En magtliste præget af sundhedsreformen

Det var en meget tilfreds indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der 11. juni fik overrakt sundhedsstrukturkommissionens længe ventede bud på den fremtidige organisering af det danske sundhedsvæsen af kommissionens formand, Jesper Fisker.

Og med kommissionens anbefalinger i bagagen præsenterede regeringen 18. september sit bud på en reform af det danske sundhedsvæsen.

At det er en sundhedsreform, som regeringen tillægger stor betydning for ikke bare sundhedsvæsenet, men for hele det danske velfærdssystem, blev understreget af, at Sophie Løhde ved præsentationen var flankeret af statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Med de to begivenheder i baghovedet, og et 2024 i sundheds-Danmark, som generelt har været stærkt præget af mange og lange politiske drøftelser om struktur, kan det nok ikke undre, at Dagens Medicins magtpanel i år har stemt seks ministre, en partiformand og en regionsrådsformand ind på otte ud af ti pladser i toppen af listen over magtens top100 i sundhedsvæsenet anno 2024.

To vidt forskellige direktører i toppen

Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker fik i rollen som formand for sundhedsstrukturkommissionen stor eksponering både før og efter præsentationen af kommissionens rapport og er derfor ikke overraskende med helt i toppen af Magtlisten med en placering som nr. 6.

Med et cv, som blandt meget andet omfatter en periode som departementschef i Sundhedsministeriet og direktør i Sundhedsstyrelsen, har Jesper Fisker som få topembedsmænd et netværk, der åbner døre i både ministerier og regioner.

Magtens top 100

Dagens Medicin kårer sundhedssektorens 100 mest magtfulde personer baseret på vurderinger fra et udvalgt magtpanel.

Find alt om årets magtliste her.

Andre medlemmer af sundhedsstrukturkommissionen og deres bidrag til kommissionens 700 sider store rapport har ifølge magtpanelet til gengæld ikke øget deres indflydelse på sundhedssektoren. F.eks. må professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg notere en tilbagegang fra en 15. plads sidste år, til en placering som nr. 35 i år, mens andre medlemmer af kommissionen som forhenværende koncerndirektør i Region Hovedstaden Dorthe Krüger falder helt ud af top100, og tidligere projektchef i Vive Sidsel Vinge går tilbage fra en 52. plads sidste år, til en 78. plads i år.

Noget mere overraskende end Jesper Fiskers placering klemmer Ældre Sagens mangeårige adm. direktør, Bjarne Hastrup, sig ind på en 10. plads på Magtlisten. Men med en forening, som netop har rundet én mio. medlemmer, er Bjarne Hastrup en person, der blev lyttet til i forbindelse med arbejdet med ældreloven, og som for politikere fra alle dele af det politiske spektrum er god at være på hold med.

Stædig, vedholdende, åben og direkte i sin kommunikation og med gode kontakter til de bestemmende ministre er den snart 80-årige Bjarne Hastrup sammen med Ældre Sagen en magtfaktor i det danske sundhedsvæsen. Og med reformudspillets fokus på kronikerpakker og styrkelse af bl.a. primærsektoren og det nære sundhedsvæsen står Ældre Sagen og Bjarne Hastrups indflydelse kun til at blive større.

Store forventninger til regionsdirektører

Magtpanelets opgave er at vurdere kandidater til listen ud fra det seneste år, og stemmerne til årets magtliste blev derfor afgivet på et tidspunkt, hvor regeringens udspil til en sundhedsreform endnu ikke var kendt.

Men både ud fra den seneste tid og med tanke på fremtiden må forventningerne i panelet ikke desto mere have været, at regionerne har arbejdet hårdt for også at spille en afgørende rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

Formanden for Danske Regioner (og før da Amtsrådsforeningen) har i alle de 26 år, som Dagens Medicin har rangeret Magtlisten, været at finde i toppen. Det er måske i Magtpanelets optimistiske tro på regionernes beståen, at årsagen skal findes til, at Danske Regioners formand, regionsrådsformand Anders Kühnau (S), i år springer fra en ydmyg(ende) 21. plads sidste år, til en 9. plads på årets liste.

Regionsrådsformændenes nærmeste sparringspartnere i hverdagen er regionsdirektørerne, der i krydsfeltet mellem administration og politik skal være loyale over for de politiske beslutninger og samtidig turde påtage sig rollen som gøgleren ved kongens hof, der tør hviske regenten ubehagelige sandheder i øret.

Det kræver en veludviklet forståelse for det politiske spil, indgående viden om den ekstremt komplekse konstruktion en region er, og evnen til at sikre gode arbejdsbetingelser og et godt arbejdsmiljø for de titusindvis af ansatte.

Tre ud af fem regionsrådsformænd er relativt nye på posterne. Tilsvarende er tre ud af fem regionsdirektører tiltrådt inden for det seneste år.

Men deres indsats det seneste år og forventningerne til, at regionsdirektørerne i de kommende år også kommer til at spille en nøglerolle i forbindelse med den praktiske implementering af den kommende sundhedsreform, har været tårnhøje.

Det afspejles i placeringerne på Magtlisten, hvor alle regionsdirektører i år har fået markant bedre placeringer end sidste år: Jakob Krogh i Nordjylland springer fra en 108. plads til en 59. plads. Jane Kraglund i Syddanmark er nr. 25, mod en 52. plads i 2023. Jens Gordon Clausen i Hovedstaden går fra en 34. plads sidste år til nr. 17 i år – denne plads deler han i øvrigt med hovedorganisationen Danske Regioners adm. direktør, Adam Wolf.

Læg især mærke til Jonas Dahl, der igen i år tager et stort spring op af listen. Da han for to år siden var hospitalsdirektør i Randers, blev han nr. 65. Som konstitueret regionsdirektør i Midtjylland var han sidste år nr. 35, og i år tager han – efter godt ti måneder som fastansat regionsdirektør – yderligere et stort hop til en 11. plads.

Med en baggrund som først amts- og regionspolitiker, og efterfølgende ti år i Folketinget – heraf et ultrakort mellemspil som skatteminister – har Jonas Dahl stor respekt for og viden om det politiske spil, samt et personligt netværk inden for politik. Syv år som hospitalsdirektør i Randers har også bidraget til hans viden om personaleledelse og den administrative og politiske del af regionen.

Mette Touborg tiltrådte først 1. oktober som regionsdirektør i Region Sjælland og indgår derfor ikke i årets vurdering.

Siden regionernes fødsel i 2007 er sundhedsområdet blevet en stadig mere dominerende del af den daglige drift af regionerne, hvorfor det også fylder mere for regionsdirektørerne end før. Men har kredsen af regionsdirektører fået mere magt på bekostning af de regionale koncerndirektører med ansvar for sundhed?

Her kan placeringerne på Magtlisten ikke give et entydigt svar: I Nordjylland og Syddanmark er Anne Bukh og Kurt Espersen bedre placeret end sidste år, mens Erik Jylling i Hovedstaden og Jesper Gyllenborg i Sjælland begge må notere en tilbagegang.

Magtlisten er, som før nævnt, sammensat inden regeringens ønske om at sammenlægge regionerne Sjælland og Hovedstaden var kendt, så det vil være en overfortolkning at lægge dette til grund for de to sidstnævnte sundhedsdirektørers tilbagegang på listen.

En stat i staten

Novo Nordisks adm. direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, var sidste år placeret som nr. 4 på Magtlisten, men er i år henvist til en 21. plads. Tilsvarende var Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand for både én af Europas største og mest betydningsfulde fonde, Novo Nordisk Fonden, og for fondens investeringsselskab Novo Holdings, sidste år nr. 7 på listen, i år nr. 44.

Placeringerne afspejler næppe den reelle magt for landets største erhvervsvirksomhed, eller for fonden. Milliardbevillinger til sundhedsinfrastruktur som f.eks. de regionale Steno Diabetes Centre, etablering af store forskningscentre, støtte til forskningsprojekter, bevillinger til psykiatrien i Nordjylland, og senest ti mia. kr. som støtte til omlægning af landbrugsjorder i forbindelse med den grønne trepartsaftale, er blot nogle af de elementer, som illustrerer Novo Nordisk Fondens allestedsnærværende rolle i det danske samfund.

Den banale forklaring på de markant dårligere placeringer på årets magtliste kan være, at der i et år med varslede større strukturelle ændringer i sundhedsvæsenet, og med flere ministre og folketingspolitikere end normalt, der blander sig i sundhedsområdet, bliver mindre plads i toppen af listen.

Hverken Novo Nordisk eller fonden har spillet nogen større rolle i forbindelse med strukturdiskussionerne eller sundhedsreformudspillet.

Lægeforeningens formænd har også traditionelt haft gode placeringer på Magtlisten, og selv om foreningens nuværende formand, Camilla Rathcke, går en smule tilbage fra en 10. plads sidste år, er hun med en 14. plads på årets liste stadig med i toppen.

Formanden for landets praktiserende læger, Jørgen Skadborg, får med en 19. plads en fremgang på listen, som måske kan tilskrives det store fokus, som primærsektoren og ønsket om at styrke almen praksis har haft i forbindelse med sundhedsreformen.

At Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart, ender på en 32. plads, hvor han sidste år var nr. 18, kan forekomme ejendommeligt. Men også her er det nærliggende at kæde placeringen sammen med trængslen af politikere og topembedsmænd i toppen af listen, som skubber selv fremtrædende personer som Egebart længere ned ad listen.

Samtidig betyder de fortsat uafsluttede politiske forhandlinger om regeringens sundhedsreform og den fremtidige struktur i regionerne, at traditionelt store arbejdsopgaver for Sundhedsstyrelsen som revision af specialeplanen og dimensioneringen af speciallægeuddannelserne må afvente, at sundhedsreformen falder endeligt på plads.

Et øjebliksbillede

Dagens Medicins magtliste er et øjebliksbillede af, hvordan et panel af kløgtige og indsigtsfulde fagpersoner på tværs af sundhedsområdet vurderer fordelingen af magt i det danske sundhedsvæsen nu og her. Magtens flygtighed blev tydeligt illustreret i årene under COVID-19-pandemien, hvor en håndfuld fremtrædende infektionsmedicinere fra København og Aarhus sammen med direktørerne fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut strøg helt til tops på listen.

Magten hos en statsminister, en sundhedsminister og en finansminister behøver ingen længere forklaringer. De vil altid være at finde i toppen af en rangering af magt i sundhedsvæsenet.

Alene forventningen om større, men endnu ikke politisk vedtagne strukturelle forandringer, har indflydelse på vurderingen af magten i det danske sundhedsvæsen. Selvom panelet grundlæggende vurderer det seneste år fra september til august, så kan man naturligt nok ikke stille tingene op så sort og hvidt.

Dermed er det formentlig ikke kun aktørernes aktuelle baser i den nuværende struktur, men også forventningerne til, hvad deres opgaver i den nærmeste fremtid efter reformen vil blive, der påvirker placeringerne på årets liste.