forskningsansvarlig overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Ideen med billederne var den, at forskerne dermed kunne vise dem til patienter med mistanke om migræne med aura og så se, om personerne kunne genkende nogle af mønstrene.

Det ville i så fald pege på, at de formentlig havde migræne med aura og ikke en anden sygdom.

»Man kan jo ikke ‘tage billeder’ af det, som folk oplever, så vi har kun deres egne beskrivelser og deres egne tegninger af det, som de ser. Det har vi så benyttet til at lave disse 25 billeder, som er typiske for det, som personer med migræne oplever i forbindelse med aura,« forklarer Anders Hougaard.

Forskerne kalder billederne for en migræne-aura-ikonografi.

215 personer med migræne med aura med i studie

Til at validere brugen af billederne inviterede forskerne 215 personer med migræne med aura fra hovedpineklinikker forskellige steder i Europa til at deltage.

Alle forsøgsdeltagerne havde forinden fået stillet en diagnose med migræne med aura.

Anders Hougaard fortæller, at diagnosen blev stillet af en hovedpinespecialist, og at det ikke er en let diagnose at stille.

De 215 forsøgsdeltagere blev i studiet bedt om at kigge på billederne og fortælle, om de kunne genkende nogle af dem som noget, de havde set i forbindelse med aura.

»Det drejede sig om at finde ud af, om billedkataloget virker til at være repræsentativt for det, som personer med migræne oplever i forbindelse med aura, om vi manglede noget, eller om ingen personer med migræne med aura kunne genkende nogle af billederne,« siger Anders Hougaard.

Næsten alle med aura kunne genkende billeder

Studiet viser, at de 25 billeder, som forskerne havde udvalgt, rigtig godt beskrev det, som personer med migræne med aura oplever i forbindelse med et migræneanfald.

Nogle forsøgsdeltagere kunne genkende enkelte eller få af de viste billeder, mens andre kunne genkende flere.

Samlet set kunne 98 pct. genkende mindst ét af billederne.

Vi mangler et godt værktøj til at være sikker på, at de synsforstyrrelser, som patienten oplever, er migræne med aura og ikke alt muligt andet

Anders Hougaard, forskningsansvarlig overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Dykker vi lidt dybere ned i det, som forsøgsdeltagerne kunne genkende, blev et billede af sløret syn genkendt af mange. Det gjorde hele 53 pct.

40 pct. genkendte et billede med zigzag-mønstre, og det samme gjorde 40 pct., når det kom til et billede med lysende prikker.

»Vores undersøgelse viser, hvor komplekst det er. Det er ikke sådan, at alle genkender ét af billederne eller flere, og mange genkender også flere billeder. Tanken med billederne er, at det kan nedbryde de komplekse scenarier, der kan være svære at forklare med ord. I stedet kan personer med migræne med aura se på billederne og fortælle deres læge, om noget virker genkendeligt,« forklarer Anders Hougaard.

Lettere at stille præcis diagnose

Ifølge Anders Hougaard er der to perspektiver i forskningsarbejdet.

For det første er det tanken, at billederne skal hjælpe læger med at stille en hurtigere og mere præcis diagnose med migræne med aura.

Er der mistanke om migræne med aura, kan lægen vise patienten billederne, og nikker patienten genkendende til et eller flere billeder, er diagnosen formentlig lige til.

Kan patienten til gengæld ikke genkende nogle af billederne som de synsforstyrrelser, som patienten oplever, skal lægen måske på jagt efter en anden diagnose.

»Vi mangler et godt værktøj til at være sikker på, at de synsforstyrrelser, som patienten oplever, er migræne med aura og ikke alt muligt andet. Disse billeder kan forhåbentlig være med til at adskille patienter med migræne med aura fra patienter med for eksempel forbipasserende blodprop i hjernen eller synsforstyrrelser på grund af epilepsi. Det er det kliniske potentiale,« siger Anders Hougaard.

Kan bidrage til forskningen

Anders Hougaard ser også, at billederne kan komme i spil i en forskningssammenhæng, hvor de kan være med til gøre forskere klogere på aura-elementet ved migræne.

Her er det tanken, at aura kan stamme fra forskellige steder i hjernen, og den visuelle manifestation kan være med til at pege på, hvor i hjernen det stammer fra.

Det er for eksempel påvist, at nogle specifikke neuroner i hjernen er involveret, når vi ser linjer på skrå, mens andre neuroner er involveret, når linjerne er lodrette eller vandrette.

Det er derfor ikke usandsynligt, at disse neuroner er involveret i aura, når personen med migræne ser et zigzag-mønster i forbindelse med aura.

»Ved at vise personer med migræne med aura de forskellige billeder og skanne deres hjerner, kan vi få en idé om, hvor disse synsforstyrrelser kommer fra. Vi kan også koble synsforstyrrelserne til andre træk ved migræne, for eksempel alvorsgraden af hovedpinen. Her kan man godt forestille sig, at nogle former for migræne kan være associeret til mere alvorlig hovedpine. Det er den slags spørgsmål, som vi forhåbentlig kan besvare i fremtiden,« siger Anders Hougaard.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere