»Jeg bliver aldrig for hovskisnovski til at bukke mig ned efter 3 mia. kr.«

I morgen, fredag 29. september, offentliggør vi på Dagens Medicin vores årlige kåring af de 100 mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen. Og uden at afsløre for meget tør vi godt love, at der i år er flere overraskelser i top10. Som en lille appetitvækker får du her vores interview med en af dette års højdespringere, nemlig Mona Striib, der som formand for knap 170.000 FOA-medlemmer, hvoraf langt de fleste arbejder i sundhedssektoren, af vores magtpanel er blevet vurderet til at være den 24. mest magtfulde i det danske sundhedsvæsen.

Hjørnekontoret med udsigt til Københavns travle Vesterport Station er ikke prangende, hvilket passer godt til formanden for FOA’s stil.

På årets magtliste er Mona Striib en af de absolutte højdespringere. Fra slet ikke at være blandt sundhedsvæsenets 100 mest magtfulde i 2022 havner FOA-formanden i år på en 24. plads.

Mona Striib kan sagtens nikke genkendende til, at hun har magt og indflydelse på sundhedsvæsenets udvikling, men hun skynder sig at understrege, at det alene skyldes de 168.000 medlemmer, hun repræsenterer.

»FOA organiserer 60 forskellige faggrupper på tværs af de kommunale, regionale og enkelte statslige arbejdspladser på sundhedsområdet. De medlemmer har en helt afgørende betydning for løsningen af udfordringerne på sundhedsområdet,« siger hun.

Kontorets lille mødebord med lyserøde roser i en vase er placeret under et skilt formet som en hånd. FOA har sammen med andre aktører indenfor sundhedsvæsenet i årevis råbt på flere hænder:

»Det er indlysende, at sundhedsvæsenet har brug for flere medarbejdere. Den demografiske udvikling med flere ældre er fakta, og de 20 anbefalinger fra Robusthedskommissionen ligger helt naturligt i forlængelse af den udvikling,« mener hun.

Det var egentlig ikke meningen, at Mona Striib selv skulle have siddet i Robusthedskommissionen, men hun overtog pladsen fra fagforeningens tidligere sektorformand Torben Hollmann, da han sidste år skiftede til en stilling som centerchef for sundhed og ældre i Næstved Kommune.

Bedre fordeling af byrderne

Robusthedskommissionen fremlagde tidligere på måneden 20 anbefalinger til konkrete tiltag, som skal sikre mere personale og mere tid til kerneopgaven på sundheds- og ældreområdet. Dem bakker Mona Striib naturligvis helhjertet op om:

»Det hele brænder sammen, hvis vi ikke foretager gennemgribende forandringer,« som hun siger.

Hun mener, at næste afgørende skridt er, at regeringen får nedsat det prioriteringsråd, som er en af kommissionens anbefalinger. Rådets opgave skal blandt andet være at klarlægge, om der finder overbehandling sted, og om der er behandlinger, vi bør undlade at foretage.

Mona Striib er desuden optaget af kommissionens anbefalinger til bedre fordeling af arbejdsbyrden, ikke mindst på skæve tidspunkter:

»Hvis sundheds- og ældreområdet fortsat skal være et attraktivt arbejdsområde, er vi nødt til at have en bedre fordeling af vagterne. Lige nu er det ofte unge børnefamilier, som bærer den tungeste byrde, og den byrde skal vi have fordelt på flere skuldre,« siger formanden.

Jeg er sikker på, at vi vil opleve, at mere fremover kommer til at foregå digitalt. Det kan være nogle af sundhedskontrollerne, men vi skal fortsat kæmpe for et godt velfærdssamfund for alle

Mona Striib, formand, FOA

En af de oplagte løsninger på manglen på medarbejdere er, mener hun, at konvertere de mange deltidsstillinger på ældre- og sundhedsområdet til fuldtidsstillinger.

»Det var aldrig sket på en byggeplads eller inden for lægeverdenen, at vi havde så mange deltidsstillinger, og nu skal den bøtte altså vendes,« erklærer Mona Striib med et fast blik.

Hun anklager i den forbindelse arbejdsgiverne for at være ‘for vilde’ med fleksibiliteten og ‘for fedtede’ til eksempelvis at betale frokostpause til deres ansatte, når der kun slås stillinger op på nedsat tid.

»Vi vil arbejde på at få det skrevet ind i overenskomsten, at arbejdsgiverne som udgangspunkt skal slå stillinger op på fuldtid,« siger hun.

Uddannelse og opkvalificering er et andet centralt område for hende:

»Vi skal have flere ufaglærte til at uddanne sig til faglærte, og så er der behov for mere efter- og videreuddannelse på tværs af faggrupper,« mener hun.

Overrasket over regeringen

FOA’s kamp for flere hænder går hånd i hånd med kampagner for højere løn til de ansatte i sundheds- og ældresektoren. Men selvom mange af FOA’s medlemmer har udsigt til en lønforhøjelse med regeringens nye lønudspil, bliver det ikke modtaget med udelt begejstring af formanden:

Mona Striib lægger ikke skjul på, at det var et uskønt forløb, der gik forud for, at Lizette Risgaard i april måtte stoppe som FH-formand. Men at det var den rigtige beslutning, er FOA-formanden ikke et sekund i tvivl om.Foto: Joachim Rode

»Jeg er overrasket over regeringens udspil. Det har udløst en tsunami af reaktioner fra alle de faggrupper, som ikke er omfattet af udspillet,« siger hun om forslaget, der vil give fire udvalgte faggrupper herunder social- og sundhedsassistenter i gennemsnit 2.500 kr. mere i lønposen før skat om måneden.

Mona Striib er dog ikke i tvivl om, at pengene, hvis præcise fordeling skal besluttes ved de snarlige trepartsforhandlinger mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere, vil have en positiv betydning i forhold til at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere:

»FOA’s lavest lønnede medlemmer ligger på løntrin 11, hvilket svarer til dagpengesatsen. Så for dem vil 2.000 kr. mere om måneden helt afgjort gøre en forskel.«

Men som formand for Forhandlingsfællesskabet og dermed forhandler for mere end en halv million ansatte i regioner og kommuner er Mona Striib også optaget af, at der er sammenhold internt i fagbevægelsen.

»Vi skal holde sammen på os selv under de kommende forhandlinger. Inflationen er så høj, at alle ønsker lønforhøjelse, og sådan nogen som mig, der repræsenterer mange lavtlønnede, ønsker kroner og øre frem for procentvise forhøjelser, som mest gavner de bedre lønnede.«

»Vi løser ikke noget ved bare at give en lille smule mere til alle grupper, så uanset udfaldet vil nogle blive sure. Men vi har selv bedt om en trepartsforhandling og et ekstra lønløft, og jeg bliver aldrig for hovskisnovski til at bukke mig ned efter tre mia. kr. Øvelsen bliver at finde de rigtige kompromisser.«

Netop de lavtlønnede medlemmer lå også FOA-formanden på sinde, da hun i sommer skrev en harmdirrende klumme i sit eget fagblad. Anledningen var et forslag fra bl.a. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, som mente, at der er behov for, at danskerne selv sparer op til en del af ældreplejen.

’America, here we come. Væk fra skattefinansieret velfærd og derudad med forsikringsvejen,’ lød det bl.a. i klummen.

»Jamen, hvad skal vi spare op af,« spørger hun retorisk og stadig forarget her tre måneder senere.

»Mange har ikke en rød reje at spare op af. Vi har stor ulighed i sundhed, men vi bør da arbejde for at minimere den ulighed frem for det modsatte,« siger Mona Striib.

Hun erkender dog, at ældre fremover i højere grad vil få ansvar for deres egen sundhed, bl.a. som følge af den teknologiske udvikling:

»Jeg er sikker på, at vi vil opleve, at mere fremover kommer til at foregå digitalt. Det kan være nogle af sundhedskontrollerne, men vi skal fortsat kæmpe for et godt velfærdssamfund for alle,« siger FOA-formanden.

Risgaard måtte gå

Fagbevægelsen bløder medlemmer, det gælder også FOA, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Mona Striib, 62 år

Opvokset i Højbjerg ved Aarhus og i Kolding. Fraskilt og nu bosiddende i Frederikssund. Har tre voksne børn og tre børnebørn.

2018-: Formand for fagforeningen FOA – Fag og Arbejde med 168.000 medlemmer fordelt på 60 faggrupper, hvoraf social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er den største gruppe.

2018-: Formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 565.000 offentligt ansatte

2004-2018: Næstformand i FOA

2002/2003: Diplomuddannelse i organisatorisk ledelse

2002-2004: Formand for FOA Kolding

1995: Næstformand FOA Kolding

1992: Formand for Husligt Arbejder Forbund Kolding

1988-1991: Hjemmehjælper

1986-1988: Jord- og betonarbejder

1979-1985: Ufaglært på Danfoss og første post som tillidsrepræsentant for de ufaglærte i en alder af 18 år

»Det er rystende, at vi er kommet dertil, at mange ikke ved, hvordan vi har opnået goderne på arbejdsmarkedet. De tager det som en selvfølge, at de får deres gode løn og de gode arbejdsvilkår, uanset om de er medlem af en fagforening eller ej.«

Hun mener, at fagbevægelsen selv har forsømt at fortælle om forhistorien, og hvordan tingene på det danske arbejdsmarked hænger sammen.

I foråret kom fagbevægelsen i mediernes søgelys af alle de forkerte grunde, da den øverste leder for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, blev anklaget for grænseoverskridende adfærd overfor en række unge mænd.

»Nogle af de unge i organisationen sagde, at ’det kendte alle da til.’ Men jeg havde aldrig hørt om det,« siger Mona Striib og hæver øjenbrynene.

»Derfor var det også det rette at gøre, da vi i forretningsudvalget bad om en uvildig undersøgelse, som kunne give et samlet billede. Og derfor var jeg også forundret, da HK og andre fagforbund kort efter gik ud i pressen og sagde, at tilliden til Lizette Risgaard var væk.«

»Under de givne omstændigheder kunne udfaldet ikke være anderledes – Lizette Risgaard måtte gå, men det var ikke et kønt forløb. Vi skulle optræde professionelt, men det synes jeg ikke, at vi gjorde,« siger Mona Striib.

Fremtiden tilhører yngre kræfter

Siden er der blevet spekuleret i, hvorfor ingen af de nuværende forbundsledere stillede op som ny FH-formand. Det gælder også Mona Striib, der i stedet gav sin støtte til daværende næstformand Morten Skov Christiansen, der blev valgt uden modkandidater.

»Det kunne da være en spændende opgave, men man smider ikke tøjlerne som forhandlingsleder lige før OK24. Desuden er det vigtigt at se på, hvad der skal bære fagbevægelsen fremad, og her mener jeg, at vi har brug for en yngre person,« siger 62-årige Mona Striib om den 21-år yngre nyvalgte FH-formand.

Mona Striib er selv på valg i FOA i år, og selv om intet er givet på forhånd, vil det være en stor overraskelse, hvis der sker en udskiftning på formandsposten. Derimod er der stor sandsynlighed for, at hun går af på næste kongres om fire år:

»Til den tid er jeg tæt på min folkepensionsalder, og så tænker jeg, at det er på tide med yngre kræfter,« siger hun.

Når den tid kommer, frygter hun ikke for lediggang. Følgere af hendes profil på Facebook kan da også se det ene byggeprojekt tage form efter det andet i haven i Frederikssund.

»Nej, jeg kommer ikke til at løbe tør for ideer til, hvad jeg skal lave. Børnebørnene har høj prioritet, men jeg kunne måske også finde på at engagere mig i noget frivilligt arbejde,« smiler hun, undskylder og rækker ud efter den kimende telefon.

»Det er en anden journalist,« siger hun beklagende.

Der er stadig bud efter Mona Striib.