Magtens Top 100
Kong Søren den første
Udgivet:
Kommentarer (0)
Magtanalyse. Efter flere års tilløb som nummer to på listen over de mest magtfulde personer i den danske sundhedssektor er Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm strøget forbi statsminister Mette Frederiksen, og er i år nummer ét på listen.
Landets øverste sundhedsfaglige person, Sundhedsstyrelsens direktør, vil naturligt altid ligge i toppen af en liste over de mest magtfulde personer i den danske sundhedssektor. Men for første gang siden Dagens Medicin i 1998 begyndte at kåre de mest magtfulde personer, er styrelsens direktør at finde på toppen af magtlisten.
Ingen andre direktører for Sundhedsstyrelsen har gjort Søren Brostrøm kunsten efter: I 1998 var daværende medicinaldirektør Einar Krag nr. 5 på listen over de mest magtfulde sundhedspersoner, i 2005 var Jens Kristian Gøtrik nr. 3, i 2008 var Jesper Fisker nr. 10, mens Else Smith indtog en 4. plads i 2011, hvilket er den samme placering, som Søren Brostrøm selv fik i 2017.
Med COVID-19-pandemiens indmarch i foråret 2020 fik Sundhedsstyrelsen stor magt til at detailregulere regionerne og kommunernes indsats med vaccinationer, karantæne, smitteopsporing etc.
Søren Brostrøms forgængere har i den brede offentlighed været relativt anonyme, men med COVID-19 blev Brostrøms navn og ansigt synonymt med Sundhedsstyrelsen, og Søren Brostrøm selv bredt anerkendt for sin evne til sagligt, roligt og pædagogisk at formidle komplekse sundhedsbudskaber til befolkningen, når han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) gentagne gange medvirkede på pressemøder om de seneste tiltag for at inddæmme COVID-19.
Magtens top 100 2022
Find alt om årets magtliste her
Det var i både 2021 og 2022 med til at sikre Søren Brostrøm en placering på magtlisten som nummer 2, umiddelbart efter statsministeren.
Selv om behovet for en central sundhedsmyndighed, der med kort varsel kan iværksætte stort anlagte kampagner til inddæmning af COVID-19-sygdommen, p.t. har ændret sig mere i retning af planlægning og eksekvering af fremtidige ‘booster-vaccine’-kampagner målrettet udvalgte grupper i befolkningen, kan situationen hurtigt ændre sig igen i løbet af efteråret og vinteren. Og så står corona-general Brostrøm givetvis klar igen.
Som en ekstra stjerne på skulderen blev Søren Brostrøm i slutningen af august desuden udpeget af sundhedsministeren til at lede den såkaldte Robusthedskommission, som skal komme med anbefalinger til løsninger på sundhedsvæsenets altoverskyggende problem: Manglen på adgang til uddannet og kompetent sundhedspersonale i hele landet.
Corona-effekten er klinget af
COVID-19 gav i 2020 og 2021 også medvind til en række faglige koryfæer. Al ære og respekt for de infektionsmedicinske professorer Jens Lundgren, Lars Østergaard og Thomas Benfields faglige kompetencer, men at de på listen over de 100 mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen i 2020 placerede sig som henholdsvis nummer 20, 21 og 40 kom nok også bag på dem selv. De tre herrer optrådte i 2020 og 2021 næsten dagligt i landsdækkende trykte og elektroniske medier, men den seneste tid er efterspørgslen efter deres udtalelser dalet i omtrent samme takt som stigningen i antallet af forebyggende vaccinationer mod COVID-19.
På årets liste er Jens Lundgren, Lars Østergaard og Thomas Benfield placeret som henholdsvis nummer 35, 38 og 79. Det er dog fortsat pæne placeringer, som måske kan tolkes i retning af, at magtpanelet anerkender, at COVID-19 på ingen måde er et overstået kapitel, og at der snart kan blive brug for igen at trække på al tilgængelig infektionsmedicinsk ekspertise.
I den samlede vurdering er statsministeren, sundhedsministeren og finansministeren ganske vist at finde som nummer 2, 3 og 4 på magtlisten, men vurderet på kriteriet ‘faglig dygtighed’ må f.eks. sundhedsminister Magnus Heunicke (S) se sig henvist til en beskeden 151. plads
Søren Brostrøms direktørmakker Henrik Ullum på Statens Serum Institut (SSI) tiltrådte under den første del af COVID-19-pandemien, 1. december 2020, og formåede hurtigt at markere sig i offentligheden. I sit tidligere virke som formand for Lægevidenskabelige Selskaber havde Henrik Ullum fået en stærk position internt blandt sundhedsprofessionelle, men som SSI-direktør skulle han nu jævnligt optræde på tv-transmitterede pressekonferencer side om side med Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og Søren Brostrøm.
På årets magtliste placerer Henrik Ullum sig som nummer 11, men målt alene på kriteriet ‘faglig dygtighed’ som nummer 9.
Scorer lavt på faglig dygtighed
En hurtig analyse af magtpanelets vurdering af lands-, regional- og kommunalpolitikeres faglige dygtighed vil være, at panelet ikke har meget tilovers for denne.
I den samlede vurdering er statsministeren, sundhedsministeren og finansministeren ganske vist at finde som nummer 2, 3 og 4 på magtlisten, men vurderet på kriteriet ‘faglig dygtighed’ må f.eks. sundhedsminister Magnus Heunicke (S) se sig henvist til en beskeden 151. plads.
Målt alene på faglig dygtighed er den højst placerede politiker på årets magtliste regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V) på en 12. plads. Selv om hun sidste år måtte overdrage pladsen som formand for Danske Regioner til regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), indtager hun fortsat en 5. plads på den samlede liste, mens Anders Kühnau er nummer 8 – og nummer 191 målt på faglig dygtighed.
Anders Kühnaus socialdemokratiske forgænger på posten, Bent Hansen, markerede sig flere år som nummer 1 på magtlisten.
Med en statsministerpartifælle, der sidder tungt på magten og regeringen, er Anders Kühnaus politiske manøvredygtighed nok begrænset af hans partiloyalitet. En række dårlige sager internt i Region Midtjylland, som f.eks. de fortsatte problemer med at få sygehusmastodonten Aarhus Universitetshospital til at fungere optimalt efter den omfattende fusionsproces, det forsinkede sygehusbyggeri i Gødstrup, amputationssagen og den efterfølgende fyring af koncerndirektør Ole Thomsen, har alle bidraget til at stække Kühnaus nationale gennemslagskraft.
Poul hvem?
Nu når vi alligevel er i det midtjyske, er det værd at bemærke, at hospitalsdirektør Poul Blaabjerg, Aarhus Universitetshospital, slet ikke figurerer på årets magtliste. Hans kollega Per Christiansen fra Rigshospitalet placerer sig pænt med en 24. plads, så hvorfor ingen placering til Poul Blaabjerg?
Forklaringen skal findes i, at kun 5 af de 12 medlemmer af magtpanelet mener, at de har tilstrækkeligt kendskab til Poul Blaabjerg til, at de kan vurdere hans personlige indsats, faglige dygtighed, netværk og gennemslagskraft i offentligheden. Kriteriet for at komme på magtlisten (se side 36) er, at mindst halvdelen af magtpanelets medlemmer har afgivet stemmer på personen.
Personkredsen omkring én af Danmarks største erhvervsvirksomheder Novo Nordisk og Danmarks mest velhavende fond Novo Nordisk Fonden med en formue på ca. 700 mia. kr. i 2021 markerer sig også stærkt på årets magtliste med ikke mindre end tre topplaceringer.
Lars Rebien Sørensen, tidl. adm. direktør i Novo Nordisk, nu formand for Novo Nordisk Fonden, indtager en 10. plads. Rebiens tidligere forskningsdirektør i Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen, nu direktør i Novo Nordisk Fonden, er nummer 12, mens den nuværende adm. direktør for Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, er nummer 13.
Del artiklen: