Forstå magtlisten og panelets overvejelser bag

Morten Grønbæk, adm. direktør, Center for sundt liv og trivsel

Hvordan er det at være med til at lave en magtliste?

»Jeg synes grundlæggende, at sådan nogle lister er rigtig sjove, for uanset hvor mange usikkerheder, der kan være forbundet med den slags bedømmelser, så er der stor opmærksomhed på det.

Man kan ikke komme udenom, at der er en stor grad af subjektivitet, når man sidder i sådan et panel. Vi er kun mennesker, så vi bliver også påvirket af, hvem vi hver især taler med, og hvad vi personligt synes vægter højt. Derfor har det også stor betydning, hvem der sidder i panelet. Vi har vurderet på en ny skala fra 1-10 i år i stedet for 1-5, og det har givet bedre mulighed for at nuancere vurderingen af den enkelte.«

Hvad har du lagt vægt på i din egen vurdering?

Magtens top 100

Dagens Medicin kårer sundhedssektorens 100 mest magtfulde personer baseret på vurderinger fra et udvalgt magtpanel.

Find alt om årets magtliste her.

»Jeg har betonet den formelle magt, for den synes jeg simpelthen ikke, man kan underkende. Derfor synes jeg, den bliver nødt til at fylde noget i bedømmelsen. Hvis man er god til at opbygge et narrativ om det, man står for, så er det også en væsentlig magtfaktor. Hvis man ydermere har et stort netværk, så tæller det også, og så har den formelle position lidt mindre betydning. Omvendt kan man også være meget i medierne uden at have ret meget reel magt, når beslutningerne skal træffes og indflydelsen skal udøves, så for mig har det aspekt været en individuel vurdering. Dem jeg kender, har jeg også vurderet højt på faglighed, men det er igen kun dem, jeg kender.

Vi har diskuteret i panelet, hvad vi gør med dem på listen, som den enkelte panelist ikke kender, og der er vi kommet frem til, at man ikke vurdere dem. Men det er også derfor, den formelle position har været vigtig i min bedømmelse af folk, for den har jeg jo altid kunnet vurdere, også selvom, jeg ikke kender den pågældende person.

Noget af det, der har været svært at score, har været den uformelle magt, som Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden har haft. Det samme med nogle af dem, der ikke er helt så synlige, men sidder og påvirker beslutninger i centraladministrationen i det politiske apparat.«

Jes Søgaard, professor emeritus i sundhedsøkonomi, SDU

Hvad skal der til for at være magtfuld i sundhedsvæsenet?

»Det har skiftet over årene. I år ser vi, at magtforståelsen er mere bogstavelig. Der er lagt vægt på folk, der sidder i magtfulde positioner. Tidligere har der også været opinionsdannere i sundhedsvæsenet i toppen af listen. Ændringen afspejler formentlig en relativ stor udskiftning i panelet i de senere år, som naturligt bevirker en anden vægtning i bedømmelserne. Den udvikling betyder også, at jeg f.eks. kan huske længere tilbage end mange andre medlemmer, fordi jeg har været en del af sundhedsvæsenet siden 1980, så der bliver ændret i panelets forudsætninger, når de ældre medlemmer trækker sig.

For mig har det handlet om at vurdere den enkelte person på hans eller hendes egne præmisser. Det har været min præmis hele vejen igennem at vurdere på tværs af alle kriterierne, der efter min mening er udmærkede til at vurdere, hvor magtfuld en person er.

Den her liste handler om åben magt, hvis du spørger mig. Derfor er det et fornuftigt kriterium, at mindst halvdelen af magtpanelet skal kende personen, for at man kan optræde på listen. Men det er klart, at den enkelte panelist altid vil have sine egne idiosynkrasier i forhold til sådan en liste.«

Du har været med i magtpanelet i mange år. Hvordan har magtlisten udviklet sig i din tid?

»Den er først og fremmest blevet mere gennemsigtig. Nu er det eksplicit, hvilke kriterier, der vurderes ud fra, og på den måde, synes jeg, den er blevet forbedret. Men de to vigtigste præmisser er stadigvæk, hvem der sidder i magtpanelet og så er det den bruttoliste, som er udfærdiget af Dagens Medicin.

Derudover har lægerne og djøfferne sat sig på mange af de magtfulde poster i sundhedsvæsenet, hvilket har betydet, at listen har udviklet sig i en retning, der i stort omfang skærer de andre sundhedsprofessioner fra. På den måde synes jeg helt personligt, at f.eks. sygeplejersker og jordemødre mangler på listen, og det er måske et udtryk for, at man lytter mere til læger end til andre sundhedsfaglige professioner i sundhedsvæsenet.«

Tina Overgaard, partner i rekrutterings- og ledelsesrådgivningsfirmaet Genitor

Hvordan har det været at være ny i magtpanelet?

»Jeg har haft en ydmyg tilgang til det at være ny i panelet af respekt for, at der har været et rationale bag den måde, tingene kører på. Det, som har været sværest for mig, var at finde ud af, hvilke rationaler de andre medlemmer anlægger for bedømmelsen af kandidaterne på bruttolisten. Også fordi bruttolisten består af så mange mennesker, at man godt kan blive i tvivl om, hvad der kvalificerer folk til listen. Det er selvom, der er sendt kriterier ud på forhånd.

Jeg fandt rimelig hurtigt ud af, at der var mange forskellige perspektiver på det, og det er vel også pointen med, at vi panelister kommer med forskellige baggrunde, som former vores respektive blikke på sådan en liste. Da det gik op for mig, gav jeg mit personlige bedste bud ud fra den vægtning af kriterierne, jeg selv bærer med mig. Jeg synes f.eks. det også er virkelig relevant, at man har taget fondene med i betragtning, for de har en stor indflydelse, og den bliver nok ikke mindre fremover.«

Hvad har du lagt vægt på i din egen vurdering?

»For mig har den samlede magtscore været den vigtigste faktor. Jeg har også tænkt meget på den enkeltes indsats i arbejdet og så det personlige netværk. Det er selvfølgelig også vigtigt med den formelle position, men jeg vil advokere for, at position ikke er nok i sig selv, hvis man vil forblive en magtfuld person.«

Hvad skal der til for at være magtfuld i sundhedsvæsenet?

»Det politiske niveau har selvfølgelig en stor magt. Ikke mindst i den periode, vi er inde i lige nu. Derudover handler det om, hvem der har politikernes ører, når de fremtidige løsninger skal designes. Det handler om, at man har noget viden, der kan gavne de løsninger, vi skal implementere som samfund, men også, at man er i stand til at påvirke det politiske system og ikke kun får det ud i forskningskredse eller sit nære virkningsfelt.«