Topstyringen af pandemien slår igennem på årets magtliste

Ligesom sidste år er det umuligt at komme udenom, at COVID-19 igen i år har haft markant betydning for, hvem der har haft magt og indflydelse i det danske sundhedsvæsen i det forgangne år.

De 15 medlemmer af Dagens Medicins magtpanel har haft en stor opgave med at vurdere de mere end 400 personer på den oprindelige bruttoliste og score dem ud fra kåringens 6 parametre.

Men hvordan vurderer man som magtpanelist egentlig en persons indflydelse, og hvilke personer har i det hele taget gjort sig bemærket i det seneste år?

Det har vi spurgt tre af magtpanelets medlemmer om.

Jonatan Schloss, tidligere PLO-direktør og nuværende direktør for Komponent – Kommunernes Udviklingscenter, fortæller, at han i sine vurderinger har lagt vægt på, at sundhedsvæsenet i det seneste år har været meget topstyret.

Og derfor er det også ministre, topembedsmænd og direktører i myndigheder, der får hans højeste karakterer.

»Statsministeriet plejer ikke at fylde så meget i sundhedsvæsenet, som vi har set i det seneste år, og en departementschef som Barbara Bertelsen i Statsministeriet har heller aldrig figureret så højt. Statsministeriet har dikteret det meste hele vejen ned gennem sundhedssystemet og har f.eks. haft en holdning til, hvad der skal stå på skiltene i lufthavnen, eller hvordan spritdispensere har skullet stå. Der har været en detailregulering, som tidligere har været helt uset i sundhedsvæsenet. Det har selvfølgelig også været en krisetid, og derfor er intet, som det plejer. Men i det seneste halvandet år, har det været ledelse pr. dekret fra coronarummet,« siger Jonatan Schloss.

Sammenligner man årets magtliste med den fra 2020, så er top3 identisk i form af statsminister Mette Frederiksen (S), Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, og formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).

Men på 4. pladsen har Barbara Bertelsen taget et gevaldigt hop op fra sidste års 17. plads og vurderes nu til at have mere magt i sundhedsvæsenet end f.eks. sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Myndighedernes magtfaktor

Andre personer fra sundhedsvæsenets maskinrum er også blevet vurderet højere end sædvanligt, netop fordi de som følge af corona har haft så stor indflydelse på, hvordan sundhedspersoner og borgere landet har skullet agere, mener Jonatan Schloss.

Her peger han særligt på Sundhedsstyrelsen, der ifølge ham har haft en helt usædvanlig stor magt. Normalt kan styrelsen ikke på den måde diktere, hvad regioner og kommuner skal gøre, men sådan har det ikke været siden 11. marts 2020.

I det seneste halvandet år, har det været ledelse pr. dekret fra coronarummet

Jonatan Schloss, direktør for Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

»Søren Brostrøm og Helene Probst er kommet højt op i magthierarkiet. Der har været relativt få personer, der har fået corona til at fungere, og der har de været vigtige spillere. Søren Brostrøm har ofte været styrelsens ansigt udadtil og har haft en instruerende rolle for alle danskere. Helene Probst har været mere bagvedliggende. Hun er en af dem, der virkelig har fået sundhedsvæsenet til at fungere. Hun har været blandt den håndfuld af mennesker, der har ringet sammen, når tingene gik i stykker og skulle fikses,« siger han.

Søren Brostrøm har som hele Danmarks coronageneral par excellence bevaret sin andenplads, mens Helene Probst er ny på Magtens top100 og er strøget direkte ind i top20.

De to er dermed placeret langt foran deres ledelseskolleger i de øvrige styrelser, som ellers også har haft vigtige roller under coronakrisen.

Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, er nr. 41, hvilket godt nok er noget højere oppe end hendes forgænger, mens direktør i Sundhedsdatastyrelsen Lisbeth Nielsen er nummer 90.

Lægemiddelstyrelsens nye direktør, Lars Bo Nielsen, der tiltrådte 15. august, er så ny i jobbet, at magtpanelet har vurderet ham i forhold til hans tidligere stilling som dekan på Aarhus Universitet, hvilket ikke har ført til en plads på magtlisten.

Statens Serum Institut (SSI) er en anden myndighed, som under coronapandemien virkelig er kommet i rampelyset i både medier og i befolkningen.

Her blev Henrik Ullum ny direktør i december 2020, mens anden smittebølge rasede i befolkningen. Henrik Ullum har længe været at finde på magtlisten bl.a. som følge af sin formandspost i de Lægevidenskabelige Selskaber, men i år er han gået hele 20 pladser frem og ender på en 8. plads.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, fremhæver Henrik Ullum som en, der har gjort sig særligt bemærket i år, og hvis indflydelse Jes Søgaard derfor har vurderet højt.

»Statens Serum Institut er kommet ind på en helt anden måde. Den daværende direktør Mads Melbye lå langt nede på magtlisten, men på grund af corona er Krause, Mølbak og Ullum jo i den grad blevet folk, som man kender,« lyder det fra sundhedsøkonomen med henvisning til Tyra Grove Krause, der overtog stillingen som faglig direktør i SSI, da Kåre Mølbak valgte at pensionere sig i starten af året.

Forskningens indflydelse

Forskningsleder og overlæge Annmarie Touborg Lassen fra Akutafdelingen på Odense Universitetshospital har i år for første gang været en del af magtpanelet.

Magtens top 100 2021

Find alt om årets magtliste her

Da hun gennemgik bruttolisten, kom hun til at tænke over forskellen på den besluttende magt, og så dem der skal føre beslutningerne ud i livet.

Den forskel har selvfølgelig altid været der i sundhedsvæsenet, men afstanden mellem de to er blevet tydeligere under COVID-19, mener hun, og ikke mindst fordi der ikke på samme måde har været tid til at inddrage klinikerne.

Blandt andet peger Annmarie Touborg Lassen på det forhold, at det f.eks. på et pressemøde om coronaudviklingen den ene dag kunne blive bekendtgjort, at nu skal der gøres sådan og sådan på hospitalerne, hvorefter der nærmest opstod en forventning hos den besluttende magt om, at det så var bragt i orden og implementeret nærmest fra næste dag.

Som forskningsleder har det i forbindelse med magtvurderingen været naturligt for Annmarie Touborg Lassen at kigge ekstra nøje på forskerne og klinikernes indflydelse.

»Der er nogle, der har haft en vigtig impact undervejs, uden nødvendigvis at have formel magt. Det kan være forskellige forskere, der står bag meget vigtige undersøgelser, som har givet information og analyser til magtsystemet. De forskere har jo haft en stor indflydelse på, hvad der er sket i samfundet, selvom de har ikke taget de endelige beslutninger,« siger Annmarie Touborg Lassen.

De skjulte helte

Her fremhæver hun f.eks. studierne, som lå bag Sundhedsstyrelsens beslutning om at stoppe brugen af AstraZeneca og Johnson&Johnsons vacciner mod coronavirus. Her havde forskningen og dermed også de pågældende forskere afgørende betydning for, at vaccinerne røg ud af det danske vaccinationsprogram.

Magtlisten anno 2020 hyldede i stor stil de offentlige ‘coronahelte’, som på det tidspunkt havde domineret mediernes dækning i knap et halvt år.

Sådan finder magtpanelet de mest magtfulde

I arbejdet med årets top100 har magtpanelet vurderet flere end 400 personer ud fra disse seks parametre:

• Formel position

• Egen indsats

• Faglig dygtighed

• Personligt netværk

• Gennemslagskraft i offentligheden

• Samlet vurdering

I år indtager flere af dem stadig flotte placeringer. F.eks. ligger professor Jens Lundgren nummer 12, professor Lars Østergaard nummer 30, overlæge Thomas Benfield nummer 45, mens professor Allan Randrup Thomsen havner på 47. pladsen.

Annmarie Touborg Lassen forklarer, at hun har bedømt nogle forskere og klinikere lavere, end hun ville have gjort for et år siden, fordi fokusset på COVID-19 har ændret sig.

»For et år siden var COVID-19 stadig ret ukendt, og der var meget fokus på de menneskelige konsekvenser og den livreddende funktion. Her gjorde en som infektionsmediciner Thomas Benfield det rigtig godt, når han i medierne kunne berette fra frontlinjen med indlagte patienter. Siden er der kommet mere fokus på, hvordan vi beskytter samfundet, og det har fået andre specialister mere frem,« siger hun.

Svær tid forude for sundhedsministeren

Coronavirus har også påvirket panelets vurderinger på den måde, at personer, der normalt markerer sig på sundhedspolitiske områder, ikke har fået den placering, de ellers normalt ville få. F.eks. har Jonatan Schloss generelt scoret personer fra fagbevægelsen lavere end normalt.

»Den normale interessevaretagelse er sat ud af kraft, fordi krisen har kørt derudaf. Der har ikke været plads til organisationernes synspunkter, og hvis de ville høres, har det været svært at finde et nyt og relevant standpunkt om coronavirus. Man har f.eks. ikke hørt Lægeforeningen mene alt muligt om corona. Der er nogle faglige organisationer, der er skubbet ned i mine vurderinger, mens staten rykker op,« siger Jonatan Schloss og fortsætter:

»De regionale politiske ledere er også røget længere ned, for selvom de har haft et travlt år, så har de, hvis man ser bort fra formand Stephanie Lose, ikke haft det store råderum til at sætte præg på deres region og dertilhørende sundhedsvæsen.«

Omvendt kan det selvfølgelig også have løftet, eller måske nærmere ‘skånet’, andres magtfaktor, at der ikke har været meget tid til at diskutere psykiatri, kronikere eller den kommende sundhedsaftale, fordi COVID-19 har siddet så tungt på den sundhedspolitiske sendeflade.

»Havde vi ikke haft COVID-19, så tror jeg, at Magnus Heunicke ville have haft det svært. Han var mildest talt fraværende inden COVID-19, og det virkede, som om han ikke rigtig forstod, hvad det handlede om i starten. Han har gjort det rimeligt under COVID-19, men nu bliver det sværere for ham. Finansminister Nicolai Wammen har med finansloven jo vist, at nu smækker kassen i, og samtidig ligger der mange opgaver forude på ministerens bord,« siger eksempelvis Jes Søgaard.