Akut strokebehandling påvirkes negativt af høj belægningsprocent

Sandsynligheden for at blive indlagt og modtage akut behandling i de første kritiske timer efter symptomer på en blodprop er markant lavere, hvis belægningsprocenten på afdelingen er høj.

Der er en tydelig statistisk sammenhæng mellem høj belægningsprocent og en reduceret chance for at modtage akut behandling, og den er til stede, selv når vi justerer for andre tænkelige forklaringe

Rolf A. Blauenfeldt, afdelingslæge, neurologisk afdeling, AUH

Det viser en undersøgelse, som afdelingslæge Rolf A. Blauenfeldt, neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH), har lavet.

Baggrunden for undersøgelsen var, at andelen af strokepatienter på AUH, der modtog akut blodpropopløsende behandling, gennem flere år var faldet. I samme periode var belægningsprocenten på strokeafsnittet steget, og flere strokepatienter blev først modtaget på en akutafdeling i stedet for direkte på strokeafsnittet.

Derfor ønskede Rolf A. Blauenfeldt og hans kolleger at undersøge, om en høj belægningsprocent på strokeafsnittet på indlæggelsestidspunktet påvirkede chancerne for at modtage akut blodpropopløsende behandling.

»Vi vil gerne kunne tilbyde blodpropopløsende behandling til alle de strokepatienter, der er kandidater. Derfor var faldet i andelen af strokepatienter, der fik de akutte blodpropopløsende behandlinger, bekymrende,« siger Rolf A. Blauenfeldt.

Ved at koble data for akut behandling af stroke fra en regional kvalitetssikringsdatabase med interne data for belægningsprocenten per time på strokeenhedens sengeafsnit tegnede der sig et bekymrende billede.

Det viste, at en høj belægningsprocent på mere end 85 pct. på strokeenheden reducerede chancerne for, at patienten modtog akut blodpropopløsende behandling med 18 pct.

Andelen af strokepatienter, der modtog akut behandling på neurologisk afdeling på AUH, faldt således fra 36 pct. i 2019 til 30 pct. i 2021. I samme periode steg belægningsprocenten på strokeenhedens sengeafsnit fra 78 pct. til 89 pct.

Visitation ændret

Sandsynligheden for at undgå død og handicap efter en blodprop i hjernen afhænger i høj grad af en tidlig akut behandling med enten blodpropopløsende trombolyse eller mekanisk fjernelse af blodproppen med trombektomi.

Store negative konsekvenser af høj belægning

Undersøgelsen fra strokeenheden på AUH viser, at en belægningsprocent på mere end 85 pct. i timen op til en strokepatients første indlæggelse var forbundet med:

• 22 pct. mindre chance for at blive indlagt inden for tre timer fra symptomdebut

• 18 pct. mindre chance for at modtage akut behandling.

Ligesom det er tilfældet med akutte blodpropper i hjertet, er vundet tid lig med reddet væv, og trombolyse bør derfor startes hurtigst muligt, og senest inden for 4,5 time, fra symptomerne på stroke opstår.

Hvis patienten først visiteres til en akutafdeling, for derefter at blive sendt videre til en strokeenhed, vil det forsinke behandlingen og dermed reducere chancerne for i det hele taget at få akut behandling.

»Fra 2019 til 2022 kan vi se, at en stigende andel af de patienter – fra 17 pct. til 21 pct. – der efterfølgende viste sig at have en blodprop i hjernen startede deres forløb med at blive visiteret til en akutafdeling, og ikke direkte til strokeenheden,« siger Rolf A. Blauenfeldt.

Han mener, at der under visitationen kan være en gråzone, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt patienten skal køres til en akutmodtagelse eller til strokeenheden.

»Der er mange flere visitationer per dag end patienter med stroke, og mange har andre akutte tilstande, som kræver indlæggelse på nærmeste akutafdeling. Problemet opstår ikke ved patienter med tydelige symptomer på stroke. Nogle strokepatienter præsenterer sig med atypiske eller uklare symptomer, og der er måske andre akutte konkurrerende lidelser, hvor der kan være tvivl om visitationen,« siger Rolf A. Blauenfeldt og uddyber:

»Personligt tror jeg, at årsagen til faldet i andelen af strokepatienter, der i sidste ende modtog akut behandling, skal findes i den forsinkelse, som opstod ved den ændrede visitationsadfærd,« siger han.

Ubevidst påvirkning?

Men hvorfor blev en stigende andel af de reelle strokepatienter i første omgang visiteret til én af de fire akutmodtagelser i den østlige del af Region Midtjylland, før de kom til strokeenheden på AUH?

»Der er en tydelig statistisk sammenhæng mellem høj belægningsprocent og en reduceret chance for at modtage akut behandling, og den er til stede, selv når vi justerer for andre tænkelige forklaringer. I analyserne kan vi ikke sige noget om, hvad årsagen til sammenhængen er, blot at den er der. Viden om en aktuel, høj belægningsprocent, især ved et samtidigt højt arbejdspres, kan måske ubevidst påvirke, hvordan vi som læger vægter forskellige informationer og vores visitationsadfærd på det tidspunkt, hvor man som vagthavende læge skal træffe beslutningen,« siger Rolf A. Blauenfeldt.

Resultaterne af undersøgelsen har været drøftet internt på neurologisk afdeling på AUH og i regionen, og de blev desuden præsenteret på Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprograms (RKKP) kliniske kvalitetskonference i november 2022. Aktuelt er resultaterne til fagfællevurdering ved et internationalt fagtidsskrift.

Ifølge Rolf A. Blauenfeldt har resultaterne allerede ført til oprettelse af ekstra sengepladser i AUH’s strokeenhed og til ekstra speciallægebemanding for at reducere belægningsprocenten. AUH er sammen med regionen i gang med at finde en mere langsigtet løsning.

Selvom Rolf A. Blauenfeldt og kollegerne kun har undersøgt sammenhængen mellem graden af akut blodpropopløsende behandling og høj belægningsprocent på Aarhus Universitetshospital, så håber han, at resultaterne kan være med til at inspirere andre til at inddrage kvalitetsdata i det daglige kliniske arbejde.

»Det er en måde at bruge kvalitetsdata på, som kan kobles direkte til det daglige arbejde i klinikken. Mit håb er, at vi med vores resultater kan inspirere kolleger og beslutningstagere på andre afdelinger til at bruge kvalitetsdata og organisatoriske data til at belyse problemer, som påvirker den kliniske hverdag her og nu,« siger Rolf A. Blauenfeldt.