Løhde og Løkke: Sundhedsvæsenets nye magtduo

I år er ikke første gang i de 25 år, Dagens Medicin har kåret de mest magtfulde i den danske sundhedssektor, at den siddende sundhedsminister indtager førstepladsen på listen. Sophie Løhde (V) har kun været indenrigs- og sundhedsminister i godt ni måneder, men har trods sin relativt korte embedsperiode allerede formået at stryge til tops på årets magtliste.

Senest en sundhedsminister besatte førstepladsen på listen var i 2006, og det formåede den samme sundhedsminister vel at mærke at gøre fire år i træk.

Dengang hed sundhedsministeren Lars Løkke Rasmussen (M), og selv om han i mellemtiden har været både finans- og statsminister, stiftet et nyt parti, og nu som udenrigsminister formelt set ikke har nogen tæt berøring med det danske sundhedsvæsen, har årets magtpanel alligevel vurderet, at hans formelle position, personlige indsats, faglige dygtighed, personlige netværk og gennemslagskraft tilsammen berettiger en placering som nummer tre på listen – kun marginalt overgået af statsminister Mette Frederiksen og altså sundhedsministeren.

Magtens top 100 2023

Igen i år kårer Dagens Medicin sundhedssektorens 100 mest magtfulde personer baseret på vurderinger fra et udvalgt magtpanel. Find alt om årets magtliste her.

Sophie Løhde nåede også i 2015-2016 at være sundhedsminister i 17 måneder i den daværende VLAK-regering, før hun i en rokade blev afløst af partifællen Ellen Trane Nørby og blev flyttet til den mere udefinerbare post som minister for offentlig innovation. Posten som sundhedsminister passede hende ellers godt, og hun fremstod oprigtigt engageret i opgaven. Efterfølgende har Sophie Løhde ikke lagt skjul på, at hun i sin tid var utilfreds med at skulle give afkald på posten.

Man forstår også godt, hvorfor førstepladsen nu indtages af ministeren. I sin nu anden periode som sundhedsminister har Sophie Løhde enten været engageret i tidligere lancerede reformer og kommissionsarbejder, eller selv været med til at lancere nye initiativer, hvor indtil flere har potentialet til radikalt at ændre den måde, sundhedsvæsenet håndterer danskernes sygdomme på: Sundhedsstrukturkommissionen, Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet, sundhedsreformen, akutplanen, merfinanisering af psykiatrien, sundhedspakken til fem mia. kr., igangsætningen af den kommende Kræftplan V, for at nævne de væsentligste.

Viljen til at ønske handling og forandring er demonstreret i en grad, man ikke har set længe fra Sundhedsministeriet, men store dele er endnu ikke realiseret.

Fastholder engagement

Går vi et par trin ned ad listen, finder vi som nævnt Lars Løkke Rasmussen: Landets længst siddende sundhedsminister fra 2001-2007 og fire gange kåret af Dagens Medicin som den mest magtfulde person i sundhedssektoren. Men det er mere end 15 år siden, Lars Løkke Rasmussen formelt har haft direkte berøring med sundhedsområdet, så hvordan kan en siddende udenrigsminister blive katapulteret op på en tredjeplads på magtlisten?

Reelt har Lars Løkke Rasmussen nok aldrig sluppet engagementet og interessen for sundhedsområdet. Da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gjorde ham til sundhedsminister i 2001, kom han til jobbet med fire års erfaring som amtsborgmester i det daværende Frederiksborg Amt. I modsætning til flere tidligere og efterfølgende sundhedsministre startede han derfor ikke ud med en blank blok, hvilket gav ham et betydeligt forspring.

Det betød, at han hurtigt igangsatte initiativer og efterlod et indtryk blandt sundhedspersonalet af, at her var der en minister, der vidste, hvad han talte om. Sammen med regionernes daværende formand Bent Hansen (S) stod han i 2007 for at sikre, at kræft blev gjort til en akut sygdom og indførte kræftpakkerne. Umiddelbart efter, at de to i 2018 havde modtaget Kræftens Bekæmpelses hæderspris for dette arbejde, gav han i et interview i Dagens Medicin udtryk for, at det var den styrkede kræftbehandling i Danmark, som havde genskabt befolkningens tillid til sundhedsvæsenet.

Lars Løkke Rasmussen var statsminister i 2018, men hans udtrykte ønske om at redegøre for sundhedsvæsenets tilstand var og er et billede på, at han både dengang – og sikkert også i dag – nærmest er nødt til fysisk at lægge bånd på sig selv for ikke at blande sig for ofte og for højrøstet i sundhedsministerens opgaver.

Endelig skal man nok ikke undervurdere værdien for de store danske medicinalvirksomheder i at have en udenrigsminister, der samtidig brænder for sundhedsområdet.

Kühnaus ‘annus horribilis’

Det er ikke kun et regeringsskifte og et tronskifte i landets øverste sundhedsmyndighed, hvor Søren Brostrøm – der sidste år var nummer et på listen – nu er afløst af Jonas Egebart, der gør, at årets Magtliste er mere uforudsigelige ende de seneste år. Det har også været et turbulent år i flere af landets regioner, herunder især landets næststørste region Midtjylland, hvor en række topfolk er blevet fyret i kølvandet på kræftsagen.

Midtjyllands regionsrådsformand Anders Kühnau, der også er formand for Danske Regioner, har endnu ikke fundet vej til toppen af Dagens Medicins Magtliste, som det ellers var tilfældet for hans forgænger på posten som formand for Danske Regioner, Bent Hansen, der de fleste af sine år som formand var at finde i toppen.

I år glider Anders Kühnau endda ned ad listen fra en 8. plads sidste år til en 21. plads. Om det skyldes hans manglende held med at skaffe regionerne en stærkere økonomi, eller de langvarige interne problemer i hans egen region – eller en kombination af begge – kan vi kun gisne om.

De langvarige problemer med at leve op til ventetiderne på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital betød et farvel til hospitalets mangeårige lægefaglige direktør Claus Thomsen (nr. 49 i 2022, ikke på listen i år) og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg (nr. 111 i 2022, ikke på listen i år), og da regionsdirektør Pernille Blach Hansen (nr. 73 i 2022, ikke på listen i år) sammen med regionens relativt nyankomne lægefaglige koncerndirektør Helene Bilsted Probst (nr. 41 i 2022, nr. 148 i år) efterfølgende selv opsagde deres stillinger, var der pludselig langt mellem spillerne på Anders Kühnaus regionale hold.

Indtil videre klarer regionen skærene med en række konstitueringer, som bl.a. trækker betydelige veksler på den tidligere SF-folketingspolitiker og skatteminister Jonas Dahl (nr. 65 sidste år, i 2023 avanceret til nr. 35), der siden 2016 har været hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers, og fra 1. august har været konstitueret som regionsdirektør i Region Midtjylland.

Anders Kühnaus næstformand i Danske Regioner, regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose har stort set fastholdt sin position på magtlisten (nr. 5 i 2022, nr. 8 i år), hvilket måske dels skyldes hendes eksponering som midlertidig økonomiminister og vikar for Troels Lund Poulsen i foråret, dels at hun sidder i spidsen for en region, der indtil videre ikke har været ramt af de samme interne skandaler, som naboen i nord, og som udadtil på mange måder virker velkørende.

Godt år for lægepolitikerne

Værd at bemærke er også, at en række fremtrædende lægepolitikere i år tager pæne spring op ad magtlisten. Lægeforeningens formand Camilla Rathcke fik sidste år en flot placering som nummer syv på listen, og må i år notere en mindre tilbagegang, men kommer akkurat med blandt de ti mest magtfulde personer.

De praktiserende lægers formand Jørgen Skadborg har tilsyneladende også formået at tale sin sag godt og springer fra en plads som nummer 51 sidste år til en 23. plads i år.

Formanden for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) Susanne Axelsen placerer sig i år som nummer 27, hvilket er en betydelig fremgang fra en 61. plads sidste år. Susanne Axelsen og den øvrige bestyrelse i LVS har det seneste år især markeret sig ved særdeles aktivt at deltage i ‘Vælg Klogt’-debatten om behovet for nødvendige prioriteringer og fravalg af unødige eller decideret skadelige behandlinger i sundhedssektoren. En debat, der i et presset sundhedsvæsen, fylder mere og mere og synes vigtigere end nogensinde.

Lisbeth Lintz har efter en lang årrække med faglige tillidshverv som formand for Yngre Læger, Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger taget et skridt op og til siden, og har i snart to år siddet i spidsen for Akademikernes Centralorganisation (AC). I den rolle har hun også deltaget i regeringens kommission for robusthed i sundhedsvæsenet. Lisbeth Lintz er i år placeret som nummer 69, et spring fra en 143. plads på sidste års liste.

Yngre Lægers forperson Helga Schultz kan notere en fremgang til en placering som nummer 93 i forhold til sidste års placering som nummer 127.

Af andre væsentlige lægeplaceringer på årets magtliste er det værd at lægge mærke til Rigshospitalets nye direktør Rasmus Møgelvang, der i år tager et kæmpe spring op ad listen: Fra en 61. plads sidste år til nummer 13 i år.

Det er efterhånden blevet et lidt slidt mantra at opfatte Region Sjælland som en region, hvor økonomi, bemanding, kompetencer og behandlingskvalitet ikke rigtig spiller sammen.

Og selvom der har været uro i toppen med afskedigelserne af SUH-hospitalsdirektør Niels Würgler og regionsdirektør Annemarie Zacho-Broe, så antyder et par interessante rokader, at panelet bag magtlisten har en forsigtig tiltro til, at der er dygtige læger på topposterne i regionen:

Sidste år kom koncerndirektør, tidligere lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital (SUH) Jesper Gyllenborg akkurat med på Top 100. Han har i år taget et pænt hop op ad listen til en 41. plads.

Jesper Gyllenborgs afløser på SUH Morten Ziebell har i offentligheden bl.a. markeret sig ved at tale de svageste patienters sag og ved åbent at tale om de problemer som sundhedsmæssig, social og strukturel ulighed giver regionen, i forhold til andre regioner. Morten Ziebell er rykket fra en plads som nummer 207 i 2022, til en 52. plads i år.

Magt kan være en flygtig størrelse

En række placeringer på Dagens Medicins magtlister fra 2020 og 2021 var i høj grad præget af, at Danmark og den øvrige verden befandt sig i en sundhedsmæssig undtagelsestilstand under COVID-19-pandemien.

Infektionsmedicinske professorer som Jens Lundgren, Thomas Benfield og Lars Østergaard blev pludselig stærkt eksponerede mediedarlings, som med deres faglige kompetencer, forskningsindsats og bidrag til det nationale beredskab sendte dem op blandt de 50 mest magtfulde personer i sundhedssektoren.

På årets liste er det tydeligt, at COVID-19-effekten er væk. De tre professorer er på årets liste henvist til placeringer som henholdsvis nummer 91, 107 og 145.

Direktøren for Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum var af samme årsag som sine infektionsmedicinske kolleger højt placeret som nummer 11 i 2022. Formel position, egen indsats og faglig dygtighed giver ham en placering som nummer 38 på årets liste.

Tre placeringer, som modsiger påstanden om magtens flygtighed, er de tre topfolk fra Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden. Novo Nordisks adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen er med helt i toppen som nummer 4, lige efter sundhedsministeren, statsministeren og udenrigsministeren. Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen er nummer 7, og fondens direktør Mads Krogsgaard Thomsen nummer 20.