Manglen på hænder ligner den nye magtfaktor i sundhedsvæsenet

Efter flere år med COVID-19 har pandemien omsider sluppet sit jerngreb, og det slår igennem på Dagens Medicins magtliste 2022. Her er hovedparten af de velkendte coronageneraler, styrelseschefer og taskforcemedlemmer gledet markant ned ad listen i forhold til sidste år.

Det fremtvinger en fornyet refleksion over, hvad der forårsager de nuværende magtforskydninger i det danske sundhedsvæsen. Og her bliver billedet straks mere mudret.

Spørger man Birgitte Degenkolv, hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital, som har været med til at kåre sundhedsvæsenets mest magtfulde personer de seneste tre år for Dagens Medicin, så er der dog særligt én dagsorden, som fylder i øjeblikket.

Magtens top 100 2022

Find alt om årets magtliste her

»Det helt centrale spørgsmål lige nu er, hvordan vi skal drive vores sundhedsvæsen på ordentlige vilkår med færre hænder,« siger Birgitte Degenkolv.

»Vi vidste godt, at personalesituationen ville blive en udfordring på sigt i sundhedsvæsenet, men udviklingen er gået langt stærkere, end vi havde ventet. Det rykker ved magtbalancen i øjeblikket, og en af konsekvenserne er, at de store personalegrupper vil få mere magt, end de tidligere har haft i sundhedsvæsnet,« siger Birgitte Degenkolv.

Ser man bort fra formand Grete Christensen og Dansk Sygeplejeråd, der trods gode kort på hånden ifølge årets magtpanel har forvaltet dem så skidt, at DSR-formanden er dumpet 22 pladser ned ad listen til en 47. plads, er der da også fremgang at spore for både Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, der indtager en 7. plads, og Torben Hollmann, sektorformand i FOA, som i år har taget et af de mest bemærkelsesværdige hop fremad og nu befinder sig i top 20.

»Torben Hollmann er markant og sætter sig ind i tingene. Han brænder lige så meget for hele sundhedsvæsenet som for sine egne medlemmer. Det synes jeg er lidt nyt fra FOA. Og så er han utrolig god til at beskrive, hvad hans medlemmer kan bidrage med, hvis vi inkluderer dem lidt mere i de fælles opgaver,« siger Christian Freitag, tidligere formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og nuværende folketingskandidat for Konservative.

Selv har Christian Freitag dog øjnene rettet mod en anden verserende magtkamp i det danske sundhedsvæsen.

Er topstyring kommet for at blive?

»Der er ingen tvivl om, at vi havde brug for en meget stram og central styring, da coronakrisen ramte. I sådanne tilfælde må regeringen og Sundhedsstyrelsen simpelthen tage magten til sig, og det gjorde de. Det, der nu bliver interessant – og som vi skal til at kigge efter – er, om topstyringen er kommet for at blive, eller om vi igen vil se en mere decentral magtstruktur,« siger Christian Freitag, der har været med i Magtpanelet de seneste to år.

Men spørgsmålet er, funderer Freitag, om der i grunden nogensinde har været en decentral magtstruktur i sundhedsvæsenet, og svarer selv.

»Måske har coronakrisen blot været en tydeliggørelse af et magtforhold, som altid har eksisteret. Som formand for de praktiserende læger fandt jeg i hvert fald ud af, at der er rigtig mange mennesker, der venter på tilladelse fra andre, selv i ressortministerierne. Regeringens koordinationsudvalg, Statsministeriet og Finansministeriet bestemmer langt mere, end jeg på forhånd troede,« siger Christian Freitag, der ville have sprængt karakterskalaen, der går fra 1 til 5, og givet Mette Frederiksen et 6-tal, hvis han kunne, fordi statsministeren for ham er den absolut mest magtfulde person i sundhedsvæsenet.

Hvis du ser på toppolitikerne over for Brostrøm, så synes jeg, at politikerne fremstår defensive og Brostrøm stik modsat. Han er langt mere fremme i skoene og markerer tydeligt, hvor han står

Lars Muusmann, rekrutteringsekspert og tidligere sundhedsdirektør

Regeringen sidder på tre af de fire øverste pladser på årets magtliste, mens Svend Særkjær, departementschef i Sundhedsministeriet, indtager 6. pladsen.

Birgitte Degenkolv er da også enig i, at de tektoniske plader i sundhedsvæsenet anno 2022 næsten udelukkende består af det øverste politiske lag.

»Der er nogle få fagpersoner, som får en ‘saying’ ind, men i virkeligheden handler det meget lidt om faglighed i øjeblikket, og mere om rettigheder og adgang til forskellige ydelser, og her kigger vi alle mod pengene og politikken,« siger Birgitte Degenkolv.

Ingen magtliste uden undtagelser

Undtagelser er der dog altid til reglen. Og i år rummer Magtlisten en ret markant én af slagsen.

Her indtager Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, førstepladsen på Magtlisten, og selvom der formentlig er læsere, som vil anfægte den position, så ændrer det ikke ved, at han har gjort det ‘outstanding’ i det forgangne år.

Det mener rekrutteringsekspert og tidligere sundhedsdirektør Lars Muusmann, som har været fast inventar i Dagens Medicins magtpanel siden 2002.

»Søren Brostrøm synes jeg er vokset ekstremt meget. Han var også dygtig tidligere, men jeg må sige, at han har varetaget og forvaltet sin meget vanskelige position på en rigtig fin måde, selvom jeg ikke nødvendigvis altid har været enig med ham. Han fremstår dygtig og professionel, og hvis jeg skal give den rigtig gas, så er han lidt ‘outstanding’,« siger Lars Muusmann.

Ifølge rekrutteringseksperten står Søren Brostrøms fremtoning i skærende kontrast til diverse toppolitikere, som trods stor magt i øjeblikket fremstår defensive. Det er med til at sikre Brostrøms førsteplads på listen.

»Det, der foregår i dansk sundhedspolitik, er for defensivt, når det kommer til områder som personalemangel, psykiatri og spørgsmål om det nære sundhedsvæsen. Det er bare tre punkter, hvor jeg tænker, at der er for meget uld i mund,« siger Lars Muusmann.

»Hvis du ser på toppolitikerne over for Brostrøm, så synes jeg, at politikerne fremstår defensive og Brostrøm stik modsat. Han er langt mere fremme i skoene og markerer tydeligt, hvor han står. Når sundhedsvæsenet er presset, og det er det på mange måder, så er det sindssygt vigtigt, at en person i hans position er meget tydelig. Derfor synes jeg også, at det er helt rigtigt, at panelet når frem til, at Brostrøm er den, der har haft størst indflydelse i det forgangne år,« siger Lars Muusmann.

Sundhedsstyrelsen krabber sig tilbage

At Sundhedsstyrelsen så småt er ved at krabbe sig tilbage til en mere magtfuld og selvstændig tilværelse, end tilfældet har været de seneste år, er også en udvikling, som Christian Freitag har bemærket.

»Det faglige oplæg til psykiatriplanen fra Sundhedsstyrelsen var et iøjnefaldende eksempel. Det var fagligt solidt, og så var det første gang i mange år, at en styrelse går ud på TV og siger, at ‘vi har ikke gjort det godt nok’. Det er normalt ministre eller oppositionen, der siger den slags. Der ligger noget magt i at kunne sende sådan et budskab ud, og det minder lidt om i gamle dage, hvor Sundhedsstyrelsen var en mere selvstændig organisation, og ikke et politisk redskab for den siddende regering,« siger han.

Til gengæld er det ifølge Christian Freitag gået den anden vej for Danske Regioner, efter at Anders Kühnau (S) væltede Stephanie Lose (V) af pinden som formand.

»Regionerne er kommet ind i noget uvejr. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, at Stephanie Lose (V) har gjort det imponerende som formand for Danske Regioner. Hun var i stand til at samle flere i sundhedsvæsenet, end jeg troede var muligt for Danske Regioner,« siger Christian Freitag.

Stephanie Lose er overraskende nok fortsat den mest magtfulde fra regionerne på årets magtliste, og hun er den politiker, der scorer højest på kriterierne ‘faglig dygtighed’ og ‘egen indsats’ i Magtpanelets bedømmelser.

»Anders Kühnau må siges at have haft sine udfordringer i Region Midtjylland på det seneste. Har du travlt med sager i din egen region, så går det ud over din rolle som formand for alle landets regioner, og det har svækket Danske Regioner i år,« siger Christian Freitag, der ligesom Muusmann heller ikke er imponeret over toppolitikernes egen indsats.

»Nu er der gået tre år, og vi må bare konstatere, at der ikke er sket meget i sundhedspolitikken, mens den nuværende regering har siddet ved magten,« siger Christian Freitag.

Folketingsvalg som katalysator

Inden længe risikerer Magtlisten dog igen at blive rystet godt og grundigt igennem.

Forude venter den, måske, største magtkatalysator af dem alle: et folketingsvalg.

Og for en sygehusdirektør, som godt kan føle sig en smule klemt i det nuværende magtklima, både af politikerne fra oven og af medarbejderkrav nedefra, kan det forhåbentlig rykke noget ved status quo.

»Jeg ved ikke, om det er et naivt håb, at folketingsvalget vil bringe lidt ro over feltet. Men det håber jeg. På hospitalerne sidder vi med den her åbne konflikt på økonomisiden. Så længe der står flanker åbne med en lønkommission og en statsminister, der siger, at løn betyder noget uden at komme det nærmere, så sidder man i øjeblikket som hospitalsdirektør og forsøger at få tingene til at hænge sammen på bedste beskub,« siger Birgitte Degenkolv.