Sophie Løhde sidder på toppen af magten

Når det kommer til Dagens Medicins liste over de 100 mest magtfulde i sundhedsvæsenet, vil alle gerne vide, hvad nummer de ligger. Det gælder også for Sophie Løhde (V), der både er nysgerrig af natur og et udpræget konkurrencemenneske.

Derfor er det heller ikke helt ligegyldig for indenrigs- og sundhedsministeren, hvordan hun er blevet bedømt af magtpanelet. I år er det blevet til en førsteplads.

Magtens top 100 2023

Igen i år kårer Dagens Medicin de 100 mest magtfulde i sundhedssektoren baseret på vurderinger fra et udvalgt magtpanel. På årets magtliste finder vi bl.a. Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister, der indtager pladsen som nr. 1.

Find alt om årets magtliste her.

»Jeg lægger stor vægt på at være en fagligt dygtig minister, og det lægger jeg mig i selen for at være hver eneste dag. Så selvfølgelig er jeg stolt, og jeg opfatter det som en anerkendelse af, at jeg har den indflydelse i regeringen, der betyder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er med til at sætte en retning,« siger Sophie Løhde.

Og der er grund til at være stolt, for det er første gang i 15 år, at den siddende sundhedsminister indtager topplaceringen på Dagens Medicins magtliste.

Erfaren allerede første gang

Sidst Sophie Løhde sad i samme ministerium som sundheds- og ældreminister i årene 2015-2016, scorede hun en flot andenplads på listen trods sin relativt korte tid på taburetten.

Det var da også med tårer i øjnene, at hun i november 2016 modvilligt måtte forlade posten i forbindelse med en regeringsrokade, der udvidede den rene Venstre-regering til også at bestå af Konservative og Liberal Alliance. Og hun lægger ikke skjul på sin glæde over at være tilbage i det, hun kalder ‘det ultimative drømmeministerium’.

Syv år klogere venter mange af de samme udfordringer fra dengang på skrivebordet på Slotsholmen, hvor Dagens Medicin møder hende. Hun var erfaren allerede første gang, trods sin unge alder.

»Allerede dengang havde hun ikke kun stor interesse for sundhedsvæsenet, men også stor indsigt og erfaring,« siger hendes daværende departementschef Per Okkels.

Han omtaler med varme i stemmen deres samarbejde som ‘fagligt givende, krævende og sjovt’, det sidste med adresse til, at nok er Sophie Løhde alvorlig og ambitiøs, men hun er heller ikke bange for at sænke skuldrene.

I sine ti år i departementet nåede Per Okkels at arbejde sammen med fem forskellige ministre, og han giver Sophie Løhde et flot skudsmål.

»Hun kan godt fremstå både krævende og utålmodig, men det er nok, fordi hun har store ambitioner om at gøre en forskel der, hvor hun er.«

Sundhedsminister for anden gang

De ambitioner er ikke blevet mindre i løbet af hendes år væk fra ministeriet. Men selvom Sophie Løhde grundlæggende er den samme, er der dog nogle ting, hun gerne vil gøre anderledes i anden ombæring.

Det siger Magtpanelet:

Sophie Løhde har i dén grad sat sig tilbage i sundhedsministerstolen, og denne gang sidder hun endnu tungere med Indenrigsministeriet som en del af pakken. Hun kender området, hun er tydelig, og hun arbejder hårdt for at levere – også på de svære dagsordener

Mads Koch Hansen, læge og selvstændig konsulent, medlem af Dagens Medicins magtpanel

»Det er blevet et markant større hus, fordi vi er blevet et indenrigs- og sundhedsministerium, og det har nogle klare fordele i forhold til at kunne rykke noget. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er en bedre minister anden gang. Første gang vidste jeg ikke helt, hvad jeg gik ind til. Jeg vidste ikke, hvordan tingene kørte, og jeg havde endnu ikke prøvet at begå de fejl, man uundgåeligt kommer til,« siger Sophie Løhde.

Hun er tydeligvis ikke tynget af den nulfejlskultur, mange i sundhedsvæsenet ellers har svært ved at løfte af skuldrene. Fejl er erfaring. Og så har hun heller ikke tid til at dvæle alt for meget ved ret meget. For tiden er knap.

»Jeg har lidt svært ved at erkende, at der kun er 24 timer i døgnet, og tiden er kun blevet mindre denne gang, fordi opgaverne er blevet flere og større. Så jeg er blevet nødt til at prioritere min tid lidt bedre, og skrue ned for, hvor detaljeorienteret jeg er, for ellers når vi ingen vegne.«

Og er der noget, Sophie Løhde ikke bryder sig om, så er det stilstand.

»Sophie er et konkurrencemenneske, og hun konkurrerer også med sig selv, fordi hun hele tiden vil gøre det bedre. Hun vil hele tiden bevæge sig videre og nå nye mål. Hun står aldrig stille,« siger veninden Benedikte Kiær, der er tidligere konservativ socialminister og i dag er borgmester i Helsingør.

Hun har kendt Sophie Løhde siden de begge sad i regionsrådet i Region Hovedstaden i 2006-2008, og de to er nære venner.

Selv siger Sophie Løhde, at man aldrig kan vide nok som politiker.

»Jeg synes efterhånden, at jeg har fået en pæn portion erfaring og viden gennem mange år, men jeg har stadig behov for hele tiden at dygtiggøre mig. Det gør jeg ved at være nysgerrig på ny viden og på at lade mig udfordre af mennesker, der ikke nødvendigvis mener det samme som mig,« siger hun.

Og så gør hun det ved ofte at arbejde fra tidlig morgen til sen aften.

Karrierepolitiker ved et tilfælde

Selvom Sophie Løhde kun lige har fejret sin 40 års fødselsdag, så er det mere end 20 år siden, hun trådte ind i politik, og 16 år siden, at hun første gang blev valgt til Folketinget. Her har hun siddet uafbrudt siden folketingsvalget i 2007.

Sophie Løhdes historie er velkendt. Hendes mor, Karin Løhde, var borgmester for Venstre i Birkerød, hvor Sophie Løhde er vokset op. Og selvom hun prøvede at kigge i alle andre politiske retninger, var det frihedshungeren, der trak hende til højre og ind i Venstre.

Som 18-årig blev Sophie Løhde i 2001 valgt til Frederiksborg Amtsråd, som hun stillede op til, fordi hun allerede dengang var tiltrukket af magten, og det var fra en plads i amtsrådet, at hun bedst kunne være med til at påvirke ungdomslivet.

Siden har hun nærmest ikke set sig tilbage, selvom hun hævder, at det aldrig har været en karriereplan at blive politiker.

»Hvis du havde spurgt Sophie,18 år og gymnasieelev på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød, om vi to ville sidde sammen her i dag, ville jeg have sagt, at du havde drukket af natpotten,« siger hun bramfrit.

Af og til står sproget i skarp kontrast til den blå, blomstrede kjole, og den mere afslappede privatperson skinner igennem den medievante politiker, hvis yndlingsord er ‘omend’. Og – omend – hun ville det eller ej, er hun altså blevet en karrierepolitiker.

Politik er et tog, man skal springe på

Oprindeligt havde hun ellers færdiggjort en bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation fra CBS. Jobbet var også på plads hos Michael Kristiansen, tidligere spindoktor for Anders Fogh, men så blev der udskrevet folketingsvalg i november 2007.

Bag Sophie Løhde hænger et udsnit af fortidens indenrigsministre, og foran hende venter et kæmpe stykke arbejde som indenrigs- og sundhedsminister. En af hendes mærkesager er at nedbringe ventelisterne, selvom hun ved, at det er en udfordring, der ikke kan løses med et knips med fingrene. Tidligere regeringer har uden held forsøgt at takle samme udfordring, så spørgsmålet er, hvordan det vil gå for Sophie Løhde.Foto: Joachim Rode

I dag kan det godt ærgre hende, at hun ikke fik muligheden for at arbejde med sin uddannelse i lidt længere tid.

»Men der er politik jo bare som et tog. Det kører med 110 km i timen, og enten stiger du på og holder fast, eller også kører det forbi dig,« siger Sophie Løhde.

Egentlig troede hun heller ikke, at hun ville blive valgt dengang, hvor hun var førstegangskandidat og internt i Venstre var oppe mod tre siddende topministre og to siddende folketingsmedlemmer i Nordsjællands Storkreds.

Det kunne være blevet til ‘et dundrende nederlag’, som hun siger. Men hun tog chancen, og det synes hun, at flere unge burde.

»Jeg håber, at jeg kan være et forbillede for, at man faktisk godt kan lykkes med noget, som ingen andre tror på kan lade sig gøre. At man skal turde gøre nogle ting med risiko for at fejle. Det, synes jeg, er en central værdi, og jeg håber, at unge mennesker vil tage til sig, at det ikke er farligt at fejle. Vi fejler allesammen og har gjort det masser af gange i vores liv. Jeg har begået masser af fejl, men nu sidder jeg altså her som minister,« siger hun.

Men at være åben over for at begå fejl betyder ikke, at Sophie Løhde tager let på tingene, eller anbefaler næste generation bare at læne sig tilbage og håbe på det bedste.

»Selvom man er ung og ikke har mange års erfaring, kan man godt blive taget seriøst. Man kan godt være med til at udrette vigtige ting i politik. Men det kræver, at man sætter sig grundigt ind i de ting, man arbejder med. Så får man også den politiske og faglige respekt.«

Utålmodighed som politisk drive

Da hun selv trådte ind i politik, var hendes egne forventninger ganske store.

»Jeg troede, at jeg skulle revolutionere hele verden fra Frederiksborg Amtsråd, men det måtte jeg hurtigt tage op til revision,« indrømmer hun og griner højlydt.

Nu er hun 20 år ældre, men på mange måder har hun stadig den 18-årige Sophies drive, der af og til kan være udfordrende at få til at passe sammen med det parlamentariske tempo.

»Politik tager tid, og jeg er stadig et forholdsvist utålmodigt menneske. Jeg prøver at vende det til en fordel, for min utålmodighed betyder, at jeg ikke accepterer, at ting tager oceaner af tid. Hvis man vil have resultater i politik, handler det om at være vedholdende, følge op og insistere på, at der skal ske nogle forandringer. Men det er klart, at min utålmodighed stadig kan være en ulempe, når resultaterne er længe om at komme.«

Tilgængelig minister

Det ville være forkert at skrive, at Sophie Løhde er kommet tilbage til sundhedsområdet, for hun har aldrig sluppet det helt.

Jeg insisterer afgørende på, at vi også kommer ud. Jeg synes ikke, at man kan være en god indenrigs- og sundhedsminister, hvis man ikke også sørger for at komme ud og snakke med dem, det hele handler om

Sophie Løhde

Hun har holdt sig orienteret, og smuglæst lidt i Dagens Medicin og Ugeskrift for Læger. Og da hun i december sidste år igen kunne indtage ministeriet, holdt hun en række møder med en række centrale aktører på området. Det var helt bevidst.

»Det ville være naivt, hvis jeg bildte mig selv ind, at jeg kan vide alt, når der var gået syv år siden sidst, og mit fokus som blandt andet politisk ordfører har været på mange andre politikområder i mellemtiden,« siger hun og fortsætter:

»Jeg havde behov for at hilse på og sige hej til formænd og direktører i de forskellige organisationer og høre, hvad der fylder for dem. Det har været organisationer over en bred kam, for det er vigtigt for mig, at det ikke kun er de store, tunge og fine organisationer som Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse eller ÆldreSagen, der har adgang til ministeren. De små foreninger, der ikke har de store penge eller de store mikrofoner til at kunne trænge igennem medierne, skal også kunne få et møde med mig.«

Sidst hun var minister, var hun måske lidt mere tøvende.

Villig til at lytte

Da Sophie Løhde var sundheds- og ældreminister blev en social- og sundhedsassistent på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i 2016 dræbt af en beboer. Det var én i en række af alvorlige episoder, og det førte til omfattende medieomtale.

Én af dem, der var med til at gøre opmærksom på sagen, var Mia Kristina Hansen, der dengang var kollega til den dræbte og i dag er formand for SIND. Hun oplevede, at det i første omgang var lidt svært at få Sophie Løhde i tale, og derfor blev der indrykket en annonce i det daværende dagblad MetroXpress.

»Du kan løse problemerne, Sophie … Vi ved, at du har hørt om de store problemer på landets bosteder fra dit system og fra medierne. Vi håber, at du også vil møde os i virkeligheden, og høre om det fra os, der hver dag står med dem,« stod der blandt andet i annoncen.

Så blev Mia Kristina Hansen inviteret ind i ministeriet.

»Hun sagde, at hun var blevet advaret mod at invitere mig ind, fordi jeg var kritisk, men også at hun tænkte, at det var vigtigt at høre, hvad jeg havde at sige og at høre fra dem, der stod i det,« husker Mia Kristina Hansen i dag om mødet.

Med den direkte adgang til ministeren følte hun, at der måske for første gang blev lyttet til, hvilke problemer de oplevede ude på bostederne.

»Vi talte om problemet med, at nogle blev udskrevet, mens de stadig var for syge til at være på bostederne, og at der manglede flere muligheder mellem psykiatrien og bostederne. Vi talte om, hvordan det, der senere blev til de særlige pladser, kunne se ud, og Sophie Løhde var god til at lytte. Men hun overraskede mig også positivt ved at have mange gode indblik i situationen,« siger Mia Kristina Hansen.

I 2017 blev de særlige pladser vedtaget i Folketinget, og selvom de ikke blev den succes, man havde håbet, så oplevede Mia Kristina Hansen, at det i hvert fald ikke var ministerens skyld.

»Ideen om det tværfaglige team, der når hele vejen rundt og samarbejder tæt med kommunerne, er præcis det, der skal til for at hjælpe de her mennesker. Men dengang virkede det, som om at ideen blev modarbejdet, så jeg kunne godt se, at det var svært for hende at komme igennem med,« siger Mia Kristina Hansen.

Uden for Slotsholmen

Ud over at invitere gæster ind i ministeriet har Sophie Løhde ofte et pakket program med aktiviteter ude af huset til for eksempel konferencer og besøg på hospitaler.

I midten af september besøgte hun eksempelvis Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med fokus på patientforløb for apopleksipatienter fra ambulanceport til trombolyserum og et møde med en patient.

Den slags er svært at passe ind i en travl ministerkalender, men det skal det, når ministeren hedder Sophie Løhde.

»Jeg insisterer afgørende på, at vi også kommer ud. Jeg synes ikke, at man kan være en god indenrigs- og sundhedsminister, hvis man ikke også sørger for at komme ud og snakke med dem, det hele handler om,« slår hun fast.

Det er ikke helt nemt, for hun har flere forpligtelser end dem, der ligger på Slotsholmen. Hun er medlem af både regeringens økonomiudvalg og koordinationsudvalg.

Lige siden Sophie Løhde i sin tid i Frederiksborg Amtsråd blev formand for psykiatriudvalget, har psykiatrien stået hendes hjerte særligt nært. Med finanslovsforslaget for 2024 er der for første gang sat fuld finansiering af til et langsigtet løft af psykiatrien. »Tidligere har der været løfter og snak fra skiftende regeringer, højre, venstre og støttepartier. Ingen har noget at lade hinanden høre, for alle har været lige gode om det, der har simpelthen bare manglet handling. Og derfor er jeg selvfølgelig stolt af, at pengene nu er sat af,« siger hun.Foto: Joachim Rode

Det er vigtigt for hende at være med i regeringens indre maskinrum. Men hendes eget ressort er bestemt også vigtigt, og Sophie Løhde ønsker ikke at sidde i et elfenbenstårn langt væk fra danskerne, siger hun.

»Jeg sætter umådelig pris på at være ude for at høre, hvilke udfordringer der er, men også for at blive inspireret af de mange steder, hvor man knækker nogle svære nødder. Men det er også vigtigt for mig, at der skal være mulighed for at møde mig, når jeg besøger sygehuse, sundhedshuse, lægepraksis og i det hele taget er ude i sundhedsvæsenet.«

Selvom hun har travlt og altid er på vej videre, så er hun kendt for at være god til at være til stede i nuet, og det er ikke hende, man ser med mobiltelefonen i hånden i gang med at læse mail, når hun er på besøg.

Sophie og systemet

Selvom Sophie Løhde er vokset op i det politiske system, så er hun bestemt ikke barn af systemet. At kalde hende en rebel er måske lidt for meget, men der er ingen tvivl om, at der ind imellem foregår en kamp på viljer mellem ministeren og systemet.

Et af stridspunkterne er netop den tid, hun gerne vil tilbringe væk fra skrivebordet og ude i virkeligheden.

»Det er nok et af de steder, hvor huset og jeg er meget uenige i vores prioritering. De synes, at det vigtigste er at være i ministeriet og passe mine forpligtelser som minister og mine forpligtelser i regeringen og Folketinget. Jeg synes, at det er vigtigt at komme ud,« siger Sophie Løhde.

Spørger man veninden Benedikte Kiær, så er hun ikke i tvivl om, hvordan den uenighed kommer til at forløbe.

»Det bliver ikke systemet, der vinder den kamp, kan jeg godt sige. De kan lige så godt give op med det samme, for hun er meget vedholdende, og selvfølgelig skal hun ud og få det, der sker ude i marken, helt ind på kroppen. Hun vil ikke sidde bag et skrivebord og så blive fuldstændig opslugt af den verden, der er på Slotsholmen, hun vil ud og mærke verden,« siger Benedikte Kiær.

Det var måske heller ikke alle, der helt forstod den måde, som Sophie Løhde valgte at prioritere sin tid, da hun i december sidste år for anden gang blev udnævnt til sundhedsminister.

»Jeg tror, at der var nogen i huset, der syntes, at det var mærkeligt, at jeg skulle have det, de døbte ‘hilse på-møder’ med ‘aktørerne’. Hvorfor skulle det være nødvendigt at mødes med alle de mennesker, når jeg var så godt inde i området? Jamen, det var det da, fordi jeg havde været væk i syv år, og jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg ved alt,« siger Sophie Løhde og fortsætter:

»Alle dem, jeg mødes med, er med til at gøre mig klogere, og jeg er meget åben over for at invitere andre mennesker med ind og lade dem være med til at fylde rammerne ud. Jeg insisterer ikke på at definere hele dagsordenen selv.«

Tidsknap tidsoptimist

Andre gange sker det, at hun behændigt glemmer, at hun er minister nu, og hendes utålmodighed får hende til at bryde med kommandovejene. Spilopperne spiller i hendes ansigt, når hun fortæller om det. Det er en ren tilståelsessag.

»Jeg er bare typen, der kan finde på at ringe folk op uden om systemet. Og jeg tror ikke, at systemet altid bryder sig lige meget om, at jeg lige ringer til Danske Regioner eller en anden organisation. Men numrene er jo kodet ind i min mobiltelefon, og jeg er vant til bare at ringe og tale med folk, hvor jeg tror, at systemet er vant til, at alle henvendelser til andre går gennem ministeriet og departementet. Og det har jeg jo ikke tid til.«

Hun klapper i hænderne og understreger på den måde, at ‘sådan er det’.

»Jeg har hørt, at hun, formentlig til systemets store irritation, vil have alle sagerne på papir. Det passer ikke lige med alderen,« siger Per Okkels.

Men den er god nok. På hendes skrivebord ligger der høje stakke af papirer, og hun har altid en mulepose med læsestof med sig hjem. Døren til lokalet bag hendes kontor er lukket godt til, men Sophie Løhde indrømmer beredvilligt, at det er fyldt med endnu højere stakke af papir.

‘Organiseret rod’ kalder hun det og siger, at hun mere end én gang har overrasket systemet ved at grave en gammel sag frem: ‘Men I skrev da ellers i 2015, at …’

Man er ikke i tvivl om, at hendes embedsværk har nok at se til, for selvom hun siger, at hun godt ved, der kun er 24 timer i døgnet, så opfører hun sig stadig, som om hun har et par ekstra timer i baglommen. Og hvordan håndterer man egentlig en minister, der er tidsoptimist?

»Man lægger vægt på ordet optimist og glemmer tiden,« instruerer Sophie Løhde og griner højt.

Hård skal, blødt indre

Selv siger Sophie Løhde, at hun godt kan være både stædig og utålmodig, mens andre har kaldt hende en hård negl og ment, at hun har en skarp tunge i debatter.

»Der er nok lidt om det,« griner Sophie Løhde.

Og så bliver hun alvorlig.

»Men jeg har også haft mange roller i mit politiske liv, og som for eksempel politisk ordfører er rollen jo at gå planken ud og stille sig forrest i nogle af de store slagsmål. Så nogle gange har jeg været konfrontatorisk og skarp.«

Jobbet som minister, der tegner et område, er et andet, mener hun.

Måske er der en departementschef i baggrunden, der tager lidt mere fra på de indre linjer, for lysten til at diskutere er ikke forsvundet med ministertitlen. Og Sophie Løhde ved godt, at hun nogle gange bliver revet lidt for meget med eller hænger sig i en detalje.

Sophie Løhde, 40 år

2022-: Indenrigs- og sundhedsminister

2019-2022: Politisk ordfører

2016-2019: Minister for offentlig innovation

2015-2016: Sundheds- og ældreminister

2011-2015: Sundhedsordfører

2006-2008: Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden

2006-2007: Kommunalbestyrelsesmedlem, Rudersdal Kommune

2004-2007: Bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, Copenhagen Business School

2002-2006: Amtsrådsmedlem, Frederiksborg Amt

Benedikte Kiær, der næsten er lige så slem til at lade sig rive med, og som har haft mange politiske diskussioner med Sophie Løhde, vil dog også gerne tegne et mere nuanceret billede af veninden.

De sad begge i Folketinget fra 2010-2013 for hvert deres parti, og på papiret var de mere modstandere end medspillere.

»Dengang vi begge to sad i Folketinget, kunne hun udmærket se, at mine vilkår var noget anderledes end hendes vilkår, fordi min folketingsgruppe var blevet meget, meget lille efter et skidt valg, og jeg derfor ikke havde samme mulighed for hjælp og support. Der var hun hjælpsom med baggrundsmateriale, viden og support. Hun er meget gavmild overfor dem, hun samarbejder med.«

Når det er dåbsdag for Benedikte Kiærs femårige datter, kommer der altid en hilsen fra gudmor Sophie. Og hvis der er én, som Sophie Løhde holder af, der pludselig befinder sig i stormvejr, så kan man godt regne med, at hun kommer forbi med en buket blomster, fortæller Helsingør-borgmesteren.

»Sophie er et enormt omsorgsfuldt og kærligt menneske. Det tror jeg ikke, at der er så mange, der tænker, når de ser hende komme ud af Forligsen eller hører hende i debatter,« siger Benedikte Kiær.

En hund er den bedste ven i politik

Selvom Sophie Løhde altså også har en blød side, så betyder det ikke, at hun ikke er klar til at tage de sværdslag, det kræver, når der skal træffes svære beslutninger for fremtidens sundhedsvæsen.

Nogle af dem handler om de 20 anbefalinger, som Robusthedskommissionen afleverede til ministeren på hendes 40 års fødselsdag, 11. september. En gave, som hun takkede pænt for.

Flere sundhedsansatte skal op i tid og en bedre fordeling af vagtarbejdet er blandt de anbefalinger, der allerede har mødt modstand. Når samtlige 20 anbefalinger skal udmøntes, vil der helt sikkert opstå uenigheder.

»Der er en grund til, at der er et ordsprog, der hedder, at ‘hvis du vil have venner i politik, så må du købe en hund’,« skærer Sophie Løhde igennem.

Og hun har allerede en hund, golden retrieveren Abbey, der selvfølgelig er ‘verdens bedste hund’.

Arbejde skal belønnes med arbejde

»Der er en stor portion af Robusthedskommissionens anbefalinger, jeg bærer med ind i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter. Der skal gerne leveres nogle flueben, og så skal vi ellers i gang med at sikre, at de overordnede anbefalinger bliver konkretiseret, så de kan gøre en forskel i sundhedsvæsenet,« siger Sophie Løhde.

Opgaven med at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft bliver der allerede arbejdet med, men for Sophie Løhde er det altafgørende, at hele rapporten og anbefalingerne bliver ført ud i livet.

»Det er ikke sådan, at jeg bare siger ‘tak for rapporten’ og sætter den ind på hylden. Det er sket med alt for mange rapporter igennem tiden, hvor der er lavet et kæmpe stort og flot stykke arbejde, der aldrig er blevet omsat efterfølgende. Som denne her om almen praksis …«

Sophie Løhde rejser sig midt i interviewet og beviser sin egen pointe fra tidligere om det organiserede rod. Hun ved, hvor alting er på kontoret og finder målrettet rapporten med den tidløse titel ‘Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen’ fra 2009, hun lige har refereret til.

»Det, man sætter i gang, arbejder man seriøst med og følger til dørs. Det skylder man de mennesker, man har sat til at lave et stykke arbejde,« siger Sophie Løhde.

Det er ikke til diskussion.

Forventningsafstemning med danskerne

Til næste forår er det Sundhedsstrukturkommisionens tur til at begave ministeren med et sæt anbefalinger til forskellige modeller for indretning af sundhedsvæsenet.

Presset på sundhedsvæsenet letter ikke i den nærmeste fremtid, og forude venter en forventningsafstemning med den danske befolkning, der må indstille sig på forandringer og et ændret serviceniveau på nogle områder.

»Det er en vigtig samtale, vi skal have. Det nytter jo ikke noget, at man fra Christiansborg siger og lover én ting til danskerne, mens vi lever i en helt anden virkelighed,« siger Sophie Løhde og fortsætter:

»Men præmissen er, at vi er nødt til at forandre vores sundhedsvæsen helt grundlæggende, og det skal vi være ærlige over for danskerne om. Sundhedsvæsenet og i særdeleshed sygehusvæsenet sander til, hvis vi bare fortsætter som hidtil. Vi kan ikke længere købe eller rekruttere os ud af morgendagens udfordringer ved som tidligere at insistere på flere penge og flere medarbejdere.«

Når Sophie Løhde arbejder, så arbejder hun igennem, og når hun holder fri, gør hun det med samme dedikation. Når hun tager på ferie, kan hun sagtens efterlade mobiltelefonen i safety-boksen og tage af sted på sightseeing. Det handler om både at være fysisk og mentalt til stede »Og hvis jeg når begge dele, får jeg ladet batterierne allerbedst op,« siger hun.Foto: Joachim Rode

Mens de ældre bliver flere, og der kommer flere kronisk- og multisyge, så vokser arbejdsstyrken slet ikke med samme hast. Løsningen på den udfordring er en af de ‘skal-opgaver’, der kræver netop den vedholdende insisteren, Sophie Løhde gerne vil levere.

En del af løsningen ved hun allerede skal findes i teknologiske løsninger, der skal give behandlings- eller opfølgningstilbud tættere på, hvor patienterne bor, måske endda i eget hjem.

Nye løsninger på gamle problemer

Differentierede tilbud i sundhedsvæsen er et andet element. Patienter skal ikke længere regne med, at alle får det samme for deres skattekroner.

»Mennesker er meget forskellige, og derfor er vi nødt til at behandle dem forskelligt. Der er nogle, der er super ressourcestærke og har stærke pårørende, og så er der andre, der ikke har nogen, og i øvrigt er multisyge med flere samtidige kroniske sygdomme. De har behov for et helt andet tilbud. Det skal vi turde at sige ærligt og arbejde meget mere systematisk med. En diabetespatient er ikke ‘bare’ en diabetespatient.«

Tredje punkt på dagsordenen er et nationale prioriteringsråd, der skal være med til at kvalificere samtalen om, hvad vi skal have mindre af i fremtiden og hjælpe med at mindske spild og overbehandling.

»Vi skal bruge både de menneskelige og økonomiske ressourcer klogere, så vi ikke risikerer at få et markant ringere sundhedsvæsen i fremtiden. De tre partier, der for første gang sidder i regering sammen, har en ægte aftale om at gå fordomsfrit til værks. Lægge nogle af de historiske positioner lidt til siden for at give plads til at se med friske øjne på det hele og ikke være bundet af, hvad der tidligere er sagt og gjort – det kan vi ikke bruge vores tid på nu.«

På tværs af tre meget forskellige partier, der formentlig for de fleste fandt hinanden lidt uventet efter seneste folketingsvalg, er det et krævende arbejde, der venter forude. Ikke kun i sundhedsvæsenet, men også på de indre politiske linjer.

»Sophie er rigtig god til at involvere alle interessenter, og hun er en fantastisk netværker. Hun skaber et rum af tillid og respekt for andres prioriteter og finder fælles løsninger. Jeg har selv været med til sammen med hende at lave de mest fantastiske aftaler på tværs af alle partier. Det kan hun bare,« siger Per Okkels.

Menneske og Masterchef

Det bliver dog ikke Sophie Løhde, vi kommer til at se twerke i ‘Vild med dans’, og det bliver heller ikke hende og kæresten Ole Palmås hjem, der bliver affotograferet til Bo Bedre, for selvom hun er optaget at vise mere end bare politikeren, er grænsen tydelig.

Til gengæld fortæller hun gerne om at være bonusmor til nu 24-årige Cornelia i Alt for damerne eller om kvinders vilkår i politik i Femina.

»Mennesket bag politikeren er jo bestemt ikke uvæsentligt. Og apropos, at der i perioder har været en tendens til at fremstille mig som en hårdtslående og skarp politiker, så vil jeg gerne vise nogle flere nuancer. Jeg tror, at det betyder meget for mange mennesker at kende mennesket bag politikeren, uden at man behøver at invitere dem med ind i soveværelset,« siger Sophie Løhde.

Ud over at have et skarpt skåret politisk ry, så er ordet ‘festlig’ et, der går igen, når snakken falder på Sophie Løhde.

Hvad de færreste formentlig ved, så går hun meget op i at fouragere og sylte og lave snaps og syltetøj ud af det, hun er ude at samle ind. Netop på grund af kærligheden til at lave mad, så er tv-programmet ‘Masterchef’ på TV3 det mest kulørte, hun har været med til.

Hun husker tydeligt sit exit, der blev akkompagneret af en svada fra den daværende Masterchef-dommer Henrik Boserup.

»Første gang røg jeg ud på røv og albuer i første afsnit. Vi skulle til sidst lave is, og jeg havde lavet kanelis, og Boserup sagde, at selv ikke nisser spiser så meget kanel, som jeg havde puttet i,« fortæller Sophie Løhde.

Det er 12 år siden, og selvom hun senere blev inviteret tilbage til programmet og klarede sig igennem til semifinalen, så svier nederlaget stadig lidt, fornemmer man.

Men det er vist mest konkurrencemennesket i hende, for den sparsomme fritid bruger hun hellere sammen med kæresten, hans datter Cornelia og hunden Abbey, end på underholdnings-tv. Og når ministeren holder fri, så foregår det ikke i de samme høje hæle som på Slotsholmen.

»Ved Sletten Havn, hvor vi bor, kan man sagtens se mig komme gående i gummistøvler, uglet hår og joggingtøj. Der slapper jeg af, og folk er jo ligeglade med, hvordan jeg ser ud. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind.«

Sophie Løhde største ­karrieremæssige udfordring

»Det mest udfordrende for mig var, da jeg var minister for offentlig innovation i VLAK-regeringen, og jeg nogle gange kunne blive træt af alle de processer med proces på.

Fysisk sad jeg i Finansministeriet, og det havde ikke noget med dem at gøre, men mit ministeriums arbejde var meget besværet af, at der var så mange krav til processerne. Ting skulle konstant frem og tilbage, den ene kunne ikke gøre noget, før den anden havde godkendt det, og så kom den tredje lige med noget.

Samtidig var der den parlamentariske situation, der allerede er velbeskrevet, hvor for eksempel Liberal Alliance og Dansk Folkeparti havde det problem, at ingen kunne unde hinanden noget godt, og derfor handlede det mere om at påføre hinanden nederlag end at sikre, at alle fik nogle sejre.

Den politiske situation blev en enorm bremseklods i at levere fremdrift, og det tappede mig for energi, at det var så svært at udrette og gennemføre noget.«